Share |
Forside | Referater | 2008 | Årsmøde 2008 beretning

Årsmøde 2008 beretning

Formandensberetning for 2007

DH Halsnæs 

  Årsberetning 2007

  

Bestyrelsesmedlemmer i 2007, det er de stemmeberettigede som hver forening har indstillet:

Formand Gitte Hemmingsen                                         PTU

Økonomisk ansvarlig Anne Andersen                           Diabetesforeningen

Sekretær Lone Ramsøe                                                  LEV

Presseansvarlig Kim Kjelgaard                                      SIND

Lars Christensen                                                            SIND                                  er udtrådt

Svend Bartholdy                                                            DHF

Torkild Krogh                                                                Dansk Epilepsiforening

Finn Østervig Christiansen                                            Høreforeningen

Lasse Pedersen                                                               Dansk Blindesamfund

John Mortensen                                                              Hjerneskadeforeningen

Kirsten Bilfelt                                                                Foreningen af Stammer i Danmark

har p.t. ingen repræsentant                                             Spastikerforeningen

 

 

Konstituering i bestyrelsen

Vi havde ikke de bedste vilkår i starten af året, vores formand Judith Hansen fik lagt sig uheldigt ud med forretningsudvalget og foreningen LEV. Judith trak sig og Lasse Pedersen som var næstformand, blev indsat som konstitueret formand frem til næste årsmøde, hvor Gitte Hemmingsen blev enstemmigt valgt til ny formand.

På årsmødet valgte repræsentanterne så at nedlægge Forretningsudvalget, og dannede i stedet for en bestyrelse, hvor der sidder én repræsentant fra hver forening. Denne beslutning har klart været en stor fordel. Vi har fået samlet alt vores viden, hvilket gør forudsætningerne, til at tage beslutninger, meget bedre. Men noget meget vigtigt er, at vi har fået genoprettet et godt og troværdigt samarbejde til foreningen LEV igen.   

Efter årsmødet konstituerede vi os i bestyrelsen, det kan læse ovenfor hvem der blev udpeget til de forskellige poster.

Vi fik dannet tre arbejdsgrupper i bestyrelsen

  1. Tilgængelighed med Lasse, Svend og Gitte
  2. Arrangementer med Lars og Anne
  3. Julegruppen med Lone og Lasse

 

 

Bestyrelsens arbejde: Hvad skete der i 2007  

-          vi har afholdt otte bestyrelsesmøde, et sommermøde, en julefrokost, samt nogle fyraftens møder vedr. klager til kommunen, og derudover to møder kun om DSI Dagen

-          vi har deltaget i DSI kursusdage, formandskursus m.m.

-          ansøgt om midler til projekt DSI - Dagen hos Tuborg Fonden, TRYG fonden, NOVO, Coloplast, Tips- og lottomidler, Danske Bank … fik afslag fra alle. Men vi fik 5.000,00 kr. fra kommunens kulturpulje.

-          udarbejdede handicappolitikken til Handicaprådet

-          udarbejdede vedtægter til Handicaprådet

-          rettet op på hjemmesiden

-          arrangere DSI Dagen, hvilket tog en del af vores tid

-          fik klaget til kommunen over manglende høringssager

-          fik genoprettet vores samarbejde med LEV, hvilket vi er utrolig glade for

-          vi arbejder stadig på et Frivillighedens Hus, påminder kommunen … men det går langsom

-          igangsatte en forældregruppe, vedr. bosted i kommunen for deres unge udviklingshæmmede børn

 

Mange repræsentanter fra vores 11 tilsluttede foreninger lagde et stort stykke arbejde i at få udarbejde en kommunal handicappolitik. Da vi afleverede den i Handicaprådet, fik vi den besked, at forvaltningen selv ville udarbejde en handicappolitik … ”et plaster på såret - tror de”, de kunne nok bruge noget af det, vi havde arbejdet med.

Det samme skete med vedtægterne, da vi afleveret dem - fik vi oplyst, at de have en standard, som de ville gøre brug af. Spildt arbejde, dårlig kommunikation mellem forvaltning og Handicapråd, det kan kun blive bedre.

 

 

Økonomi:

Vi har fået udgifterne på kontorhold sat kraftigt ned efter formandsskiftet. Bestyrelsesmøder er også faldet i udgifter, på trods af at vi er flere. Vi har deltaget i kurser, møder m.m.. DSI Dagen har naturligvis taget af budgettet, men vi modtog et ekstra ordinært tilskud fra DSI Centralt hvilket har gjort, at vi alligevel har en sund økonomi ved udgangen af 2007.  

 

 

DSI Dagen den 17. november

Det var en lang og spændende planlægning, vi skulle igennem inden denne dag stod for døren. Det var primært Lars og Anne fra arbejdsgruppen Arrangementer, som skulle holde styr på det meste. Vi andre tog også en god tørn med bl.a. annoncesalg, ophæng af omtale, indsamling af gevinster m.m.. Der var en del andre fra de forskellige foreninger som også gav en hånd med før og på selve dagen, en stor tak til Jer. Dagen forløb rigtigt godt i betragtning af, at det var første gang vi afholdte et så stort arrangement. Vi har evalueret på dagen og lært en hel del … noget kunne gøres anderledes, og det tager vi med os. Vi påtænker at afholde en lignende dag igen i 2009.

 

 

Ny forening:

Det er rart, at vi er blevet én forening mere, den nye forening er Foreningen for Stammere i Danmark, deres repræsentant er Kirsten Bilfeldt, velkommen til Jer.

Vi er blevet medlem af Kulturelt Samråd.

 

 

Udskiftning i bestyrelsen:

Vi fik skiftet ud i bestyrelsen, da Lars Christensen fra SIND er flyttet til solskinsøen Bornholm den 30. november. Kim Kjelgaard kom ind ”igen”, Kim var med fra starten holdt en lille pause, men er nu tilbage, velkommen til dig.

 

 

 

 

 

Webmaster:

Vi har haft tre webmaster, Lars Christensen var sidst på posten. Men nu har vi fået Even Andersen til webmaster, Even har været på kursus inden hos DSI centralt og skulle nu kunne opdater vores hjemmeside med nye navne, hvad sker der, bestyrelsesmøder m.m. under handicap.dk.

 

 

Sager, vi har reageret på:

Der har været nogle sager, vi ikke har kunne sidde overhørig, som

-          ny indkøbsordning

-          handicapparkering ved Netto i Hundested

-          kommunens budget 2007-2011

-          ændringer for udviklingshæmmet på Trekløveret 

 

 

Presse:

Kim Kjelgaard som er vores presseansvarlige, har virkelig formodet at bruge de forbindelser han har i den lokale medie ”verden”.  Det har gjort at vi har haft et godt samarbejde med både den lokale Ugeavis, lokal tv, lokal radio og Frederiksborg Amt Avis.

 

 

Nyt navn:

Vi forberedte nyt navn. Da DSI centralt skiftede navn til DH (Danske Handicaporganisationer) og da kommunen satte kommunenavnet til afstemning i foråret, navnet Halsnæs vandt - så derfor har vi i bestyrelsen valgt også at skifte navn lokalt til DH Halsnæs. Dette trådte i kraft 1. januar 2008.

 

 

Hvem sidder hvor:

Det er måske rart at vide, hvem der sidder i hvilke kommunale råd:

 

Handicaprådet:

Formand Svend Bartholdy for DHF, Lasse Pedersen for DBS, Lone Ramsøe for LEV og Gitte Hemmingsen for PTU.

 

Beskæftigelsesrådet:

Kim Kjelgaard for SIND og Gitte Lauritsen for DBS.

 

Klagerådet:

Næstformand Gitte Hemmingsen.

 

 

Der er en god kemi i bestyrelsen, vi får både plads til de alvorlige sager, hjælp til andre, sætter gang i ting, afholder temaer og så er der også plads til hygge og sjov. Vi arbejder godt sammen, hvor alle giver en hånd, der hvor de kan. Tak for 2007.

 

Gitte Hemmingsen

Formand