Høringssvar til handicappolitikken
DH-Albertslunds kommentar til den kommunale handicappolitik
Vi har modtaget den af Albertslund kommune udsendte handicappolitik til høring. Vi vil i det følgende fremkomme med vore bemærkninger og ønsker om rettelser og tilføjelser.
Forord
Vi ønsker følgende rettet/slettet. Det gælder 1. og 2. linje
…....at personer med handicap har gode vilkår. Rettes til: …...at personer med handicap har lige vilkår.
Vi vil tilføje, at vi er glade for at også kommunes borgmester ønsker at underskrive kommunes handicap politik sammen med formanden for handicaprådet.
Indledning
Andet afsnit som begynder med Handicappolitikken.... der ønsker vi følgende fortsættelse:
Handicappolitikken henvender sig til borgere med forskellige fysiske og/eller psykiske handicaps.
Næst sidste afsnit, anden linie ønskes ændret til følgende:
…...så personer med handicap kan deltage på lige vilkår. Endvidere ønsker vi at der fortsættes således: Ligesom kommunen lægger vægt på, at personer med handicap og pårørende mødes med ligeværd............
Sidste afsnit vil vi gerne have bliver et afskrift af FN konventionen artikel 1 på side 8. Her står halvt nede i artiklen
Personer med handicap omfatter personer, der har en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre
Under afsnittet proces
Vi ønsker at der tilføjes et afsnit:
Der skal udarbejdes handleplaner som evalueres årligt, til opfyldelse af målsætninger indenfor hvert temaområde.
Vi ønsker at temaerne anføres på listeform så man bedre ser dem.
1 Fysisk tilgængelighed
Andet afsnit som begynder med Tilgængelige byrum............ Vi ønsker at der afsluttes således …..........og derfor ser Albertslund kommune det som en vigtig opgave at oplyse, formidle og håndhæve god fysisk tilgængelighed.
Under Målsætninger
Vi ønsker at første afsnit skrives således:
Albertslund kommune vil medvirke til at oplyse, formidle og håndhæve god fysisk tilgængelighed i bygninger og for udearealer.
2 Beskæftigelse og uddannelse
Vision ønsker vi beskrevet således:
At personer med handicap kan fortsætte på arbejdsmarkedet helt eller delvist. Endvidere at personer med handicap får mulighed for at gennemføre en relevant uddannelse, så de kan forblive eller komme ud på arbejdsmarkedet.
Baggrund
Vi ønsker første afsnit beskrevet således:
Når Albertslund kommune giver tilbud om beskæftigelse og uddannelse, er udgangspunktet, at tilbuddet skal hænge sammen med de andre tilbud, som personen med handicap får fra kommunen. Derudover finder kommunen i samarbejde med borgeren/pårørende/værge, et relevant tilbud, således at personen kan leve et ligeværdigt liv set i forhold til andre borgere.
Næste afsnit ønsker vi at der i første linje skrives ….......Albertslund kommune vil være et godt forbillede …................
I sidste afsnit ønsker vi ordet USB fjernet.
Målsætninger
Første afsnit ønsker vi afsluttet således ….........der passer til den enkeltes forudsætninger og ønsker.
Sidste afsnit ønsker vi tilføjet ….........sammen med personer med handicap, pårørende/værge ........
3.Bolig
Baggrund
Vi ønsker at første afsnit kommer til at lyde således:
Albertslund kommune tilbyder i samarbejde med borgeren/værgen relevant botilbud i forhold til de behov/ønsker og funktionsnedsættelser, som borgeren har.
Næste afsnit ændres til blot:
Albertslund kommune arbejder for at indsatsen er koordineret og sammenhængende.
4 Kultur, fritid og idræt
Vi ønsker at der tilføjes et afsnit som omhandler udvikling af instruktører – hjælpere med forstand på at træne og have med mennesker med handicap at gøre set i forhold til kultur – fritid og idræt.
5 Daginstituioner, skoler og klubber
Baggrund 3. afsnit – der tilføjes …........Kommunens indsats tager udgangspunkt i den enkelts behov og understøtter dem.
Under Målsætninger andet afsnit:
Albertslund kommunes daginstitutioner og folkeskoler skal være tilgængelige og rummelige,
6 Koordination
Vision
I sammenhæng med anførelse af pårørende ønsker vi også at der tilføjes ”værge” - dette gælder generelt på voksenhandicapområder, hvor nogle borgere med handicap er under værgemål.
Målsætninger 3. afsnit
Der tilføjes et skal således at der står: …........indsats over for personer med handicap skal ydes af faglig kompetente medarbejdere, …..........
7 Kommunikation og information
Under vision slettes ordet relevant således at der står: At personer med handicap på lige fod med andre har adgang til overskuelig information …...........
Dernæst vi vi gerne at der enten henvises til artikel 21 eller at der udarbejdes en tekst som omfatter artikel 21 i FN konventionen . Artikel 21 omfatter begrebet ”Ytrings- og meningsfrihed samt adgang til information”.
Såfremt de hermed ønskede rettelser og tilføjelser ikke forstås fuldt ud, er vi naturligvis til rådighed , således at evt. misforståelser kan blive rettet.
