Videre til indhold. | Videre til menunavigation

DH-Herlev Danske Handicaporganisationer
Sektioner
Share |
Forside | Dokumenter | Høringssvar fra DH-Herlevs medlemmer af Handicaprådet vedr. Sundhedsaftale 2011-2014

Høringssvar fra DH-Herlevs medlemmer af Handicaprådet vedr. Sundhedsaftale 2011-2014

— Arkiveret under

Høringssvar fra DH-Herlevs medlemmer af Handicaprådet vedr. Sundhedsaftale 2011-2014

                                                                                      Herlev den 12. december 2010

Kommunen har i et brev á 29. november bedt Handicaprådets medlemmer om et høringssvar til Sundhedsaftale II.

Fra Danske Handicaporganisationer-Herlev vil vi understrege vigtigheden af, at der i Sundhedsaftale II for 2011-2014 ud over de i aftalen nævnte områder også lægges vægt på følgende forhold:

Personlig hjælp efter behov, når borgeren kommer hjem fra sygehus. Ikke kun for enlige, men også for par, hvor den anden ikke er så stærk, kan det være en særlig vanskelig overgang at komme i gang igen i eget hjem og få dagligdagen til at fungere. Det drejer sig også om helt dagligdags ting som indkøb i forbindelse med hjemkomsten. Bekymringer hos borgeren i denne forbindelse er ikke fremmende for helbredelsesprocessen. Det er derfor vigtigt, at der sker en koordinering, så hjælpen kan træde i funktion straks ved borgerens hjemkomst.

Nødvendige hjælpemidler for borgeren skal være til stede allerede ved hjemkomsten fra sygehus. Blot få dages forsinkelse kan forlænge genoptræningen og forringe livskvaliteten betydeligt. Det er derfor vigtigt, at der sker en koordinering, så nødvendige hjælpemidler kan være til stede straks ved borgerens hjemkomst.

Genoptræning bør – hvad enten den sker efter sundhedslovens eller servicelovens regler – iværksættes hurtigst muligt, da der er dokumentation for, at ventetid forringer effekten af træningen og dermed muligheden for at generhverve funktionsevnen. En hurtig og effektiv genoptræning har således ikke kun betydning for borgerens velbefindende, men kan også vise sig at være billigere samfundsøkonomisk set. Det bør tilstræbes, at den samlede ventetid, der omfatter både ventetid på visitering og efterfølgende ventetid på selve genoptræningen, ikke overstiger én uge. For at nå det mål er det vigtigt, at der er en god koordinering mellem sygehus og kommune.

For borgere med sindslidelser eller opståede psykiske problemer er det afgørende, at der er let adgang til rådgivning, hjælp og behandling, da det kan medføre, at sygdommen ikke får så langvarigt forløb, som det ellers ville være tilfældet. Der er borgere, der kan klare dagligdagen, hvis de ved, at de i påkommende tilfælde umiddelbart har adgang til en kyndig bagvagt. Uden adgang til en sådan hjælp kan sygdommen hurtigt udvikle sig til et længerevarende forløb.

Det bør fortsat være sådan, at en henvisning fra lægen af en borger til et sygehus drevet af en af de relevante sygdomsbekæmpende organisationer på grund af den særlige ekspertise og erfaring har fortrinsstilling.

Venlig hilsen

DH Herlevs medlemmer af Handicaprådet

 

 

 

Dokumenter
 
HandiKlip 23/05 2012
Fra dagens dagblade
USA advarer danske sklerosepatienter (Danmark Radio), 23/05 2012
HandiKlip-arkivet
Tilmeld dig Handiklip
Medlemslogin
Log ind
Bliv bruger
 
Søg