Share |
Forside | Referater | Referat fra generalforsamling i DH-Fanø den 28. februar 2011

Referat fra generalforsamling i DH-Fanø den 28. februar 2011

Generalforsamling 2011

 

Referat fra Generalforsamling i DH-Fanø mandag den 28. februar 2011 i Fanøhallen.

 

Tilstede:

Kirsten Starup

Mona Iversen

Vibeke Bang

Lone Eriksen

Regnar Skelmose

Henning Jeppesen

Lone Matthiesen

Jørgen Hodal

Aase Kiesbye

Franz Kamber

Bente Loft Aafeldt

 

Afbud fra Inger Haurum (Vi sender dig en hilsen og ønsker god bedring!)

 

Velkommen til Lone Matthiesen fra Sønderho, som deltager for første gang.

 

1.

Valg af dirigent og referent.

 

Henning Jeppesen valgt som dirigent – Bente Aafeldt var i gang med at skrive referat, så det fortsatte hun bare med uden at blive valgt vel at mærke!

 

2.

Godkendelse af dagsorden.

Franz Kamber foreslår, at pkt. 9 og 10 bytter plads.

Dagsordenen herefter godkendt.

 

3.

Navneopråd og optælling af stemmeberettigede samt valg af stemmetæller.

Der er kun een stemmeberettiget for hver forening, hvis det skulle komme til kampvalg.

 

4.

Formandens beretning.

Kirsten Starup berettede om arbejdet i DH-Fanø. Der har bl.a. været afholdt møder med Fanø kommunes tekniske chef. Et roligt år uden de store arrangementer.

DH-Fanø har deltaget i Fanøhallens oktoberfest. Det var en god aften med god mad.

 

6.

(intet punkt 5 på dagsordenen.

Handlingsplan – opfølgning fra mødet den 10. januar 2011.

Der er forslag om at holde møde med Sundhedschef Jette Færk, arrangere foredrag med tidligere sognepræst ved Gjesing kirke Flemming Riishøj eller Anne-Cathrine Riebnitzsky som har skrevet bogen ”kvindernes krig”.

 

Vibeke Bang foreslog, at vi skal prøve at fortælle ”vores” historie overfor f.eks. politikerne. Fortælle, hvordan det påvirker hele familien og hele netværket, at der er en handicappet i familien. Det er der mange, der ikke forstår.

Lone Eriksen supplerede med, at vi også kunne fortælle, hvor ressourcekrævende det er at skulle ”føre” sin sag og også at håndtere afslag.

 

Henning Jeppesen konkluderede at der er meget stof i dette emne, så punktet kommer på den kommende dagsorden til fortsat drøftelse.

 

7.

Tilbud om møder, kurser.

Der er møde mellem Fanø kommunes tekniske chef Flemming Weisz og DH-Fanø den 17. marts – her deltager Kirsten Starup og Lone Eriksen.

 

Der er indbydelse fra DH om kommunale budgetter. Det afholdes i Kolding på Scandic Hotel, den 26. marts. Tilmelding den 10. marts.

 

Der er dialogmøde den 13. april mellem politikere og interesseorganisationerne. Der må komme max. 3 repræsentanter fra hver.

Kirsten Starup og Franz Kamber deltager.

 

8.

Regnskab.

Regnskabet godkendt.

Franz Kamber finder det utilfredsstillende, at DH øger sin egen formue, og giver afslag på at give tilskud til lokalafdelingerne.

Bente Aafeldt skal undersøge, hvordan mulighederne er for at få tilskud fra DH – er betingelserne ændret og hvordan gør man.

 

9.

Valg.

På valg var Mona Iversen, Regnar Skelmose, Henning Jeppesen og Kirsten Starup. Alle modtager genvalg. Mona Iversen har givet udtryk for, at hun ikke længere vil være kasserer, men det lader til at hun godt kan overtales til at fortsætte. Kirsten Starup ønsker ikke at fortsætte som formand.

 

Det blev aftalt at bestyrelsen konstituerer sig på møde onsdag den 9. marts 2011 kl. 16.30 i Fanøhallen.

 

10.

DH-Fanøs fremtid.

Hvis det ikke lykkes bestyrelsen at konstituere sig er der umiddelbart 3 muligheder:

 

En arbejdende bestyrelse uden formand.

Sammenlægning/samarbejde med Esbjerg

DH-Fanø ophører.

 

Det sidste er ikke godt. DH er repræsenteret i Ældrerådet.

 

Men nu mødes bestyrelsen altså onsdag den 9. marts og så må vi se, hvad løsningen bliver.

 

11.

Vedligeholdelsestræning.

Handicaprådet har fået oplyst, at der p.t. er en konflikt mellem en privatpraktiserende fysioterapeut og Sundhedschefen, så der er ikke længere stillet lokaler til rådighed for den privatpraktiserende.

Det betyder at ”det frie valg” ikke kan praktiseres fordi bl.a. kørestolsbrugere ikke kan komme ind i de private lokaler.

Det er temmelig speget og et vanskelig område at få styr på rent lovmæssigt.

Lone Eriksen kontakter DH og forelægger problematikken med håb om at få råd og vejledning.

 

Evt. kommende møde med Sundhedschef Jette Færk

Hjemmehjælp – herunder tilrettelæggelsen.

Lige nu kniber det med at få besked om aflysninger, og ændrede tider.

 

Udskrivning fra hospitalet

Vigtigt at kunne komme hjem og få genoptræning med det samme – desuden beskrevet i sundhedsaftalen mellem regionen og kommunen.

 

Akut behov for aflastning

Hvis man er ude for at skulle vente en dag eller to på kunne komme på aflastning er det vigtigt at være tryg ved at være hjemme.

Det kan evt. løses ved telefonkæde, besøgsven o.lign. Det findes allerede. Kontaktpersonen er Paula Andersen.

 

De ældre giver også udtryk for at mangle den daglige kontakt med madudbringeren efter at madordningen er overgået til et andet firma – dette kan måske også erstattes af Paula Andersens ”tropper”.

 

12.

Orientering fra bestyrelse og medlemmer.

Kirsten Starup orienterede om,

 

at apoteket har fået roser i Ugebladet og en buket til butikken.

at Helle Bervig fra DH vil komme til Fanø og give os gode råd om arbejdet i DH, når hun er frisk igen efter en sygemelding.

 

Lone Eriksen orienterede om,

at Handicappolitikken er sendt til høring.

…...sendt er så meget sagt, det er oplyst fra Henning Kjærgaard, Fanø kommune, at politikken kan ses på Fanø kommunes hjemmeside www.fanoe.dk under politikker.www.fanoe.dk under politikker.

I opfordres til at bruge lidt tid på at se den igennem og komme med indsigelser/forslag til rettelser inden 14 dage.

 

Regnar Skelmose orienterede om,

at han var blevet lidt upopulær på lystbådehavnen. Her så han et forslag til om/udbygning af klubhuset. Men Torben Mahlers forslag manglede både handicaptoilet og tilgængelighed på 1. sal, og da Regner påpegede det, blev han ikke populær.

 

Vibeke Bang orienterede om,

at hendes søn på knap 14 år ikke længere betragtes som handicappet, nu er han i stedet anbragt uden for hjemmet og dermed under en anden lovgivning.

Det betyder, at Vibeke ikke længere får godtgjort tabt arbejdsfortjeneste ved hopstalsbesøg o.s.v. Det er et problem som bl.a. LEV arbejder med, for problemet er ikke enestående for Fanø kommune, men er et problem på landsplan.

 

13.

Evt.

Bente Aafeldt spørger om hjælpemidlerne generelt er blevet af ringere standard efter zeeland care har overtaget leverencen.

Bente har haft problemer med batteriet til sin crosser.

 

 

Ref. Bente Loft Aafeldt, 1. marts 2011.

HandiKlip 23/05 2012
Fra dagens dagblade
USA advarer danske sklerosepatienter (Danmark Radio), 23/05 2012
HandiKlip-arkivet
Tilmeld dig Handiklip
Medlemslogin
Log ind
Bliv bruger
 
Søg