Du er her:

Standarder og tolkninger

På denne side kan du læse mere om nuværende standarder og tolkninger inden for blandt andet Bygningsreglementet.

SBi-anvisning 230 Anvisning om Bygningsreglementet 2010

Der er ikke sket en egentlig stramning af tilgængelighedsbestemmelserne i Bygningsreglementet 2010 (BR 10), hvorfor der heller ikke er sket væsentlige indholdsmæssige ændringer i anvisning 230 i forhold til anvisning 216. 

På et område er der dog sket en tilføjelse, nemlig i afsnittet om skiltning (BR 10, kap. 3.2.1, stk. 3), der er tilføjet på baggrund af et konkret krav i FN's handicapkonvention herom (artikel 9, stk. 2.D). Denne tilføjelse er interessant. Det er nemlig det første eksempel på, at Handicapkonventionen er blevet omsat til et konkret funktionskrav til byggeriet i Danmark. 

Modsat ændrer det ikke på, at DH politisk fortsat mener, at der er behov for en mere gennemgribende revision af Bygningsreglementet med henblik på at opfylde Handicapkonventionens tilgængelighedsbestemmelser, jf. bl.a. DH's høringssvar til høringen vedr. BR 2010.

SBi-anvisning 216 Anvisning om Bygningsreglement 2008

Statens Byggeforskningsinstitut varetager en særlig rådgivning om tilgængelighed til bygninger og udearealer.

Som noget helt nyt udgav SBi i forlængelse af bygningsreglement 2008 en anvisning, der forklarer reglementets bestemmelser.

Anvisningen er blevet til i et samarbejde mellem SBi og Erhvervs- og Byggestyrelsen, der står bag bygningsreglementet.  Dermed er det en vejledning, der har stor juridisk vægt.

I anvisningens kapitel 2,3, 4 og 8 findes en lang række anvisninger og vejledning i hvordan man kan opfylde reglementets krav til tilgængelighed. Den er således en hjælp til kommuner, bygherrer, projekterende og andre, der aktivt er involveret i byggeriet. 

Vejledningen i anvisningen er en konkret forklaring på, hvordan reglementets bestemmelser kan løses. Det indebærer dog ikke, at kommunerne ikke kan acceptere andre løsninger, så længe disse opfylder lovgivningens intentioner.

Men de løsninger, der præsenteres i anvisningen kan umidelbart siges at opfylde lovens minimumskrav. Der er dog indført tre kvalitetsniveauer, så man både får redegjort for minimumskravene og for løsninger, der er endnu bedre for tilgængeligheden. 

Man kan på SBi's hjemmeside finde konkrete tjeklister med tegningseksempler på tilgængelige løsninger af indgangspartier, døre, ramper, trapper, elevatorer, toiletter og meget mere. Disse lister er et rigtig godt redskab i det daglige tilgængelighedsarbejde, både for kommuner, DH's afdelinger, rådgivere og andre. 

Tjeklisterne findes tjeklister for personer med handicap

Tilgængelighedsstandarden DS 3028

DH’s tilgængelighedsarbejde skal sikre den højest mulige kvalitet for tilgængelighed - for alle handicapgrupper. DH og vore medlemsorganisationer har derfor samarbejdet med Dansk Standard om at udvikle en standard, der favner både de forskellige og de sammenfaldende behov for tilgængelighed, som mennesker med handicap har.

Standarden, kaldet "DS 3028 - Tilgængelighed for alle", dækker altså også de områder, hvor de forskellige handicapgrupper har helt forskellige behov. Den er handicaporganisationernes fælles referenceramme – så at sige et fælles håndslag på tilgængelighed.

ET EKSEMPEL er, at personer i kørestol ønsker, at alle fysiske forhindringer er så små som mulig. Det er bedst for en kørestolsbruger, når alt er fladt. Men blinde og svagtseende er afhængige af forskelligheder i underlaget, så de kan benytte stokken til at orientere sig med. I DS 3028 er der opnået enighed om en løsning, der sikrer, at niveauspring ved kantsten, dørtrin m.v. ikke må være højere end 2,5 cm. Så kan kørestolen passere og de blinde og svagtseende kan få føling gennem stokken.

Det er kendetegnede for denne standard, at der ikke henvises direkte til den i lovgivningen (dvs. i bygningsreglementet). Derfor er den udelukkende frivillig og skal betragtes som vejledning. Kommunerne kan altså ikke - i deres byggesagsbehandling - kræve, at en bygherre følger den. Men når handicaporganisationerne har accepteret den, er det yderst fornuftigt at følge den. 

Andre standarder/vejledninger

Der findes en række andre standarder og vejledninger, der kan benyttes i tilgængelighedsarbejdet i DH’s afdelinger:

DS 3028 og de andre vejledninger fra Dansk Standard findes ikke elektronisk på nettet og kan altså ikke downloades. Det har DH ellers kæmpet for, men vi har ikke opnået lydhørhed i Dansk Standard. Du kan købe standarderne fra Dansk Standards hjemmeside

Fortolkninger - nybyggeri & ombygninger

Fortolkninger af gældende lov, ofte fremkommet gennem §20-spørgsmål (faktaboks med hvad er et para. 20 spørgsmål) til ministeren.

Et tilgængeligt hotelværelse skal være med adgang til egne wc- og badefaciliteter

Ministeren blev af boligudvalget den 24. januar 2011 bedt om at oplyse, om ikke det er korrekt, at kravene i bygningsreglementet om indretning af værelser med fuld tilgængelighed for personer med handicap skal forstås således, at antallet af tilgængelige værelse skal være med tilgængelige bade‑ og toiletfaciliteter ”inde” på værelserne, dvs. med direkte adgang fra værelse og til eget bad/toilet? Jf. Spm. 68 alm. del stillet af Boligudvalget.

Svaret fra ministeren lyder:

”Erhvervs- og Byggestyrelsen forstår spørgsmålet således, at der er tale om værelser, der er omfattet af bygningsreglementets bestemmelser om hotelværelser m.v.

I bygningsreglementet (BR10) er der krav om, at der ved hoteller, kroer og lignende bygninger med 10 sengepladser eller derover skal indrettes mindst 2 sengepladser med egne wc- og badefaciliteter, der er fuldt tilgængelige for personer i kørestol”.

Krav om handicaptoilet ved ombygninger, hvor der etableres nye publikumsrettede WC-rum.

Ministeren blev af Boligudvalget den 24. januar 2011 bedt om at oplyse, om det ikke er korrekt, at der altid skal etableres et handicaptoilet, hvis der på en etage, hvor der ikke i forvejen eksisterer et handicaptoilet, etableres toiletter til brug for det publikum, der kommer i bygningen, f.eks. hvis der etableres toiletter på en gang på et hotel? Jf. Spm. 67 alm. del stillet af Boligudvalget.

Svaret fra ministeren lyder:

"I bygningsreglementet (BR10) er der krav om, at såfremt der i forbindelse med ombygning etableres nye wc-rum, som er offentligt tilgængelige eller til brug for andre personer end de i bygningen beskæftigede, skal mindst et af disse rum indrettes, så de kan benyttes af personer med handicap".

Hvordan sikrer BR 08 tilgængelighed for personer med nedsat hørelse, kognitive funktionsnedsættelser og astma- og allergikere?

Økonomi- og erhvervsministeren bliver i et spørgsmål den 18. december 2009 (som opfølgning på spørgsmål 48 (alm. del) bedt om at uddybe, gerne med eksempler, hvordan det nuværende bygningsreglement sikrer tilgængelighed for personer med nedsat hørelse (bortset fra teleslynge i forsamlingslokaler m.v.), kognitive funktionsnedsættelser, allergi og astma således de opnår fuld og lige adgang til deltagelse i samfundslivet på lige fod med andre? Jf. spørgsmål 161 alm. del stillet af Boligudvalget.

Svaret fra ministeren lyder:

”Bygningsreglementet 2008 (BR08) indeholder bestemmelser om handicaptilgængeligheden i den danske bygningsmasse. Med BR08 skete der en væsentlig skærpelse af disse bestemmelser, idet der blev fastsat langt flere detaljerede krav end tidligere.

For så vidt angår tilgængeligheden for mennesker med nedsat hørelse, indeholder BR08 kapitel 3.2.1, stk. 2, et krav om, at porttelefoner og tilkaldeanlæg skal have en sådan udformning, at det såvel auditivt som visuelt tilkendegives, at anlægget er aktiveret, og at forbindelse til modtageren er etableret. Desuden stilles der i kapitel 6.4 en lang række generelle krav til det akustiske indeklima, så personer med nedsat hørelse opnår akustiske forhold, der tager højde for reduceret støj, efterklang m.v.

Endelig findes der i kapitel 8.1, stk. 10, en bestemmelse, der sikrer, at bygninger også under hensynstagen til de tekniske muligheder skal projekteres og forberedes, så der er mulighed for installation og anvendelse af tekniske hjælpemidler for personer med handicap. Dette skal blandt andet sikre, at også andre systemer end teleslynger, der benyttes af personer med nedsat hørelse, skal kunne anvendes.

Med hensyn til allergi og astma er det hensigten med BR08 kapitel 6 om indeklima at sikre, at anvendelsen af byggeprodukter, der fremkalder allergi eller astma, begrænses til et minimum. Dette sikrer, at den til enhver tid tilgængelige viden om allergi og astma anvendes til at sørge for, at bygninger ikke fremkalder allergiske eller astmatiske reaktioner hos brugerne. 

For personer med kognitive funktionsnedsættelser er de specifikke tilgængelighedsbehov overvejende knyttet til at sikre muligheden for at orientere sig i forhold til bygningers brug og funktioner. I BR08 kapitel 3.1 findes et generelt krav, der skal sikre, at bygninger udformes og indrettes, så der under hensyn til anvendelsen opnås tilfredsstillende forhold med hensyn til sikkerhed, sundhed, tilgængelighed og anvendelse for alle. Det er bygherren og dennes rådgivere, der skal sikre, at bygninger er udformet, så de kan benyttes af alle, herunder også mennesker med kognitive funktionsnedsættelser.

FN’s Handicapkonvention stiller yderligere et krav til det danske bygningsreglement om skiltning, hvilket Erhvervs- og Byggestyrelsen snarest vil implementere.”

Dørbredde ved nybyggeri og ombygninger

Maj 2006. I det eksisterende bygningsreglement defineres dørbredder ud fra såkaldte modul-mål, der kaldes M-mål (angives med M). Det betyder, at målet tages i de fuger, der bruges ved indsætningen af døren. Målet angiver altså ikke den fri afstand mellem karmene.  Det giver en mulighed for at dørbredderne i virkeligheden varierer meget, og at den fri åbning ofte er for smal til at en kørestol kan passere.

På den baggrund er økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen blevet spurgt, om han kan oplyse om, hvor bred en kørestol, der minimum skal kunne passere frit og uhindret gennem en dør i nye byggerier eller ombyggede byggerier. Ministeren svarer, at en dør i henhold til bygningsreglementerne skal have en fri åbning på mindst 77cm, så en kørestol på 75cm  kan passere.

DSI's afdelinger skal således være opmærksomme på, at døre - selvom de opfylder det såkaldte modulkrav på 9M - reelt skal have en fri åbning på mindst 77cm. Er dette ikke tilfældet skal man klage over byggeriet.

Bendt Bendtsens svar på spørgsmål S 4389.

Tilgængelighed til midlertidig opstillede pavilloner, udstillingsbygninger m.v.

Maj 2006. DSI har i længere tid konstateret, at der rundt omkring i landet opsættes mange utilgængelige midlertidige bygninger i det offentlige rum. Det kan være bygninger til midlertidige udstillinger m.v. på pladser, i forbindelse med markeder osv. Derfor er økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen blevet spurgt, om han kan bekræfte, at det er i strid med bygningsreglementet ikke at sikre niveaufri adgang til en midlertidig pavillon, der benyttes til betjening af borgerne.

Ministeren svarer, at kommunen i hvert enkelt tilfælde skal vurdere, om det er en fast konstruktion eller om det er en bygning, der er midlertidig opsat. Desuden skal den vurdere, om benyttelsen af bygningen er af forbigående art eller ikke. Hvis kommunen vurderer, at de er tale om en fast konstruktion, der ikke benyttes til forbigående aktiviteter, skal der stilles krav om niveaufri adgang. Vurderer den, at der er tale om en bygning, der ikke er fast, og som benyttes til forbigående aktiviteter, skal kommune stille krav, der er relevante i forhold til aktiviteten i bygningen (eksempelvis niveaufri adgang).

Det er altså kommunen, der vurderer - hvilket ikke nødvendigvis sikrer, at den type bygninger, pavilloner m.v. bliver niveaufri.

Bendt Bendtsens svar på spørgsmål S 4023
Bendt Bendtsens svar på på det opfølgende spørgsmål S 4396    

 Niveaufri adgang og brug af trappelifte

April 2006. DSI har konstateret, at der især i landets store kommuner bygges mange nye huse, hvortil der ikke er niveaufri adgang, som bygningsreglementerne foreskriver. Kommunen tillader i stedet, at man ved trappen opsætter en trappelift - og mener dermed at have opfyldt kravet. Det mener DSI er ulovligt - det er klart i strid med Bygningsreglementet.

Vi skrev om dette i DSI-Nyhedsbrev nr. 4 2005. Artiklen førte til, at der i Folketingssalen blev stillet et spørgsmål om brugen af trappelifte til økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen. Bendt Bendtsen svarede helt tydeligt, at Erhvervs- og Byggestyrelsen har bekræftet, at der i bygningsreglementet ikke er hjemmel til at opfylde kravet om niveaufri adgang ved installation af trappelifte.

Så det ER altså ulovligt, når kommunerne giver disse tilladelser. DSI's afdelinger skal gerne forfølge dette og klage over enhver tilladelse til at installere trappelifte i nyt byggeri.

Artikel fra Nyhedsbrev nr. 4 december 2005.
Bendt Bendtsens svar på spørgsmål S 4015.

 Placering af offentlige handicaptoiletter

Juni 2003. Vi har alle hørt om steder (først og fremmest cafeer, restaurationer m.v.), hvor der blev opsat et lovligt handicaptoilet, men placeret i kælderen, hvor der ikke er adgang for mennesker i kørestol. Dette kan ske fordi lovgivningen ikke er klar nok. Der står ikke noget om, at kørestolsbrugere skal kunne komme til handicaptoiletterne... Derfor er der på baggrund af en konkret sag i Århus blevet stillet et spørgsmål til både Erhvervs - og Byggestyrelsen og økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen om, hvorvidt dette er lovligt i henhold til bygningsreglementet.

Ministeren svarer i marts 2003, at det er hans opfattelse, at sund fornuft siger, at man ikke skal bruge penge på at indrette et handicaptoilet, som ikke er tilgængeligt forkørestolsbrugere. Han siger herefter, at det strider mod de formål, som byggelovgivningen og handicapbestemmelserne skal varetage, nemlig at der skal sikres handicappede og alle andre tilgængelighed både til og i bygninger.

Altså! Det er ikke tilladt i henhold til bygningsreglementet, at placere et handicaptoilet, hvor der ikke er adgang til for de, der skal benytte det.

Ministerens svar på spørgsmål S 2401/2003

Fortolkninger - eksisterende byggeri

Fortolkning af tilgængelighed i eksisterende byggeri i henhold til Lov L 106. Ofte fremkommet gennem §20-spørgsmål til ministeren.

Tilgængelighed til betalingsautomater m.v.

Juli 2006: Det er - som følge af den voksende digitalisering af samfundet – efterhånden et stort problem for mange mennesker med handicap, at betjene de mange selvbetjeningsterminaler, der benyttes overalt i landet. Det skyldes både den måde terminalerne sættes op på og den fysiske adgang til dem, men så sandelig også selve udformningen af terminalerne, samt egenskaberne ved de programmer, der bruges i terminalen.

Dette har ledt til et spørgsmål til økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen om, hvorvidt man vil kunne opstilles generelle krav i udbudsmaterialet ved køb og opsætning af betalingsterminaler om, at de skal leve op til bestemte tilgængelighedskrav, så de bliver brugbare for personer med handicap - uden at det strider mod konkurrencebestemmelser m.v. 

Ministeren svarer, at der på dette område kun findes regler for udbud af ydelser i den offentlige sektor og forsyningsvirksomheder. Efter disse regler kan en offentlig myndighed godt stille et krav til deres leverandører af betalingsautomater, om at de eksempelvis skal være tilgængelige. Faktisk er det sådan, siger ministeren, at offentlige udbydere siden 1. januar 2005 haft pligt til at tage højde for mennesker med handicap. 

Ministerens svar på spørgsmål S 6012.

Ombygninger på politistationer, retsbygninger m.v.

Marts 2006: Økonomi – og erhvervsminister Bendt Bendtsen er blevet bedt om at bekræfte, at politistationer, retsbygninger m.v. er omfattet af de regler, der i 2004 blev indført om øget fysisk tilgængelighed ved alle typer ombygninger.

Ministeren svarer bekræftende, at politistationer og retsbygninger m.v. er omfattet af bestemmelserne om tilgængelighedsforanstaltninger i forbindelse med ombygninger i eksisterende byggeri.

Ministerens svar på spørgsmål S 2877