Share |
Forside | Referater | 2010 | Årsmøde 2010 referat

Årsmøde 2010 referat

Referat for året 2009

REFERAT af DH Halsnæs Årsmøde 2010

Torsdag den 25. marts 2010 kl. 19.00 - i Sognegården i Melby

 Velfærdsservicechef Klaus Godsk Kolberg fra Halsnæs Kommune var indbudt til årsmødet. Vi siger TAK for indsatsen.

Dagsorden:

1.   Velkomst ved formand Gitte Hemmingsen

2.   Valg af dirigent

Velfærdsservicechef Klaus Godsk Kolberg blev valgt.   

3.   Valg af referent

Lone Ramsøe blev valgt.

4.   Godkendelse af dagsorden

Punkt 15 udgik og følgende numre rettes til.

5.   Navneopråb - optælling af stemmeberettigede

      PTU                                                     Gitte Hemmingsen                                    

      Gigtforeningen                                    Anne Andersen                    Afbud

      DHF                                                     Svend Bartholdy

      LEV                                                     Lone Ramsøe

      Dansk Epilepsi Forening                     Torkild Krogh         

      Høreforeningen                                  Finn Østervig Christiansen    Afbud

      SIND                                                   Kim Kjelgaard

      Dansk Blindesamfund                         Lasse Pedersen                      Afbud–Anja suppl.

      Hjerneskadeforeningen                     John Mortensen

      Spastikerforeningen                          René Berven

 6.   Valg af stemmetællere

Hanne Henriksen og Rita Simonsen blev valgt i tilfælde af at generalforsamlingen ville kræve en afstemning.

 7.   Fremlæggelse af årsberetning for 2009 v/formand Gitte Hemmingsen

Taget til efterretning og vedhæftet dette referat.

 8.   Fremlæggelse af handlingsplan for 2010

Ingen kommentarer. Vedhæftes dette referat.

 9.   Fremlæggelse af regnskab for 2009 v/økonomiansvarlig Torkild Krogh

Godkendt. Vedhæftet dette referat.

10.  Fremlæggelse af budget for 2010 til godkendelse v/økonomiansvarlig Torkild Krogh

Godkendt. Vedhæftet dette referat.

11.  Valg af revisor og revisor suppleant

Flemming Skovgaard blev valgt som revisor og Anita Schnieber blev valgt til revisor suppleant.

12. Beretning: Det lokale Beskæftigelseråd v/Kim Kjelgaard og Gitte Lauritsen

Beretningen taget til efterretning, kan læses i formandsberetning. I øvrigt er samlet af repræsentanter fra lønmodtagere, arbejdsgivere, praktiserende læger, invalideorganisationer og kommunen.

13. Beretning: Handicaprådet v/ Formand Svend Bartholdy

HANDICAPRÅDET består af 10 medlemmer. 5 medlemmer repræsenterer Byrådet. DH repræsenteres af 4 medlemmer og manganforeningen repræsenteres af 1 medlem. For hvert medlem udpeges en personlig stedfortræder. Handicaprådet sammensættes således, at medlemmerne repræsenterer forskellige handicap-grupper og forskellige sektorer i kommunen, herunder både voksne og børn med handicap. Handicaprådet fungerer for en 4-årig periode, som følger den kommunale valgperiode, dog således, at medlemmerne fungerer, indtil nye medlemmer er valgt.

Beretningen taget til efterretning. Ved ombygninger/tilbygninger af offentlige bygninger er der altid en repræsentant fra DH Halsnæs med. Svend nævnte nogle sager vi har været involveret i – bl. a. HEROS, Børnehaven i Kregme, diverse skoler og Handicapbroen i Liseleje. Derudover var der kommende sager vi skulle være opmærksomme på: Skjoldborg (fivillighedshuset) - hvor der er afsat 2. mil. til at gøre stedet tilgængelig for alle, Palæet (den gamle politistation) – hvor der også er afsat et beløb til tilgængelighed og Melbylejren.

14. Beretning: Klagerådet v/Næstformand Gitte Hemmingsen

KLAGERÅDET nedsættes af Byrådet og har 6 medlemmer. Tre medlemmer og suppleanter vælges af Ældrerådet i Halsnæs Kommune blandt dets medlemmer. Byrådet vælger to medlemmer og suppleanter, som skal være medlemmer af Byrådet i Halsnæs Kommune. DH Halsnæs vælger et medlem og en suppleant, som skal være under 60 år, oppebære social førtidspension og have fast bopæl i Halsnæs Kommune. Klagerådets funktionsperiode følger byrådsperioden.

Vi repræsenterer ikke klagerådet længere, da det ikke er muligt, at gøre en forskel. Der henvises i øvrigt til formandsberetningen.

15. Orientering vedr. valg til de 3 kommunale råd v/Lone Ramsøe

Udgår.

16. Forslag til aktiviteter

Det foreslås at DH´s 5 års fødselsdag festligholdes for alle foreningernes bestyrelser og deres respektive medlemmer. Et fest-udvalg skal nedsættes.

17. Behandling af indkomne forslag

Ingen forslag indsendt.

18. Eventuelt

Intet.

19. Spørgsmål til Velfærdsservicechef Klaus Godsk Kolberg

Skriftlig besvarelse modtaget af Klaus Godsk Kolberg – men i øvrigt besvaret på generalforsamlingen med ivrig debat ind i mellem.

Jeg vil meget gerne svare på det som jeg har mulighed for, at give nogle faktuelle oplysninger omkring.  Jeg har haft god hjælp fra de af mine medarbejdere som har den dybe faglige indsigt i spørgsmålene. Selv er jeg mere generalist end specialist.

Jeg vil for god ordens skyld gøre opmærksom på, at flere af spørgsmålene har et politisk indhold, som jeg ikke kan svare på, eller gå ind i en nærmere dialog om.

Jeg ved at flere af jer er medlem af Handicaprådet og I kan derfor overveje om I vil gå videre med spørgsmålene den vej. I Handicaprådet sidder der også en række af vores Byrådsmedlemmer.

Hvilke omkostninger har genåbningen af budget 2010 for handicapområdet i Halsnæs Kommune?

- Der er ikke tale om omkostninger ved at genåbne budgettet. Men årsagen til at man politisk har besluttet at genåbne budgettet er at udgifter og indtægter ikke hænger sammen. Det ser ud til at der bliver brugt flere penge i kommunen end der er råd til. 

Der er derfor behov for at udarbejde nye budgetter som skal skabe sammenhæng mellem indtægter og udgifter. Det vil betyde at der skal ske nogle besparelser nogle steder mens der på andre områder måske skal bruges lidt flere midler. På nuværende tidspunkt har jeg ikke viden om hvad der i detaljer sker eller kommer til at ske.

På kommunens hjemmeside er det muligt at se de sager som vores politikere arbejder med.

Hvad er årsagen til, at embedslægen kun fører tilsyn med plejecentre og ikke med dag- og døgntilbud for voksne med psykisk og fysisk nedsat funktionsevne?

- Lovgivningen gælder alene plejecentre, ikke for dag og døgntilbud

Hvilke planer har Halsnæs Kommune for KLUBBEN – værestedet for sent udviklede og udviklingshæmmede? Stedet fungerer som en åben rådgivning, oprettet af hjemmevejlederne.

- Der er ikke planer for klubben, den har et lokale hos et boligselskab. Og det fortsætter.

Udvalget for Voksne og Sundhed i Halsnæs Kommune har vedtaget, at tilsyns-rapporterne for dag- og døgntilbud for voksne med psykisk og fysisk nedsat funktionsevne skal behandles samlet på ét årligt byrådsmøde, d.v.s. efter rapporten for det sidste besøg er udfærdiget. Dermed vil der kunne gå urimelig lang tid, fra forhold som behøver opretning, bliver behandlet og sat i værk. Ville det ikke kunne undgås, hvis tilsynsrapporterne behandles løbende?

- Hvis der er forhold i rapporterne, der kræver hurtig handling, vil det ske via myndighedsforpligtigelsen (Velfærdsservicechefen). I forbindelse med hvert tilsyn udarbejder Velfærdsservice et bemærkningsskema, som opfølgning på krav og anbefalinger fra tilsynet. En anden forretningsgang vil kræve politisk beslutning.

BPA (Personlig hjælper/Borgerstyret Personlig Assistance)

1. Spørgsmål om ansættelsesvilkår

Tager kommunen udgangspunkt i de indgåede overenskomster for handicaphjælpere, når den beregner tilskuddet til BPA?

Nej – overenskomsten er ikke indgået med KL

Hvis nej, på hvilke områder adskiller det udmålte tilskud sig fra almindelige overenskomstmæssige regler om pension, fuld løn under sygdom, anciennitet, fuld løn ved barnets 1. og 2. sygedag m.v.?

- Ikke aktuelt, da en gældende overenskomst bliver fulgt

I lovgrundlaget står der, at beregningen af tilskuddets størrelse skal tage udgangspunkt i ”sammenlignelige grupper”. Hvem i kommunen sammenligner kommunen med?

- Der bliver taget udgangspunkt i området for uuddannede social og sundhedshjælpere.

2. Spørgsmål om arbejdsgiveransvar

Hvor meget udmåler kommunen i administrationsbidrag til køb af virksomhed/organisation til at varetage arbejdsgiveransvaret?

- Velfærdsservice indstiller at der bliver givet 5 kr. pr. time - bliver behandlet i UVS i april 2010

Hvordan har kommunen beregnet tilskuddet?

- Velfærdsservice har modtaget et tilbud fra en leverandør

Hvordan er tilskuddets størrelse sammenlignet med den kommunale udgift til sammenlignelige opgaver, for eksempel hjemmehjælp.

- Dette er ikke beregnet/opgjort

3. Spørgsmål om respiratorbrugere

Hvordan samarbejder kommunen med regionen om en fælles BPA løsning til respiratorbrugere?

- Halsnæs Kommune samarbejder med respirationscenter ØST, på rigshospitalet, som står for aftaler med leverandørerne.  

4. Spørgsmål om udgifter til BPA

Hvor meget koster en kommunal BPA time sammenlignet med en hjemmehjælpstime?

- I begge tilfælde bliver der taget udgangspunkt i løntrin 11, hvor en dagtime giver 116,84 kr., altså ingen forskel.

5. Spørgsmål om udgifter til BPA

Hvornår har kommunen implementere BPA?

- Halsnæs Kommune er i gang med BPA

Hvornår vil kommune udbetale pensionsordning til hjælper?

- I juli måned 2010

Hvad laver en fagkoordinator i jeres afd.?

- Vi har en stillingsbeskrivelse for fagkoordinatorer, og fra denne kan jeg nævne:

  • Ansvarlig for det faglige niveau
  • Sammen med ledelsen sikre at det økonomiske rum bliver overholdt
  • Ansvarlig for at den gældende lovgivning bliver fulgt
  • Medvirke til nye kvalitetsstandarder, og revision af de gældende.
  • Ansvarlig for sparring til medarbejderne
  • Deltage i komplekse sagsbehandlingsopgaver

Hjerneskadeforeningens spørgsmål

Foreningen har sendt et brev vedr. kommunens indsats til mennesker, der rammes af en hjerneskade til Borgmester Helge Friis og Kommunal direktør Michael Graatang samt Byrådsmedlem Torben Hedelund den 1. december 2008. Vi modtager svar fra Borgmesterens sekretær Camilla Schmidt Dahl den 6. januar 2009. Vi får også et svar fra visitator Sisse Hesselberg Jacobsen 10. februar 2009, hvor hun skriver, foreningen får svar efter deres behandling i løbet af et par uger. Der er nu gået over et år og stadig ingen svar! Hvor lang er ventetiden på svar.

Ved Halsnæs Kommune i det hele taget, at der er en forening - Hjerneskadeforeningen Lokalforening Halsnæs. Når man taler med en politiker eller ansatte i kommunen, tror de, vi er manganforeningen, men det er vi ikke.
Foreningen blev stiftet d. 23. januar 2007, en lokalforening af Hjerneskadeforeningen, som blev stiftet 20. august 1985 - 25 års jubilæum i år. Da amterne blev nedlagt og regionerne opstod og kommunerne sammenlægges, valgte Hjerneskadeforeningen at stifte lokalforeninger rundt om i de nye kommuner, derfor vores forening her i Halsnæs.

Se svar fra Birgitte Harild, Leder af Visitationen, Forebyggelse og Sundhedsområdet - John Mortensen formand for Hjerneskadeforeningen fik et skriftligt svar på dette møde.

SIND

1. Syntes kommunen at boligerne i Fjordgade er et godt eksempel på trygge boliger til sindslidende borgere.

    Hvis nej - Hvad og hvornår ca. har man så evt. tænkt at gøre noget radikalt ved disse boligforholdene i Fjordgade     

- Det er kun Fjordgade 16 (4 boliger) der anvendes som permanente boliger med støtte fra Socialpsykiatrien. De 4 boliger er gamle, men i rimelig stand og beboerne er glade for at bo i området. Støtten vurderes og tilpasses individuelt udfra det politisk besluttede serviceniveau. 

 De øvrige boliger i Fjordgade 18, fungerer som husvildeboliger - altså ikke som boliger til sindslidende.

Der er en række tekniske problemer med dem. Det er de kommunale ejendomme der arbejder med bygningsdriften og vedligeholdelsen af dem.

2. Støttetimerne pr. sindslidende borger er p.t. på gennemsnitlig max 2 - 3 timer ugentlig pr. visiteret sindslidende borger, syntes kommunen at dette er rimeligt.

- Det er et politisk besluttet serviceniveau, som danner rammen for den samlede indsats i støttepersonordningen. Niveauet skønnes at være fagligt forsvarligt. Socialpsykiatrien har mulighed for - indenfor rammen – at justere op og ned for støtten til den enkelte borger. De fleste sindslidende har både gode og dårlige perioder, og støttebehovet varierer derefter, hvorfor det også handler om fleksibilitet og et godt samarbejde mellem den enkelte borger og støttepersonen.

Hvis Nej - Hvornår kan socialpsykiatrien så forvente flere ressourcer til bl.a. at forøge timetallet?

 

HandiKlip 08/02 2012
Fra dagens dagblade
Reform af førtidspension skal give de svageste håb (Information), 08/02 2012
Forældet føleskrift forvirer blinde (JyllandsPosten), 08/02 2012
Se indslag om handicap og arbejde i Aftenshowet (Andre aviser og hjemmesider), 08/02 2012
Leder: Hvor kommunalt (JyllandsPosten), 08/02 2012
HandiKlip-arkivet
Tilmeld dig Handiklip
Medlemslogin
Log ind
Bliv bruger
 
Søg