Share |
Forside | Dokumenter | Høringssvar | Flytning af gruppeordningen

Flytning af gruppeordningen

— Arkiveret under

DH Albertslund har følgende høringssvar til den delvise flytning af gruppeordningen fra Vridsløselille skole til Herstedøster skole

DH Albertslund har overordnet ikke noget imod en flytning af gruppeordningen til Herstedøster skole, hvis

* Gruppeordningen flyttes som en samlet enhed, dvs. alle gruppeordningens
   klasser flyttes på engang inklusiv den tilknyttede lærestab.

* Gruppeordningen placeres som en samlet enhed på Herstedøster skole, så ideen
   med en skole i skolen bibeholdes og ikke som Kelly Payton nævner i sit læserbrev
   ”Vil Albertslund nedlægge gruppeordningen?” (AP 28/12 2010), at
   gruppeordningens klasser vil bliver spredt over hele skolens område.

DH Albertslund tager derimod stærk afstand fra den af forvaltningen foreslået flytningen. Den foreslåede flytning vil indebær en opsplitning af gruppeordning, således at indskoling og mellemtrin flytter til Herstedøster skole skoleåret 2011/12 og udskolingen bliver på Vridsløselilleskole, samt at de klasser, der flyttes til Herstedøster skole, efter altsandsynlighed vil bliver spredt på hele skolens område, således at ideen om en skole i skolen forsvinder.

Hovedsagerne til dette er

* Det pædagogiske og faglige miljø i gruppeordningens lærerstab, som er 
   altafgørende for kvaliteten af indsatsen overfor børnene og de unge mennesker i
   gruppeordningen vil blive ødelagt. Det vil blive ligesom de steder, hvor man har
   enkelte 'løse' specialklasser i en almindelig skole.

* Børnenes og de unge menneskers fornemmelse af en skole i skolen, som
   giver dem den trygge og beskyttende rammer, som er ekstrem vigtig for deres
   indlæring, bliver totalt ødelagt.

* Det virker ulogisk når forvaltningen begrunder flytningen med, at der er pres på
   Vridsløselille skoles faglokaler. Udskolingsklasserne er dem som benytter
   faglokalerne mest.

* De tilbage blivende klasser vil ikke have det frirum, som der i dag er i
   gruppeordningen, idet de ledige klasselokaler i gruppeordningen vil blive
   overtaget af klasser fra almenområdet. Dette kan give meget alvorlige psykiske
   problemer for de tilbageblivende elever i gruppeordningen på Vridsløselille skole.

* Forslag er udelukkende praktisk og administrativt begrundet og risikerer derfor at
   ødelægge gruppeordningen og de børn/unger som går der, fuldstændigt.

DH Albertslund frygter, at resultatet bliver, at der er flere fra målgruppen, som ikke kan 'nøjes' med en plads i gruppeordningen og at behovet for en egentlig specialskole/behandlingsskole derfor vil vokse kraftigt. Dette vil på sigt medføre kommunen en unødvendig stor økonomisk udgift.
DH Albertslund frygter også at én af de betænkeligheder vi havde if. med kommunalreformens indførelse holder stik. Nemlig risikoen for, at kommunerne 'udvander' den faglige ekspertise på handicapområdet.

DH-Albertslund foreslå derfor

* Gruppeordningen flyttes som en samlet enhed inklusiv den tilknyttede
   lærestab

* Gruppeordningen placeres som en samlet enhed, så ideen med en skole i
   skolen bibeholdes.