Referat: Bestyrelsesmøde den 9. november 2011
Bestyrelsesmøde d. 9.11.11, kl. 19.00 på ”Det gamle posthus”,
Stationsvej 2, 5750 Ringe.
Deltagere: Kurt Simonsen, Bent Bøjlesen, Hans Larsen, Karin Jensen, Jytte Rasmussen, Nia Christensen, Jytte Schultz, Ulla Stick, Karl Ejnar Pedersen, Gitte Stærk, Poul Jørgensen (deltog under en del af mødet), Pia Pedersen.
Afbud: Lykke Debois.
Dagsorden:
1. Godkendelse af dagsorden.
Dagsorden godkendt.
2. Godkendelse af referat.
Det står ikke i referatet, at Karin havde meldt afbud. Beklager fejlen.
Referat godkendt.
Fremover skrives dato på referat der skal godkendes.
3. Orientering v. formand.
-Flere henvendelser fra forældre til børn med handicap bl.a. ang. sagsbehandling. Nærmere orientering og drøftelse under punkterne 6 og 7 på dagsordenen.
-Handicaprådet har lavet høringssvar til sundhedspolitikken. Ikke yderligere kommentarer fra os, derfor er der ikke skrevet høringssvar.
-Der er lavet høringssvar til byggesag, hvor der gives dispensation til Ringe Apotek, ved en ombygning fra 2008.
- Iflg. artikel i amtsavisen har DH /Pia trukket sig fra møde om turistkontoret. Aftalte ikke møde, da det drejer sig om forsinkelse af byggeriet.
-Tilgængelighedsudvalget har holdt orienterende møde med Karin Skovhus fra Natur- og Landskabsafdelingen om planer for stisystem mm. Hun orienterede om, at en lille del af stien ved Årslev er asfalteret og en større strækning (ca. 2 km) bliver med græssti. Det er meningen, at der på sigt skal laves en fast sti, evt. med asfalt.
D. 14.11. skal tilgængelighedsudvalget til rundvisning på Årslev bibliotek.
-Kurt og Pia har møde med tilgængelighedskoordinator evt. i uge 50.
-Der er sendt brev til socialudvalget ang. BPA-ordning. Kommunens vedtagne retningslinjer og serviceniveau er ikke i overensstemmelse med intentionen i loven og der er stadig ikke gyldige ansættelseskontrakter. Iflg. Budget 2012 skal der indføres håndscannere til brugere af BPA- og ledsageordning. Indtil nu har ingen fået information om dette.
4. Orientering v. kasserer.
Vi har fået afslag på § 18 midler. Der er pt. 6.272,96 kr.
5. Orientering v. medlemmer.
Karl Ejnar: har været til møde i Fyns diabetesudvalg. Tidligere var kun 2 fra patientforeninger, resten læger og kommunalt ansatte, gjorde opmærksom på dette og nu er der 14 fra foreninger. Der skal nu laves om på reglerne. Ny landsformand og det er nu en patient, der er formand i stedet for læge.
Hans og Bent har været til eventmøde om åbning af stien fra Ringe til Korinth. Der er åbning d. 16.6.2012, kl. 10-12. Der er planer om orienteringsløb, hesteridning mm. Bent arbejder med Sydfyns tandemklub, der var interesseret i at deltage
og blindekonsulenten kontaktes. Hans har planer om kørestolsræs.
Hans og Ulla har været til møde på jobcenter. Referat er sendt ud.
Bent: har været til Ideudviklingsmøde. Foreslog at lave en arbejdsgruppe omkring Daisiafspiller. Dette kunne ikke lade sig gøre, det skulle gå over Center for Rehabilitering og Specialrådgivning (CRS).
Ulla: deltog også i mødet, der var ikke så meget nyt.
Jytte: Faaborg-Midtfyn kommune har valgt et mindre abonnement i CRS, vil tage det med til næste møde i CRS.
Bent og Karin var til fællesmøde for Fyn i Odense. Bl.a. om frivillighedspolitik.
Kurt: har været til brugerrådsmøde i CRS, hvor mindst 2 kommuner på Fyn har samme lave serviceniveau, bl.a. Faaborg-Midtfyn.
Gitte: skal til møde i regionens kontaktforum i morgen om bl.a. orientering om udviklingsstrategier, kampagne for sindslidende.
Karin: skal til kontaktmøde med Muskelsvindsfonden.
Ulla: der er kommet svar fra LEV, bl.a. om administrationsgebyr (på bosteder) der virker meget højt. Ulla og Pia holder evt. møde med LEV.
6. Institutionerne Lunden og Pegasus.
Nuværende tilbud omfatter permanent ophold til børn. Tiltag drøftes.
Lunden er en aflastningsinstitution og der er planer om at lave 4 udslusningsboliger til midlertidigt ophold med botræning. Kendskab til at der blev tilbudt et permanent botilbud på Lunden til et barn på 14 år. Gruppeleder i BUR har udtalt, at Lunden allerede har godkendelser til voksne i botilbud og hvis det går godt, vil de søge om godkendelser til børn. DH søgte aktindsigt i sagen om Lunden for at få klarhed over, hvilke tilbud den er og skal godkendes til og har fået tilsendt samme materiale som handicaprådet. Sten Dokkedahl svarer i mail, at han ikke er bekendt med, at der har været behandlet en sag om at godkende Lunden som opholdssted.
Pegasus er en institution for udviklingshæmmede over 18 år. Der er planer om Pegasus i 2012 kan blive godkendt til også at modtage børn. Tilbage i april blev der tilbudt et permanent botilbud på institutionen Pegasus til barn på 14 år. På handicaprådets dialogmøde med Socialudvalget i juni forsikrede socialudvalgsmedlemmerne os om, at der ikke vil blive startet op med et enkelt barn men med en gruppe.
Handicaprådet har givet høringssvar på planerne om ændringer på Lunden og Pegasus (og Solskrænten).
På dagsordenen til næste handicaprådsmøde. Yderligere tiltag drøftet. Der er enighed om, at det er under al kritik, at kommunen tilbyder pladser på institutioner, der ikke er godkendt til borgeren. Der skrives brev til kommunalbestyrelsen.
7. Hjemmepleje til børn.
Kommunens kvalitetsstandard for hjemmepleje omfatter nu også børn. Der
gives hjemmepleje i stedet for hjælper til børn med handicap. Tiltag drøftes.
Flere henvendelser om, at børn skal have hjemmepleje helt eller delvist i stedet for hjælper. Det bliver begrundet med Barnets reform. Iflg. kommunen er der tale om skærpede regler og det skulle betyde, at barnets hjælper nu så vidt muligt skal erstattes af hjemmepleje. Det har næppe været intentionen med Barnets reform.
Kvalitetsstandarder for ældreområdet, som nu også omfatter børn, er behandlet på socialudvalgsmøde og skal godkendes af kommunalbestyrelsen i december. Vi har afgivet høringssvar til kvalitetsstandarderne men var desværre ikke opmærksomme på, at der var indføjet en ”§ 44” i indledningen.
På dagsordenen til næste handicaprådsmøde. Yderligere tiltag drøftet. Der er enighed om, at det er under al kritik, at børn fratages hjælpere og spørgsmål om hjemmeplejen er gearet til at hjælpe børn med handicap. Der mangler f.eks. kompetenceudvikling, retningslinjer. Stilles spørgsmål om Barnets reform. Der skrives brev til kommunalbestyrelsen.
8. Handicappris.
Vores eventuelle forslag til kandidater drøftes.
Overrækkes d. 3. dec. af Bo Andersen. Frist for at indstille kandidater er d. 10.11. Forslag drøftet. Det besluttes at indstille: Restaurant Bro 7 i Faaborg, for at lade restauranten registrere hos Godadgang som den første restaurant i kommunen og for god tilgængelighed. Egeskov Slot, for at være registreret i Godadgang og for stadig at forbedre tilgængeligheden, senest med udlån af kørestole og el-scootere.
9. Kalender 2012.
Drøftelse af udkast til kalender 2012.
Udkast til kalender drøftet og godkendt. Bent fortæller om oplæsning med forkortelser som ti. 10.1. og kalenderen rettes så der står hele dage i stedet.
10. Nye medlemmer.
Orientering om tilbagemeldinger. Arrangement d. 8.12. drøftes.
Pia var på besøg i Sinds Fynskreds d. 13.10., og fortalte lidt om vores arbejde. Mødte Sinds repræsentant, Nia.
Gigtforeningen henvendte sig og havde fundet en repræsentant, Jytte
Formand for Fyns Døveforening tager vores brev med til næste bestyrelsesmøde. De har ca. 10 medlemmer i Faaborg-Midtfyn kommune. De vil evt. kontakte medlemmerne og opfordre dem til at kontakte os.
Arrangement drøftet. Der laves invitation. Alle foreninger (under DH) inviteres og kan deltage 2 fra hver. Tilmeldingsfrist d. 1.12. Dorthe Stief/DH kontaktes om hun kan deltage, evt. anden konsulent. Starter kl. 19.00, der serveres kaffe og æbleskiver. Karin og Jytte S. kommer 1 time før.
11. Handicaprådet.
- Nyt fra handicaprådet.
- Punkter til næste møde.
Dagsorden gennemgået. Punkt til næste møde: Pårørendepolitik.
12. LBR.
- Nyt fra LBR
Der er møde d. 29.11. Det er evt. Lykke der skal deltage.
Karin har været på jobcamp, bl.a. Mette Frederiksen, beskæftigelsesministeren deltog. Forskellige indslag bl.a. om at Vejle bliver frikommune.
13. Evt.
Ulla: i Assens kommune er de ved at lave en pårørendepolitik, Ulla får skabelon.
Referent
Pia Pedersen.
