Share |
Forside | Dokumenter | Referat fra stiftende møde 8.11.05

Referat fra stiftende møde 8.11.05


Referat af det stiftende møde i DSI Århus Kommune afholdt på Langenæs Handicapcenter tirsdag den 08. november 2005.

1. Velkomst og indledende bemærkninger.

Michael Pedersen, DHF-formand for den hidtidige lokalafdeling bød velkommen, og glædede sig over det store fremmøde. En speciel velkomst til Lone Barsøe, som repræsentant fra sekretariatet i DSI.

2. Præsentationsrunde. De ca. 35 deltagere præsenterede sig.

3. Valg af referent.

Jørgen Bak, DBS blev valgt.

4. Valg af dirigent.

Lone Barsøe sekretariatet med Leif Scherrebech fra RYK/Dhf som hjælpedirigent blev valgt.

5. Orientering fra DSI om:

a. DSI's afdelingsstruktur.

Lone kunne oplyse, at det går strygende med oprettelse af de nye afdelinger. I Århus har man jo hidtil haft en lokalafdeling, og forandringerne bliver således ikke så store. Dog er lokalafdelingerne vigtigere end nogensinde, da flere og flere beslutninger skal træffes ude i de enkelte kommuner. Fra sekretariatet i DSI deltager fem personer i stiftelsen af lokalafdelingerne, og disse holder løbende hinanden orienteret om fortolkninger af vedtægter m.v. Spørgsmål som vil opstår, når der er tale om en så væsentlig omstrukturering.

Herefter gennemgik Lone et større materiale vedr. DSI's nye afdelinger. Materialet blev udleveret på de ønskede medier på mødet, og det vil således kun sparsomt blive refereret her.

b. Opgaver.

De nye lokalafdelinger skal foretage vidensformidling til organisationer og udpegede repræsentanter. Der udover skal man afholde bestyrelsesmøder, årsmøde og temadage. Forretningsudvalget er endvidere ansvarlig for at udarbejde div. referater samt udarbejde en handlingsplan for den politiske virksomhed i lokalafdelingen. Der udarbejdes hvert år en årsberetning for afdelingen.

c. Udpegning af repræsentanter til handicapråd og andre råd og nævn.

Forretningsudvalget foretager indstillinger til kommunen efter medlemsorganisationerne har haft mulighed for at opstille kandidater til råd og nævn.

Handicaprådene er en vigtig nyskabelse i mange kommuner, og det er nu blevet lovpligtigt for kommunerne at oprette disse med tiltrædelse 01. april 2006. Kommunerne bestemmer selv størrelsen på handicaprådet, som kan bestå af 3-7 medlemmer fra DSI eller andre grupperinger. Det er dog DSI's håb, at man kun evt. vil benytte en plads, som ikke udpeges af DSI. For at opnå paritet i rådet skal der udpeges det samme antal medlemmer fra kommunen, hvor kommunalbestyrelsen skal være repræsenteret.

Det er vigtigt, at forretningsudvalget ved indstilling af kandidater sikrer en bred repræsentation af forskellige handicapgrupper.

Lokalafdelingen bør afholde formøder forud for møderne i handicaprådet, og endvidere udføre politisk lobbyarbejde m.v. Rådene skal beskæftige sig med handicappolitik bredt, og altså ikke kun på det socialpolitiske område. En sikring af, at rådene kommer til at beskæftige sig med alle overordnede spørgsmål af relevans for handicappede kan bl.a. sikres ved en placering af rådssekretariatet i borgmesterens afdeling.

Mikkel Bundgaard, formand for gruppen vedr. modtagere af § 77 hjælp i Århus Kommune, spurgte om de kunne være repræsenteret.

Lone Barsøe svarede, at gruppen godt kan være repræsenteret som observatør ved bestyrelses- og årsmøder i lokalafdelingen, men uden stemmeret. Der var herefter nogen uklarhed vedr., hvorvidt brugerklubben kunne indstilles til handicaprådet. Lone vil undersøge sagen.

Lokalafdelingen skal endvidere foretage indstilling af repræsentanter til klagerådet vedr. personlig pleje og praktisk bistand i hjemmet, og de Lokale Beskæftigelsesråd, som er stedfortræderen for de nuværende Koordinationsudvalg.

d. Økonomi.

Lokalafdelingerne vil få et økonomisk tilskud, som afhænger af antallet af tilsluttede medlemsorganisationer. Endvidere kan der gives ekstra til Ø-kommuner og kommuner med store geografiske afstande. M.h.t. bogføring kan der vælges mellem tre modeller. En, hvor DSI's sekretariat forestår alle udbetalinger efter fremsendelse af bilag. En model, hvor afdelingen får et rådighedsbeløb samt

en model, hvor afdelingen i stil med tidligere selv fører et regnskab. Lokalafdelingerne må ikke ansøge kommunerne om § 115 midler, da disse efter en hovedbestyrelsesbeslutning er forbeholdt medlemsorganisationerne til aktiviteter.

e. Praktisk bistand.

Tidligere har DSI's sekretariat ydet bistand til især amtsafdelingerne i forbindelse med udsendelse af materiale m.v. Dette er ikke muligt med oprettelse af lokalafdelingerne, og disse skal således selv forestå kartotek, udsendelse af materiale m.v. Der vil dog fra centralt hold blive udarbejdet retningslinier og andet materiale, som skulle lette opgaverne.

6. Gennemgang af vedtægterne.

Lone Barsøe foretog en detaljeret gennemgang af vedtægterne for de nye lokalafdelinger. Vedtægterne uddelt på mødet.

Under gennemgangen af vedtægterne blev der spurgt til det regionale niveau, hvor repræsentationen bliver væsentligt indskrænket.

Lone Barsøe svarede, at en del af disse problemer søges afklaret via de nedsatte regionale overgangsudvalg. Endvidere vil udpegning til f.eks. de Regionale Beskæftigelsesråd fremtidigt blive foretaget af DSI centralt efter indstilling fra de enkelte medlemsorganisationer.

7. Opgørelse af stemmeberettigede organisationer.

Der var 20 tilsluttede organisationer, hvoraf 18 var repræsenteret på mødet.

8. Valg af:

a. Hvor stort et forretningsudvalg ønsker man?

Jørgen Bak, DBS foreslog et FU på syv personer, da det er vigtigt med en bred sammensætning i en kommune af en størrelse som Århus Kommune.

Claus Bjarne Christensen, Gigtforeningen fandt man kunne starte med et FU på fem personer.

En afstemning viste 12 stemmer for et FU på syv personer.

b. Formand.

Helle Kaas Schmidt, DBS anbefalede Jørgen Bak, DBS, og motiverede dette med, at Jørgen gennem flere år har

arbejdet i DSI, og bl.a. har en stor viden på tilgængelighedsområdet.

Der var ikke andre forslag, hvorfor Jørgen Bak enstemmigt blev valgt frem til årsmødet i 2007.

c. Valg af FU-medlemmer for to år.

Der var seks opstillede kandidater:

Lise Rahm, Sind, Birthe Lise Andersen, Hjerneskadeforeningen, Michael Pedersen, DHF, Kirsten Hypchmann, Osteporoseforeningen, Knud Timm, Ordblindeforeningen og Jan Christensen, LEV.

Af disse seks kandidater var følgende villige til at gå på valg ved årsmødet 2006: Birthe Lise Andersen, Kirsten Hypchmann og Jan Christensen.

9. Drøftelse af det videre politiske arbejde.

Grundet det manglende tid blev dette overladt til det kommende FU, at indkalde til et bestyrelsesmøde, hvor emnet drøftes.

10. Næste Møde.

FU indkalder til dette i begyndelsen af 2006.

11. Eventuelt.

Dirigenterne takkede for god ro og orden.

Jørgen Bak takkede for valget, og håbede på et fremtidigt godt samarbejde.

Jørgen Bak

Handlinger tilknyttet webside
HandiKlip 16/05 2012
Fra dagens dagblade
Region Hovedstaden er mestre i blodpropper (Danmark Radio), 16/05 2012
HandiKlip-arkivet
Tilmeld dig Handiklip
Medlemslogin
Log ind
Bliv bruger
 
Søg
 
  • Formand: Jørgen Bak
  • Sandkåsvej 4, st.tv.
  • 8210 Århus V
  • 8615 4425
  • jba@dkblind.dk