Referat fra møde den 5. september 2011
Referat fra møde i DH-Fanø mandag den 5. september 2011
SIDSTE NYT:
Franz Kamber har kontaktet DH for at få en aftale om besøg på Fanø af vores konsulent Helle Bervang. Hun er langtidssygemeldt.
Franz Kamber har i stedet fået en aftale med Henrik Søndergaard, som kommer til Fanø den 24. oktober 2011.
Så sæt x i kalenderen mandag den 24. oktober 2011 kl. 19.00 til dette ekstra møde.
---------------------------------------------------------------------
Referat fra møde i DH-Fanø mandag den 5. september 2011.
Til stede:
Bruno Jensen, Lone Matthiesen,Lisbeth Ekström, Franz Kamber, Inger Haurum, Vibeke Jensen, Jørgen Hodal, Aase Kiesbye, Regnar Skelmose, Kirsten Starup og Bente Aafeldt.
Afbud fra Henning Jeppesen og Lone Eriksen.
Mona Iversen fraværende uden afbud.
Bente Aafeldt bød velkommen til Lisbeth Ekström, som er ny i DH-Fanø.
Lisbeths ægtefælle Hasse kunne ikke være med denne gang. Lisbeth og Hasse er med i flere foreninger, bl.a. hjernesagen.
Ad 1. Godkendelse af dagsordensforslag.
Dagsordenen blev godkendt.
Ad 2. Godkendelse af referat fra møde den 2. maj 2011.
Referatet godkendt.
Bente Aafeldt har ikke som aftalt under pkt. 6 kontaktet afdelingleder Henning Kjærgaard og udvalgsformand Johan Brink Jensen for at få indført møder med Fanø kommune i lighed med dem, der er afholdt med teknisk chef. Det skyldes, at der skal ansættes ny sundhedschef omkring årsskiftet. DH-Fanø afventer at den nye chef er tiltrådt, inden der igen arbejdes på at få dialogmøder i gang.
Ad 3. Ind- og udgående post.
Posten blev gennemgået.
Til frivilligheds-arrangementet den 30. september 2011 tilmeldes Kirsten Starup, Bruno Jensen og Jørgen Hodal.
Siden dagsordenen er udsendt er der kommet mere til:
Henning Jeppesen gør opmærksom på, at der i Danske ældreråds Nyhedsbrev nr. 3 er stillet spørgsmålstegn ved reglerne for visitering til handicapkørsel. Det er ofte en betingelse, at man har ganghjælpemiddel, som rollator eller kørestol, men hvad med hjertepatienter og patienter med dårlige ben og dårlige lunger.
Socialministeren er blevet opfordret til at henlede kommunernes opmærksomhed på at udvide kredsen af borgere, der kan få handicapkørsel og også om at forenkle reglerne herfor.
DH gør opmærksom på, at BPA ordningerne (Borgerstyret Personlig Assistance) skal evalueres. Servicestyrelsen beder om hjælp til at få formidlet denne information til både borgere med BPA og deres hjælpere. Spørgeskemaerne kan findes på servicestyrelsens hjemmeside.
Kirsten Starup har fået svar fra Strien, at man vil ændre på indretningen, som foreslået af Kirsten, så der bliver tilgængelighed for kørestolsbrugere til handicaptoilettet.
Ad 4. Foredrag den 21. september 2011.
Regnar Skelmose kontakter Strien og sætter annonce i ugebladet.
Foredraget bliver ”at bekymre sig er som at sidde i en gyngestol”.
Entré foreslået til 20 kr.
Ad 5. Formandsposten i DH-Fanø
DH-Fanø kan nu præsentere en formand: Franz Kamber, som gav tilsagn om at tage formandsposten i max. 2 år.
Tak Kamber – det er vi rigtig glade for.
Bente Aafeldt fortsætter med at tage sig af posten.
Ad 6. Eventuelt.
Bente Aafeldt har glemt et punkt på dagsordenen:
Møde mellem Fanø kommune og DH-Fanø den 22. september 2011 kl. 10.00 på Fanø Rådhus. Fra Fanø kommune deltager kommunaldirektør Lars Olsen og Bente Aafeldt.
Franz Kamber, Regnar Skelmose og Lone Eriksen deltager fra DH-Fanø.
Lone Eriksen får besked af Bente Aafeldt.
Vibeke Jensen fortalte om sine frustrationer i forhold til at få svar fra Fanø kommune. Vibekes søn skal muligvis flyttes til Ribe, i værste fald længere væk. Der er en masse uafklarede spørgsmål, også af økonomisk art for Vibeke personligt. Vibeke har ventet flere måneder på at få svar.
I Fanø ugeblad kunne man læse om nogle gæster i kørestol, der var blevet kørt ud til Hønen af en privatmand. Det må man ikke.
Franz Kamber kunne oplyse, at hvis man er med naturvejlederen kan man gøre brug af de terrængående kørestole, og så man godt tage ud på Hønen.
Aase Kiesbye gør opmærksom på et arrangement på Hovedbiblioteket i Esbjerg den 20. september 2011 kl. 17.00 ”Får du en god nats søvn?”
Søvnspecialist, overlæge Jan Ovesen, fra scan sleep giver oplæg om søvn og søvnproblemer og ikke mindst om, hvad man kan gøre ved problemerne.
Arrangementet afholdes i samarbejde mellem AOF og Hjernesagen.
Tilmelding ikke nødvendig - Gratis adgang!
Franz Kamber foreslår, at DH-Fanø deltager i Fanøhallens julefrokost den 3. december 2011 i stedet for selv at holde en.
Det må vi lige snakke om næste gang vi mødes.
Næste møde afholdes mandag den 7. november 2011 kl. 19.00 i Fanøhallen.
Referent Bente Loft Aafeldt 07.09.2011.
