Du er her:

Aktører i en byggesag

Hvem er hvem - og hvem har ansvaret? Læs mere om de forskellige aktører i byggeprocessen.

En byggesag er altid en kompliceret proces med mange forskellige aktører. De har hver deres ansvar for at processen lykkes og byggeriet opfylder samfundets krav til et byggeri – herunder, at de er tilgængelige for mennesker med handicap.De forskellige aktører i en byggesag vil typisk være:

  • Bygherren
  • Bygherrens rådgivere (arkitekt, ingeniør, bygningskonstruktør m.fl.)
  • Entreprenører, håndværkere, teknikere, leverandører
  • Den kommunale myndighed
  • Brugeren

Formelt set (i henhold til byggeloven) er det altid bygherren, der er ansvarlig for, at det byggeri, han bestiller og opfører, opfylder lovens krav. Han hyrer dog ofte nogle rådgivere til at sikre, at dette sker. 

De har alle en rolle at udfylde og et ansvar at påtage sig. Mange gange er deres interesser direkte modstridende, hvilket ofte vil gøre processen vanskelig. Det gælder ikke mindst ved byggeri til offentlig brug. Her kan bygherrens repræsentanter og brugernes repræsentanter nemt blive uenige.

Handicaporganisationerne oplever ofte, at rådgiverne (arkitekter m.v.) sætter forhold som æstetik, materialer osv. højere end de brugsmæssige forhold, der skal sikre, at også mennesker med handicap kan benytte byggerierne. De fleste personer med handicap føler ikke, at der er forståelse eller vilje til at tilgodese de særlige behov mennesker med handicap har. Derfor er der næsten altid behov for, at DH’s afdelinger blandt andre er i dialog med bygherren i projektprocessen. Denne dialog bør almindeligvis ske gennem kommunen (i byggsagsbehandlingen).  

Bygherren

Grundlæggende er bygherren ansvarlig for den færdige bygning. Bygherren definerer sine behov, han stiller grunden til rådighed, han finansierer byggeriet, han hyrer de nødvendige rådgivere og han godkender til sidst det endelige produkt.

Bygherren er ansvarlig for, at byggeriet lever op til opfylder byggelovgivningen og anden relevant lovgivning. Dog uddelegerer han ofte dette ansvar til sine rådgivere, hvilket ikke fritager ham for det egentlige ansvar. Rådgiverne står selvsagt til ansvar overfor bygherren, alt efter hvordan deres indbyrdes kontrakt er udformet. Men det er bygherren, der skal stå til ansvar overfor myndigheder og retsvæsen.

Bygherrens rådgivere

Rådgiveren (arkitekt, ingeniør, bygningskonstruktør m. fl.) stiller med den særlige ekspertise, der er nødvendig for at gennemføre en vanskelig byggeproces. Langt de fleste bygherrer vælger at få hjælp til at fastlægge kravene til byggeriet, til projekteringen, økonomisk styring, projektopfølgning, byggeledelse og tilsyn på byggepladsen. Rådgiverne har altså stor indflydelse på byggeriets kvalitet, brugsværdi og økonomi.

Entreprenører, håndværkere, teknikere, leverandører

De såkaldt udførende kommer med et tilbud, på baggrund af et udbudsmateriale, som bygherrens rådgivere har udfærdiget. Når bygherren har accepteret tilbuddet er de udførende ansvarlige for, at udføre den kvalitet, der er fastsat af bygherren. Bortset fra den håndværksmæssige standard, så er det bygherrens udbud, der lægger de udførendes niveau. Der er selvsagt en lang række forskellige kontraktformer, hvor de udførende kan have større eller mindre ansvar. Men alt i alt er det bygherrens udbud og krav til byggeriet, der sætter rammen for entreprenører og håndværkere.  

Den kommunale myndighed

Kommunen skal gennem byggesagsbehandlingen sikre, at byggelovgivningens bestemmelser overholdes. Bygningsreglementets krav til tilgængelighed har – juridisk set – samme gyldighed som kravene til brandsikkerhed, konstruktioner m.v. Derfor er det ulovligt, hvis kommunen ser bort fra tilgængelighedskravene.

Som bygningsmyndighed har kommunen en generel vejledningsforpligtelse. Det gælder også, selvom borgeren hverken direkte eller indirekte har bedt kommunen om vejledning.

Kommunen skal se til, at det krævede ansøgningsmateriale – tegninger, beskrivelser og anden dokumentation – er indleveret. Ud fra dette matertiale skal kommunen sikre, at der er dokumentation for, at byggelovens bestemmelser er overholdt. Det gælder også bygningsreglementets krav til tilgængelighed. Hvis dette ikke er dokumenteret, skal kommunen kræver det dokumenteret ved supplerende materiale.