Referat fra Temadag for Handicapråd 2006

Temadag for handicapråd i Frederiksborg Amt. 23.oktober 2006.

En efterårsaften i oktober samledes DSI's repræsentanter fra de kommunale handicapråd i Frederiksborg Amt til en temadag på Rådhuset i Karlebo. Mødet var arrangeret af Karlebo Kommunes Handicapråd, som havde taget stafetten op efter handicaprådene i Farum og Frederikssund, der i årene 2003 til 2005 har arrangeret lignende møder. Formålet med temadagen er at samle handicaporganisationernes repræsentanter i de nye kommunale handicapråd til en fælles drøftelse af, hvordan fremtidens velfærd vil blive for mennesker med handicap. Mødet var godt besøgt med 80 deltagere fra 12 handicapråd samt DSI-repræsentanter fra Frederiksborg Amt og Det Amtslige Brugerråd. Der var lagt op til et møde, hvor der ud over faglige input og debat også ville være plads til underholdning og snak hen over bordet over middag og kaffe. Handicaprådet i Karlebo havde allieret sig med journalist ved Danmarks Radio Nina Høgsberg, som skulle guide forsamlingen igennem mødet med kyndig hånd.

”En aften med sjov og alvor, debat og fordybelse”

Var Nina Høgsbros tematisering af aftenen, og den kom til at ramme plet. Det blev en aften med plads til sjov og alvor, debat og fordybelse. Som optakt til mødet bød Lola Hollesen fra handicaprådet i Karlebo velkommen, hvorefter borgmester i Karlebo Olav Aaen bød velkommen på kommunens vegne. Aaen slog aftenens tema an og ridsede de nye forhold og udfordring op, som følger af strukturereformen. Velfærdsdebatten er højaktuelt, ikke mindst spørgsmålet om hvordan mulighederne for mennesker med handicap vil forme sig i fremtiden. Han fremhævede vigtigheden af, at handicaporganisationerne er aktive og påpeger de uhensigtsmæssige forhold, som gør livet besværligt, når man lever med et handicap. Han betonede også betydningen af, at handicappedes repræsentanter evner at kombinere det alvorlige med det gode humør og kan give kommunens folk et modspil men også være medspillere, når fremtidens velfærd for menneske med handicap skal formes.

Efter Borgmester Aaens velkomst var der middag, hvorunder formanden for det Amtslige brugerråd i Frederiksborg Amt, Lone Schrøder, fortalte om arbejdet i brugerrådet. Arbejdet i Det Amtslige Brugerråd har i den seneste tid været præget af de forandringer, der følger af strukturreformen. Det Amtslige Brugerråd vil med udgangen af 2006 blive nedlagt, og det er derfor vigtigt for brugerrådet, at deres arbejde kan blive videreført af de nye kommunale handicapråd. Lone Schrøder fortalte om de emner, hun mener, handicaprådene bør arbejde videre med. Hun mener bl.a. at det er vigtigt, at rådene også kommer rundt og besøger botilbud og specialenheder, fordi det giver en særlig viden, når man mødes direkte med ledere, medarbejdere og brugere på handicapområdet. Lone Schrøder fortalte også om Det Regionale Udviklingsråd, der ligeledes ønsker at videregive deres erfaringer til handicaprådene. Det Regionale Udviklingsråd har derfor udarbejdet en folder, hvor de bl.a. beskriver deres erfaringer med grundtakstfinansieringen. Folderen blev delt ud på mødet.

Herefter var det tid til underholdning med Lotte Rømer, der både gav den som ”stand-up-komiker”, rockmamma og delte ud af sine erfaringer fra et liv med hørenedsættelse. Hun betonede vigtigheden af ikke at tingsliggøre handicappede, men i stedet tale om mennesker med handicap. Samtidig var hun inde på det ansvar, mennesker med handicap selv har for at vise det, de kan og det, der er deres styrker.

Efter dette underholdende indslag bevægede temaaftenen sig over i den mere alvorlige del - velfærdstemaet og debatten om fremtidens velfærd for mennesker med handicap. Stig Langvad, formand for DSI, gave et oplæg om de udfordringer, vi står over for på området. Stig fremhævede ligesom Lotte, hvor vigtigt det er, at mennesker med handicap tror på sig selv og sætter fokus på det, de kan. Det er vigtigt, at personer med handicap råber op og deltager i debatten, ligesom de kan bruge hinanden, når de skal kvalificere debatten om velfærd. Her er det afgørende, at mennesker med handicap fortæller om, hvad det vil sige at leve med et handicap og de forventninger, de har til velfærdsudviklingen. Stig Langvad fremlagde eksempler på, hvordan forskellige professionsgrupper har tendens til at udtale sig om, hvad der er bedst for mennesker med handicap. ”Det er andre, der bestemmer, hvad der er det gode liv for mennesker med handicap og ikke handicappede selv, og det får konsekvenser for velfærden for mennesker med handicap” sagde han.

”Mange mennesker med handicap er stærkt afhængige af velfærdsydelser. Samtidig udgør mennesker med handicap en minoritet, og det betyder, at deres krav ofte forsvinder i mængden af de mange krav, der stilles fra forskellige grupper i samfundet til velfærden” sagde Stig Langvad. Han fremlagde et bud på, hvordan udviklingen i velfærden ser ud for mennesker med handicap. Generelt har borgerne oplevet en utrolig velfærdsgevinst. Sammenlignet hermed har mennesker med handicap langt fra opnået samme velfærdsstandard. I det historiske perspektiv er forholdene blevet forbedret, men mennesker med handicap har ikke opnået de sammen muligheder som andre borgere i samfundet.

”Samfundet bevæger sig i en retning, hvor den individuelle forsikringsmodel vinder frem, og denne model lukker netop mennesker med handicap ude” var Stig Langvads besked. Han mener derfor, at det er vigtigt at holde fast ved princippet om solidarisk skattefinansieret kompensation, og at den nordiske velfærdsmodel er grundlaget for, at mennesker med handicap opnår bedre velfærd. I den politiske debat skal handicaporganisationerne vise, hvilke konsekvenser det vil få for mennesker med handicap, hvis samfundet bevæger sig i en retning, hvor den individuelle forsikringsmodel hægter handicappede af.

I dag er hovedtemaerne i velfærdsdebatten, at flere skal hurtigere igennem uddannelsesforløbet og integreres på arbejdsmarkedet. Det er helt afgørende, at mennesker med handicap gør det klart for politikerne, hvilke krav der skal opfyldes, for at mennesker med handicap kan være med i denne udvikling. DSI's strategi er at være i dialog med beslutningstagerne og søge indflydelse uden at være partipolitiske.

Efter Stig Langvads indlæg blev der åbnet for debatten. Her kom mange relevante spørgsmål og temaer frem. Flere var inde på spørgsmålet om, hvilken betydning en FN konvention på handicapområdet kan få for velfærdsudviklingen. Andre tog fat på, hvordan beskæftigelsesmulighederne for mennesker med handicap vil forme sig, og hvad der gøres fra Beskæftigelsesministeriets side. Andre igen stillede spørgsmål til, hvordan den fremtidige VISO-organisation kan rådgive dem.

Debatten formede sig efterhånden i en retning, som handlede om, hvordan handicaprepræsentanterne i de nye handicapråd kan blive klædt på til opgaven. Hvilke strategier skal de anvende? Hvordan kan de blive rustet fagligt til opgaven? Skal handicaporganisationerne være bedre til at sætte dagsordenen i den offentlige debat? Hvordan gør de i givet fald det? Skal de bruge mere offensive strategier og protestformer?

Flere var inde på de vanskeligheder, der er med at mobilisere mennesker med handicap, fx til protestaktioner, bl.a. fordi de er få og lever spredt. Dertil komme de praktiske vanskeligheder ved at skulle samle ”en hær af kørestolsbrugere” til en protestaktion. Bare organisering af transport for kørestolsbrugere til og fra en protestaktion, kan være et nærmest uløseligt problem.

Der kom derfor også andre ideer frem til, hvordan handicaporganisationerne kan påvirke debatten. Her er den skarpe pen et våben. ”Skriv læsebreve” var Stig Langvads budskab og fortalte samtidig om de initiativer, DSI har i gang for at klæde handicaprepræsentanterne på via regionale temadage og bedre information igennem DSI's hjemmeside. Stig Langvad opfordrede også til, at handicaprepræsentanterne lærer af de politikere, de møder i handicaprådene. At være repræsentant for handicappede er også en form for politikererhverv, og derfor kan man lære meget af politikernes måde at argumentere og kommunikere på.

Efter en livlig debat rundede journalist Nina Høgsbro af med en opfordring til at ”børste støvet af og tro på det man kan” og fremhævede den vigtige opgave i handicaprådene og handicaprepræsentanternes arbejde for at gøre alle ikke-handicappede opmærksomme på, hvordan det er at leve med et handicap.