Handicappris 2009
Faxe Kommune markerer FN’s internationale handicapdag ved hvert år at uddele en handicappris.
Prisen går til en person, virksomhed, organisation eller institution som har fremmet lige muligheder for personer med handicap. Det kan f.eks. være en lokal ildsjæl, en virksomhed som har udnyttet potentialet hos handicappede, en sportsklub som har arbejdet aktivt for handicapidræt, eller måske til et byggeri, hvor man har haft særligt fokus på at sikre let adgang for personer med handicap.
Prisen bliver overrakt af Faxe Kommunes borgmester;
Torsdag den 3. december 2009 kl. 16.00 i
byrådssalen, Industrivej 2 i Rønnede.
Faxe Byråd, handicaprådet og de nominerede kandidater er inviteret.
Med prisen følger 5000 kroner.
For mere information kontakt:
Social, Sundhed & Omsorg, konsulent Birgit Friis Levysohn på telefon: 56 20 33 82.
