Share |
Forside | Referater | FU møder 2011 | FU møde 12-12-2011

FU møde 12-12-2011

Enighedsvej 74

Referat af FU møde i DH

 Frederikshavn Afdeling

mandag d. 12. december 2011   

 

Tilstede: Kurt Nielsen, Grete Kristensen, Else Aaris Hansen, Poul Pedersen, Steen Møller,

               Bo Dalsager, Gurli Nielsen

 

Dagsorden:

1.      Velkomst

2.      Godkendelse af dagsorden

3.      Spørgsmål til sidste referat

4.      Orientering fra formanden

5.      Økonomi/budget

6.      LBR orientering

7.      Handicapråd orientering

8.      Tilgængelighedsudvalg orientering

9.      Eventuelt

 

Ad 1. Velkomst

Else Aaris og Kurt Nielsen bød velkommen til mødet.

 

Ad 2. Godkendelse af dagsorden

Dagsordenen blev godkendt uden kommentarer.

 

Ad 3. Spørgsmål til sidste referat

Der var ingen spørgsmål til referatet fra FU mødet d. 31. oktober 2011.

 

Ad 4. Orientering fra formanden/ orientering bordet rundt

Else gjorde opmærksom på en skrivelse angående kommunernes kompensation for nye udgifter til handicappede.  Det er blevet bekræftet af socialminister Karen Hækkerup, at når staten pålægger kommunerne nye udgifter på handicapområdet, så får kommunerne automatisk kompensation. Det vil sige, at det ikke belaster kommunernes økonomi, når de – f.eks. på grund af ny lovgivning – pålægges nye udgifter, for staten giver dem penge til at betale udgifterne. Det vil så også sige, at når kommunerne skærer ned på handicapområdet, så skyldes det, at de har brugt de penge, som staten har givet dem til handicapområdet, til noget andet. Hvordan sikres det, at Frederikshavn kommune bruger midlerne fra staten på det, midlerne er beregnet til. FU besluttede, at spørgsmålet skal med på handicaprådets møde i januar.

 

Grete Kristensen: ingenting – foreningen holder juleferie.

 

Bo Dalsager fortalte, at bestyrelsen i Diabetes lokalforening holdt juleafslutning på Fårup Skovhus.

 

Steen Møller: ingenting.

 

Poul Pedersen fortalte at Høreforening har fyret 3 medarbejdere på grund af besparelser i foreningen. Serviceniveauet kan forventes at blive forringet.

 

Gurli Nielsen gav en kort orientering om PTU’s strategi fremover.

 

Kurt meddelte, at det nu er muligt at søge midler til næste års drift. Et bevillingsudvalg ser på ansøgningerne og fordeler midlerne efter afdelingernes behov. Budget for 2012 skal indsendes sammen med ansøgningen. Udover driftsmidlerne er der afsat en aktivitetspulje på 200.000 kr. Aktivitetspuljen kan søges løbende.

Kurt fortalte, at der er aftalt møde i regionen, hvor der skal udpeges repræsentanter + observatører til DH’s Repræsentantskabsmøde i april.

DH afdelingerne i region Nordjylland har fået 10.000 kr. til regionssamarbejdet.

 

Ad 5. Økonomi/budget

Kassereren fremlagde regnskabet for 1. januar til 12. december 2011. Det blev besluttet at hensætte 5.000 kr. til tilgængelighedskurser i 2012. Der skal søges om kompensation for kørselsudgifter for 2. halvår af 2011.

 Budgettet for 2012 blev vedtaget. Det blev besluttet, at afdelingen skal lave en ny brochure, så DH Frederikshavn kan profileres bedre. Inspiration fra andre DH afdelinger kan være en god idé (f. eks. Esbjerg, Aalborg, Hjørring).

Ad 6. LBR orientering

Kurt og Else gav en kort orientering fra mødet d. 7. december i LBR. LBR’s virksomhedspris uddeles 16. december. Der er indkommet 6 ansøgninger; det er virksomhederne selv eller medarbejdere, der indstiller deres arbejdsplads.

 

Virksomhedskonsulenten, hvis formål det er at have fokus på handicapområdet, har fået styr på området: job med løntilskud. Ifølge statistikkerne er der nu 30 færre i job med løntilskud i forhold til sidste statistik. Virksomhedskonsulenten har fået hul på problematikken, og nu er der efterspørgsel efter job med løntilskud. FU besluttede, at virksomhedskonsulenten skal inviteres til DH Frederikshavns næste bestyrelsesmøde d. 16. januar kl. 19.00, så hun kan fortælle om sin funktion.

 

Else Aaris har hidtil videresendt relevante information til Tina Kjeldberg, men Tina er ikke længere ansat som konsulent i Arbejdsmarkedsudvalget, så Kurt foreslog Else, at hun fremover sendte informationerne til arbejdsmarkedschefen. 

Ad 7. Handicapråd orientering

Der afholdes handicaprådsmøde d. 15. december 16.30. Der afholdes ikke formøde.

Mødet d. 24. november var lidt barsk, fordi handicapkonsulentens stilling endnu en gang var på dagsordenen. Det er uanstændigt, at en ansat skal læse i et budgetoplæg eller i en dagsorden, at ens stilling er i spil. Handicapkonsulenten forlod mødet, da punktet skulle behandles. Handicaprådet blev af Peter Nielsen oplyst om, at der er politisk beslutning om, at handicapkonsulentens funktioner forbliver fuldtids i sin nuværende form, og derfor afgiver Handicaprådet ikke et høringssvar til effektuering af besparelse.

 Handicapkonsulenten har forelagt rapporten om evaluering af handicappolitikken på et temamøde for byrådet. Det er et flot arbejde handicapkonsulenten har præsteret.

 Idrætskoordinatoren, Søren Vestergaard, ansættes pr. 1. januar 2012 som en ½ medarbejder i psykiatrien og ½ medarbejder inden for handicapområdet. Ordningen administreres af SundBy fra januar. Søren inviteres til bestyrelsesmøde d. 19. marts.

 Gurli orienterede om KL’s Handicap- og Psykiatrikonference d. 30. november i Nyborg. Aksel og Gurli deltog i konferencen, og Aksel har lavet et notat fra konferencen. Gurli har tilføjet et par linjer angående den session, hun deltog i. 

Ad 8. Tilgængelighedsudvalg orientering

Tilgængelighedsudvalget holdt møde 12. december. Det er blevet besluttet i Handicaprådet, at referatet fra Tilgængelighedsudvalget udsendes sammen med referatet fra handicaprådsmøderne. Punkterne på dagsordenen var:

 

lyd/akustik i den nye skole

kommissorium for Tilgængelighedsudvalget

handicapegnet byggeri på Gl. Skagensvej

krydset Koktvedvej/Hånbækvej (Svar fra Trafiksikkerhedsudvalget)

forslag til lokalplaner 

Ad 9. Eventuelt

Næste FU møde afholdes mandag d. 9. januar 2012.

Næste bestyrelsesmøde afholdes mandag d. 16. januar 2012 på Dagcentret Ingeborgvej.

 

 

Referent: Gurli Nielsen