Årsmøde 2010 beretning
Formandens beretning for året 2009
DH HALSNÆS ÅRSBERETNING FOR 2010
Årsmødet den 25. marts 2010
Bestyrelsesmedlemmer i 2009, det er de stemmeberettigede som hver forening har indstillet:
Formand Gitte Hemmingsen PTU 518
Økonomisk ansvarlig Torkild Krogh Dansk Epilepsiforening 533
Sekretær Lone Ramsøe LEV
Presseansvarlig Kim Kjelgaard SIND 50
Mødelokaleansvarlig Anne Andersen Diabetesforeningen
Svend Bartholdy DHF 200
Finn Østervig Christiansen Høreforeningen
Lasse Pedersen Dansk Blindesamfund 640
John Mortensen Hjerneskadeforeningen 25
René Berven Spastikerforeningen 11
Bestyrelsens arbejde:
Vi besluttet på sidste årsmøde, at suppleanter skulle inviteres til alle bestyrelsesmøder. Der er mødt mellem 1-4 op. Det fungere godt, vi har sat nye regler op for afholdelse af møder som fx fast dirigent, der mødes ind 15 min før, så vi starter til tiden.
Vi har igen i år afholdt 9 bestyrelsesmøder, samt sommergrillfest og jule-thai-frokost. De 29. november havde vi 4 års fødselsdag.
Vi har afholdt ny valg til de tre kommunale råd for perioden 2010 - 2013.
Handicaprådet, genvalgt blev Svend Bartholdy fra DHF, Lone Ramsøe fra LEV og Gitte Hemmingsen fra PTU, nyt medlem Anita Schnieber fra SIND. Lasse Pedersen fra DBS ønskede ikke genvalg.
LBR, genvalgt blev Kim Kjelgaard fra SIND og Gitte Lauritsen fra DBS.
Klagerådet, ingen var indstillet og Gitte Hemmingsen ønskede ikke genvalg.
Det er blevet besluttet at René Berven´ suppleant Karin Berven opdatere vores mangelliste og vores sociale mangelliste. Det er vigtigt at vi alle er med til at give Karin informationer, da det vil være med til at belyse mangler og fejl ude i kommunen, for at vi kan være med til at præge arbejdet fremover.
Der har i år, kun været deltagelse i formandskursus.
Vi har sammen med Handicaprådet planlagt ”Byen rundt som handicappet, for byrådsmedlemmer” det foregik 14. maj, dette endte med at kommunen under budget gav Handicaprådet 100.000 kr. pr. år i 4 år frem. Det bliver det nye Handicapråd der skal formidle disse midler.
Vi var også med i ”Prisen for lige muligheder” som gik til Midgården og de fik overrakt indstillingen og et stort flot maleri, malede af kunster Alfred Holter – Alfred brugte sine kørestolshjul, for som han siger, de sætter altid sine spor. De blev utroligt glade for prisen. Dette foregik 3. december - og i 57 andre kommuner landet rundt.
Vores ønskede Frivillighedshus, er blevet sat på budget 2010. Stedet bliver Skjoldborg i Æblehave centralt beliggende i Frederiksværk - alt forarbejde er i fuld gang og det loves klar midt 2010. Handicaprådet og DH følger denne sag meget tæt.
Der er gået meget tid med at forberede vores DH Dag den 14. november i anledningen af DH´ 75 års jubilæum. Vi havde mennesker med handicap til at udstille deres kunst og Lotte Heise show i Gjethuset. Det var en stor succes, mange borgere mødte op, så det bliver en god dag at mindes.
Økonomi:
Økonomiansvarlig Torkild Krogh fremlægger regnskab, vi har en sund og god økonomi.
Der sker desværre ændringer vedr. tilskud fremover fra DH Central, vi har så en god en økonomi, så vi ikke opnår tilskud før vi har brug for midler. Hvis vi ikke bruger vores midler, kan vi risikere at skulle tilbagebetale vores tilskud til staten.
Netredaktør:
Netredaktør Even Andersen har godt styr på vores hjemmeside, en stor tak for dit arbejde.
Sager, vi har reageret på:
1. Høring: BPA (Borgerstyret Personlig Assistance)
2. Handicaprådets kommentar til Halsnæs kommunes Perspektivnotat om socialpsykiatrien (juni 2009)
3. Høring: Genoptræning af sommerhusgæster (april 2009)
4. Høring: Vedr. procedure ved høringssvar i Handicaprådet (marts 2009)
5. Høring: vedr. forundersøgelse til frivillighedshus (februar 2009)
6. Høring: vedr. handicapadgang til Liseleje Strand og vedr. dispensation til badebro ved Hvide Klint (marts 2009)
Presse:
Kim Kjelgaard er vores presseansvarlige. Vi har haft flere indlæg i avisen i år blandt andet DH Dagen, Prisen for lige muligheder, udstillingen, Lotte Heise show. Vi har også kommenteret på andre sager.
LBR
Det Lokale Beskæftigelseråd. Vores to repræsentanter Gitte og Kim fik deres projekt ”Førtidspensionister i arbejde” igennem efter to års hårdt arbejde. Der blev afholdt et møde, hvor ca. 100 mødte op, kæmpe succes. Førtidspensionister vil gerne tilbage til arbejdsmarked, dette er en klarlægning om nogen ønskede at komme tilbage, og i så fald skulle der arbejdes videre med dette, alle har nemlig ret til et arbejde, det giver livskvalitet. Der er siden sat gang i opfølgningsarbejdet efter det store informationsmøde. Der har været afholdt et nyt informationsmøde om et kursus for førtidspensionister, som ønsker et bedre og mere interessant indhold i tilværelsen, gennem nyt arbejde eller en mere positiv fritid. Desværre var fremmødet til dette møde ikke prangende. Så der er stadig pladser hvis nogen skulle have interesse i at deltage i selve kurset som finder sted i april måned.
Gitte og Kim har også taget initiativ til drøftelse af kvaliteten og indholdet i de forskellige kurser som Jobcentret tilbyder de arbejdssøgende. Vi vil også følge Jobcentrets initiativer på dette område tæt fremover.
Handicaprådet, vil arbejde med
Boliger for psykisk syge
Udviklingshæmmet
Frivillighedshus
BPA (Borgerstyret Personlig Assistance)
Manglelister
En stor tak for 2009, som gav os alle ekstra arbejde … men vi klare det med rejst pande, vi kan det der … Nu ser vi frem til år 2010, med nye udfordringer.
Gitte Hemmingsen
Formand, 2007 - 2010
