Information fra Årsmøde 2011
Information fra Årsmødet 2011
DH Brønderslev holdt årsmøde 03 MAJ 2011 i Hjallerup Idrætscenter.
Formanden Fridolin Laager bød velkommen til 15 deltagere fra 11 organisationer.
Dagsordenen jf. vedtægterne, herunder: Formandens beretning, der medtog skriftlige beretninger fra Handicaprådet, fra LBR, fra Tilgængelighedsudvalget og fra Kamillus. Efter mange gode spørgsmål blev beretningerne godkendt. Ligeledes blev Handlingsplan og Regnskab fremlagt og godkendte. Kassereren, Anna-Grethe Christensen, gjorde opmærksom på at regnskabet skal være DH Hvidovre i hænde allerede i november, hvorfor dette punkt måtte opfattes som overflødigt, da DH centralt har godkendt årets budget. Da formanden, Fridolin Laager, ikke modtog genvalg, var Per Dissing Nielsen indstillet af Muskelsvindfonden, og blev valgt uden modkandidater. Derfor udvidedes valget af FU medlemmer med valget af et medlem for et år, resten af Pers valgperiode. Valgte blev således: Anna-Grethe Christensen – DBS – for to år, Flemming Vejrum – DBS – for to år og Fridolin Laager – LEV – for et år. Som revisorer nyvalgtes, fra LungePatient.dk Grethe Jørgensen, og Diabetesforeningen Flemming Skov. Under evt. informeredes om International Social Sikring - jf. EF-FORORDNING 883/2004, når hjælpere er med på ferierejse i udlandet. Spørgeskema til brug for afgørelse om social sikring skal udfyldes af arbejdsgivere på hver enkelt hjælper, herunder også arbejdsgivere under Lov om Social Service §§ 95 og 96. Skemaet sendes til Pensionsstyrelsen. Godkendelsen herfra skal medbringes på rejser til udlandet (Europa/EØS). Der henvises endvidere til Pensionsstyrelsens hjemmeside og telefon nr. 33 95 50 00.
Der taltes om at der deltog 12 foreninger, som man fandt flot! Der spurgtes til de øvrige foreninger – på lokalt plan mangler de i DH, mangler de DH?
Per D Nielsen/sign. John Erik Jensen/sign. referent ordstyrer
INFORMATION: Efter DH Brønderslevs årsmøde afholdtes et – meget – kort FU møde, hvor vi konstituerede os med Anna-Grethe som kasserer, Kirsten, Flemming og Fridolin som medlemmer og Per som formand og sekretær.
