Mødet d. 25. februar '09.
DH-Ballerups bestyrelsesmøde d. 25. februar 2009 kl. 18.00-21.30 i mødelokalet på Tapeten.
Til mødet er følgende inviteret:
Erik Ziegler, Parkinsonforeningen - ikke mødt
Benny Pedersen, Boserup Minde
Charlotte Svanberg, Scleroseforeningen - ikke mødt
Kent Grimm Thornberg, Landsforeningen Autisme
Lisbet Pedersen, Gigtforeningen
Karl Vilhelm Nielsen, PTU og Danmarks Psoriasis Forening
Inge Andersen, Dansk Handicap Forbund.
Gonni Nielsen, Høreforeningen,
Evan Kallermann, Danske Døves Landsforbund.
Karin Rønnov, Diabetesforeningen
Aase Aaholm Jepsen, Sind
Anne Marie Appelgren, LEV - ikke mødt
Alice Thulesen, Dansk BlindeSamfund
Ella Frederiksen, Osteoporoseforeningen.
Jørn Christensen, Høreforeningen
Mødet indledtes med spisning – derfor begyndte vi kl. 18.00 – straks derefter skal vi orienteres om kommunens Sundhedscenter evt. ved Sofie Boserup og/eller Mette Dissing fra ”Sundhed og Forebyggelse”.
Tegnsprogstolkene var Mette Bosmann og Hanne Høj.
1: Godkendelse af dagsorden
Ad.1 Ella har bedt om at et par punkter sættes på
Borgerstyret assistance og lægehuset indsættes som punkt 7
Punkt 7 og 8 rykkes til punkt 8 og 9
Lisbet ønsker at komme på postlisten
2: Godkendelse af referat af bestyrelsesmødet den 13. januar 2009
Ad. 2 Ella har kommentarer til referatet. Det er om lægetilgængelighed.
Der er ikke adgang i Skovlunde selvom der i fortegnelsen indeholder kørestolssymbol. I Måløv er der 2 læger som kan vælges og som har kørestolsadgang.
3: Flere medlemmer til bestyrelsen
Vi sender et brev ud til ”manglende” DH-organisationer lige før sommerferien.
Ad. 3 Enighed om, at vi gør som foreslået
4: Nyt – siden sidst
Ad.4
Klagerådet: Inge og Ella
- Der har ikke været møde
Et medlem nævner en erstatningssag vedrørende hendes vaskemaskine. Den har fået en skade i betjeningspanelet. Den er påført af hjælpepersonalet. Hvis en reparation bliver dyrere end det halve af vaskemaskinens værdi, skal pgl. selv betale en andel, af prisen. Der er dermed en form for selvrisiko ifølge et brev fra en jurist. Et andet medlem har oplevet at personalet ikke ved nok om sådanne spørgsmål efter at amterne er nedlagt og kommunen skal overtage disse sager. Der spørges om hvorvidt vaskemaskinens ejer har fået en begrundelse for afgørelsen. Få prisen skriftlig. Vi bør vel orienteres om reglerne generelt.
En helt ny maskine har en større værdi end den brugte og derfor evt. en egenbetaling.
LBR, Lokalt Beskæftigelses Råd: Kent og Ella
- Ella var til et heldagsmøde. Vigtigt at tale samme sprog, opkvalificere jobkonsulenterne, flexjob skal fremmes men folk skal selv finde flexjob. 11.000 var visiterede til flexjob. Revalidering virker ikke godt nok. Handicapkonventionen er underskrevet. Det er måske lidt luftigt. Man vil kunne bruge konventionen til at klage over manglende tilgængelighed.
- Fra 1.9.09 skal jobcentrene sørge for det hele. A-kasseformidling og meget andet. Regeringen har besluttet at det skal være et enstrenget system fra 1.9.09. Det vil tage tid at implementere nye metoder.
Kallehauges oversættelse skulle gælde i DK Den er først gældende når alle lande har godkendt den. Der er meget med kan og bør. Der hvor der står skal, er det i forvejen en lov.
Der bliver indbudt til møde d. 5. maj 09 med kaospiloterne i Albertslund.
I FN´s handicapkonvention er det ikke den handicappede der er handicappet, hvis folk ikke kan komme ind, med det er samfundet, der er handicappet, hvis ikke alle borgere kan komme ind til et arrangement.
.
Fysisk tilgængelighed: Inge
Inge har været indkaldt til et møde om boliger, og der er en vindeltrappe til rum, hvor handicappede skal bo. Det er ikke godt nok. Byggeriet har været klar i 5 år, men handicappede kan ikke komme ind.
Tegningerne er lavet om efter et møde. Boligerne står tomme fordi handicappede ikke kan komme ind. Hvor mange boliger drejer det sig om. Det er en handicaplejlighed i hver opgang. Det drejer sig om 7 boliger. KVN kigger på det.
Visuel tilgængelighed: Alice
Der har været nogle lysproblemer, som er blevet lavet.
Alt det andet må vente til frosten er væk.
Lydmæssig tilgængelighed: Evan, Jørn og Gonni
Danske døves Landsforbund holdt seminar Hvor døve fra hele landet var inviterede. Det er næsten umuligt at komme ind på sygehuse om aftenen,
og natten hvis man er døv. Der er tomt i forhallen på Herlev sygehus.
Der er en telefon ved den tomme informationsdisk, man kan bruge for at komme til rette afdeling.
Men Evan kan ikke bruge telefonen, fordi han er døv.
Det er et stort problem at døve ikke kan komme ind på sygehuse om aftenen og om natten.
Generelt et stort problem at personalet ikke har tid. Der var en mand med en førerhund, som fik besked på at følge en sort streg. Manden kunne ikke se. Hunden forstod heller ikke den instruktion.
Økonomi: Karin
Karin går ud fra at vi får 12.500 kr.
Der er ikke kommet noget fra DH centralt. KVN har været til formandsmøde i DH og blev oplyst om at der havde været problemer med personaleudskiftning.
-
Hjemmesiden: Evan og Lisbet
Evan har øvet sig. Og hvis det roder er det begynderbesvær. Evan er orienteret om hvad det koster for bredbåndsforbindelse. TDC oplyser at 266 kr. er det billigste hos TDC. Karin synes at det er dyrt. Alice mener at Cybercity er billigere. Ella mener at udgiften er rimelig med kr. 300 kr. mdl. Hvis Evan kun har internet for hjemmesidens skyld, så er det rimeligt, men hvis han også bruger internettet til andet, må han selv bære en egenudgift. Der kan måske også være en skattemæssig ting ved telefonpenge. Karin undersøger hvad man gør andre steder.
Sundhedsgruppen: Ella og Lisbet
Der er intet nyt.
-
Andet?
-Konventionspiloterne holder et arrangement i Albertslund d. 5. maj 2009.
Det er DH´s konventionspiloter. Der kommer mere om det.
Vi skal sætte kryds i kalenderen d. 5. maj. 2009.
Der kommer nærmere om tid og sted.
Måløv Aksen er bevilget med kr. 7,75 mio. kr.
Ella tænker på at søge en plads i hjælpemiddel- og tilgængelighedsudvalg
5: Nyt fra Handicaprådet
– forslag til emner til dagsordenen for kommende møder: Sundhedscenteret kommer på mødet den 4. marts 2009
(blev udsat på mødet den 20. januar 2009 p.gr.a. tidsnød)
Ad. 5. Datoerne for de kommende møder er linet op. Hvordan holder vi fast i de emner vi har oppe? KVN prøvede som formand at styre gemytterne ved sidste møde og der var en livlig debat. Vi må holde sagerne på det generelle plan.
Der kommer en opfølgning på emnet. Vi skal holde fast i de sager hvor vi ikke er helt tilfredse. Den grønne plan blev drøftet. Den bør suppleres med mindre pjecer, der er mere handicaprelaterede. Torve skal forskønnes.
Tidligere er der bedt om borgernes mening om forslag til forskønnelse af byens pladser og torve.
– Datoer for kommende HR-møder: 4/3; 13/5 og 12/8 – 09
– opfølgning på emner (debatter i HR-møderne) – hvordan gør vi det bedst?:
– A) inklusion af børn med handicap i folkeskolen
– Livlig debat om temaet.
– B) grøn plan
– Planen blev forelagt.
– C) temadag i september/oktober? – op mod kommunalvalget 09
Vi har en handicappolitik i kommunen og nu må vi forvente at den sætter nogle spor. KVN foreslår at der afholdes en temadag hvor det oplyses hvad der er gjort eller påtænkes gjort.
Der vises en pjece om psykiatrien. Aase har bestilt 200 eksemplarer af pjecen. Det fremgår at folk skal indlægges i få dage og så skal kommunen overtage behandlingen. Der er utryghed over det nye tiltag. Der tvivles på om det kan lade sig gøre. Kommunen er ikke gearet til dette arbejde.
Jørn rykker for en redegørelse om teleslynger i kommunen. Vi skal spørge til hvornår redegørelsen er klar til os i Handicaprådet. Vi rykker for redegørelsen.
6: Formandsmødet den 22. februar 2009 for Hovedstadsregionen
– v. kvn
Ad.6 Kommuneformændene mødtes og drøftede om de var tilfredse med det udsendte materiale. Der er mange der følger materialet slavisk og så er der brug for mange, mange møder. Der kommer en mailpakke hver måned som KVN så sender ud til os.
Der er mange informationer på DH´s hjemmeside.
Vi har sat vores fingeraftryk på nogle sager. FX overgreb i institutioner, hvor der kom en meget flot redegørelse og regelsæt ud af det.
Vi har også sat noget i gang med hensyn til beskæftigelse af førtidspensionister. DH har 75 års jubilæum i 2009. der lægges op til at der skal uddeles handicappriser på jubilæumsdagen d. 3. december 2009.
Nogle undrede sig over, at vi ikke var inviterede med til uddelingen af Handicapprisen i januar 2009.
Der er flere i bestyrelsen i DH Ballerup, som er formænd, men ikke var inviterede med til festen hvor uddelingen af Handicapprisen foregik Prisvinderen Anne-Marie Appelgreen er kendt af mange i kraft af sit store engagement.
Det var et lukket arrangement, hvor kommunen inviterer til denne festdag.
Vedrørende Handicapprisen, var proceduren denne, at et udvalg fra Handicaprådet mødtes og fandt ud af, hvem der skulle have prisen, og borgmesteren blev spurgt hvem der blev inviterede, Borgmesteren sagde at KVN kunne komme med. Hvis vi følger DH´s mening om at prisen skal uddeles d. 3. december, så slipper vi for problematikken om hvem der skal med. Vi kan bruge DH´s 75 års jubilæum som uddelingsdag.
Punkt 7:
Ad 7. Under punkt 7 blev Ellas 2 forslag behandlet.
Ella ønsker at Kommunen kommer på banen i spørgsmål om borgerstyret assistance. Kommunen mener at de handicappede skal have et meget højt aktivitetsniveau for at kunne få denne borgerstyrede assistance.
Det er fremme, at det er et spørgsmål om hvorvidt de handicappede har brug for hjælp. Behovet behøver ikke at være mange, mange timer for at man kan få hjælpen.
Vi bør forelægge spørgsmålet for Handicaprådet. Det er specialgruppen for ældre og handicappede som er ressortafdeling.
Vi er ikke blevet orienterede om disse nye muligheder i lovgivningen.
Ella har deltaget i en temadag i Servicestyrelsen, og der deltog ikke personale fra Ballerup Kommune.
Det drejer sig om Servicelovens § 95 hjælp i hjemmet. § 96 handler om aktivitetsniveau + ledsageordning. Nu har man en blanding af disse to paragraffer.
Den handicappede skal ikke administrere løn m.m. til hjælperne. Den handicappede skal selv være arbejdsgiver, men skal ikke bære arbejdet med lønadministration m.m.
Ella spørger om hun skal formulere et oplæg.
Punkt 8:
Ad 8 Vi gik videre til emnet om lægehuse. Det er nu regionerne som skal sørge for dette.
En læge forsøgte at anvende en nedlagt forretnings lokaler i Gågaden til lægehus, men fik afslag. Lokalerne var i stueplan med gode adgangsforhold. (det tidligere Merlin) Det blev henvist til at Gågadens forretningslokaler skulle være til erhverv.
Det er blevet et problem med handicappedes adgangsforhold til læger og lægehuse.
Kommunen bør stilles overfor spørgsmålet om der er en plan og om hvordan men kan fremme sagen om lægehuse.
Det er et stort problem, at der er så få læger- og lægehuse som har ordentlige adgangsforhold. Der er ingen i Skovlunde og der er 2 i Måløv.
Et sted i Skovlunde annoncerer med at der er adgangsforhold for handicappede, Markeret i lægelisten med en kørestol. Ella ringede til pågældende læge som sagde, at der skulle en hjælper med. (Torvestræde)
Der er også totalt lukket for tilgang til mange læger.
DH Ballerup sætter også dette emne på dagsorden i Handicaprådet.
Punkt 9:
Ad punkt 9
Næste møder:
Torsdag d. 14. april 2009 klokken 19 på Tapeten i Ballerup
Årsmøde tirsdag d. 12. maj 2009 klokken 19 på Tapeten i Ballerup
Punkt 10: Eventuelt
Ad. 10:
Der skal findes en afløser for Inge Andersen, som forlader formandsposten i Dansk Handicapforening ved næste valg.
Inge deltager i DH Ballerups Årsmøde d. 12. maj 09 og en person som afløser Inge er velkommen til Årsmødet.
Vi kan invitere de to personer fra Sundhed- og Forebyggelse som skulle have deltaget i aftenens møde. Desværre kom de ikke til mødet d.d.
Referent
Lisbet Pedersen
