Share |
Forside | Dokumenter | Formandens årsberetning 2008

Formandens årsberetning 2008


Formandsberetning: 2007-2008

DH Herning.

 

1.      Jeg vil starte med at meddele, at vi har mistet et af vore dygtige medlemmer af bestyrelsen. Lisbeth Venø Kristensen døde i begyndelsen af 2008. Hun var et meget sødt og sympatisk menneske, der aldrig gik af vejen for at give en hjælpende hånd. Jeg vil savne hende. Æret være hendes minde

2.      2007 blev igen et travlt år for DH Herning. Det har været et år, hvor vi har udvidet samarbejdsrelationer til kommunens politikere, embedsmænd og sekretariat.

3.      Vi har afholdt 4 forretningsudvalgsmøder og 4 ordinære bestyrelsesmøder + årsmøde.

4.      Vi har besøgt Rosenholm, hvor vi fik mulighed for at høre personalets mening om de nye boliger og se, hvordan beboerne bor. Det er ikke problemfrit med den høje husleje. Dette emne er taget op i Handicaprådet.

5.      Vi har besøgt Center for Kommunikation, hvor vi fik et foredrag om de muligheder centret har for at hjælpe folk med kommunikationsproblemer.

6.      Vi har afholdt Dialogmøde for forretningsudvalgene i det gamle Ringkøbing Amt. Her havde vi inviteret Forstander Ole Lauth fra Egmont Højskole og Forstander Poul- Erik Foldbjerg fra Lindegårdsskolen. De redegjorde for den nye Ungdomsuddannelse og de tilbud, man kunne tilbyde unge i alderen 16-25 år. Kursuscenter Lindegårdsskolen varetager som et særligt specialiseret tilbud undervisningen for voksne døvblindefødte.
Næste Dialogmøde skal afholdes i Ikast- Brande Kommune i slutningen af april.

7.      DH Centralt har afholdt kurser, konferencer og temamøder for de udpegede til Handicapråd, Klagerådet for Hjemmehjælp, Det Lokale Beskæftigelsesråd, Det Sociale Nævn og Det Regionale Beskæftigelsesråd. Desuden er der afholdt 2 kurser for tillidsmænd i afdelingerne. Flere af vore repræsentanter har deltaget.

8.      DH Centralt har afholdt møde for afdelingsformændene i Region Midtjylland. Her blev jeg blev sammen med formanden for DH Århus og DH Viborg valgt til repræsentantskabsmøde d. 25.-26. april 2008 i Dronningens Ferieby i Grenaa.
Af emner på mødet var: samarbejde i bestyrelsen, samarbejde med repræsentanter for Handicaprådet, samarbejde i Handicaprådet, hvordan laver vi netværk for afdelingerne, hvilke netværk er der m.m., antal møde i afdeling. .

9.      Vi har sammen med Handicaprådet afholdt en temadag, hvor en bred vifte af organisationer, handelsstandsforeningen, turistforeningen, boligselskaber, idrætskonsulenter, politikere og embedsmænd var inviteret. Ligeledes havde vi inviteret repræsentanter fra DH Holstebro og DH Struer. Det foreløbige arbejde med ny handicappolitik blev forelagt. Der var forskellige cafeer, hvor der kom en masse gode ideer, som der er blevet arbejdet videre på i arbejdsgruppen, der er nedsat af Handicaprådet. Gruppen består af 3 fra kommunen (Chr. Dam Larsen, Kariann Keseler og Jane Sønderskov) og 3 fra DSI Herning (Eva, Kjeld, Birgit). Forslaget til ny Handicappolitik er lige nu på vej gennem det politiske system og ventes at være færdigbehandlet her i løbet af april måned.
Der er af Handicaprådet nedsat to andre arbejdsgrupper:
1) En arbejdsgruppe, der følger udviklingen på den specialiserede specialundervisning. Der var varslet store besparelser på området, men det er lykkedes at få fjernet besparelserne for 2008.
2) Henrik fra PTU og undertegnede, er udpeget til at være med i en gruppe, der sammen med arkitekter ser på nye projekter i kommunen. Henrik deltager i et kursus i april måned vedrørende de nye bygningsreglementer.

10.  I Det Lokale Beskæftigelsesråd har vi lavet en omfordeling af vore repræsentanter. Tommy Pedersen (Muskelsvindfonden) er blevet repræsentant i stedet for Christian Sørensen (DHF), der er fraflyttet kommunen. Kaj E. Jensen(Boserup Minde) har overtaget min post i rådet. Som suppleanter er: Elisabeth Kjærgaard (Høreforeningen) og Birgit Hagen(Gigtforeningen).
 LBR' s opgaver er at rådgive kommunen om den beskæftigelsesmæssige indsats. Det foregår dels via en løbende dialog, og dels i forbindelse med den årlige beskæftigelsesplan som kommunen udarbejder. Vore repræsentanter skal være med til at overvåge, at der sker en samordning og udvikling i den lokale virksomhedsrettede og forebyggende indsats for personer, der har svært ved at klare sig på arbejdsmarkedet.

11.  Tove Rahbek(Scleroseforeningen), som er vores repræsentant i Det Kommunale Klageråd for hjemmehjælp har haft meget at bestille i det forgangne år. Tove har rapporteret, at der har været utrolig mange klager især fra borgere fra de gamle små kommuner. De føler, der er sket en forringelse af den hjemmehjælp, de kan få nu i forhold til tidligere. Det er især på rengøringsområdet. Toves suppleant Lisbeth Venø (PTU) er desværre død for nylig, så der skal findes en afløsning for hende.
Egon Hjelm (PTU) stiller gerne op til posten.

12.  Kommunen har bedt os udpege 1 repræsentant til Kollektivcentret "Bytoften". Vi har udpeget Bent Ole Nielsen (Spastikerforeningen). Handicaprådet har udpeget Tommy Pedersen (Muskelsvindfonden). Ifølge vore repræsentanter er der varslet store besparelser på Bytoften. Tommy har deltaget i møder med kommunen om dette.

13.  Vi har fået udpeget 2 repræsentanter til skolebestyrelsen for Lindegårdskolen. Det er Bent Ole Nielsen(Spastikerforeningen) og Tove Smith(ADHD)

14.  Vi har ligeledes fået udpeget 2 repræsentanter til Center for Kommunikation. Det er Elisabeth Kjærgaard (Høreforeningen) og Bente Mejndor (Danske Døvblindefødtes Foren.)   

15.  Jeg har som formand været ude at fortælle om DH´ s arbejde i nogle foreninger. Det har været både hyggeligt og givende. Jeg har deltaget i konference vedr. FN`s Handicapkonvention i København og været medarrangør på: Konference om Kvalitet i sundhedsvæsenet - fra teori til praksis.

16.  Jeg er blevet bedt om at være en af de nye konventionspiloter for DH. Konventionspiloter bliver uddannet i, hvad det er konventionen er og indeholder - kommunerne kan ringe til disse piloter, der kan guide kommunerne omkring mange af disse forhold. Arbejdet består i igangsætte og styre de lokale repræsentanter igennem, når de skal i dialog med kommunen om den nye måde at tænke handicap og rettigheder på. Uddannelsen finder sted over 2 moduler.

17.  Undertegnede har deltaget i en række møder med Herning Kommune på stort set alle områder. Det drejer sig lige fra Børne- og familieområdet, Byplanudvalget til sundhed - og socialområdet og beskæftigelsesområdet.

18.  På regionsplan repræsenterer jeg DH i Sundhedsbrugerråd. Her har jeg lavet høringssvar sammen med DH Silkeborg vedrørende Akutberedskabet i regionen. Jeg har sammen med en arbejdsgruppe i Sundhedsbrugerrådet lavet høringssvar på Psykiatriområdet. Jeg har arbejdet for, at PI Vest har kunnet fortsætte. Alle de områder, Sundhedsbrugerrådet har arbejdet med i 2007 kan ses på http://www.rm.dk/sundhed/sundhedsbrugerråd/aktiviteter/aktiviteter+i+2007

19.  Kontaktforum for Handicappede i Region Midtjylland er noget helt nyt. Der er 13 medlemmer, heraf 3 regionspolitikere. Forummet skal ses som en form for Regionalt Handicapråd. Kontaktforummet skal være én af de måder, hvorpå det gode samarbejde mellem politikere og bruger- og pårørendeforeningerne i Region Midtjylland kan sikres. Hvor handicaprådene er mere lokalt orienterede, skal kontaktforummet have en mere overordnet tilgang. Det Regionale Kontaktforum beskæftiger sig med emner, der udspringer af Region Midtjyllands rolle som leverandør af tilbud på handicapområdet.

20.  Eva, Kjeld og undertegnede, har deltaget i en konference i Viborg om Samarbejde med brugere og pårørende.

21.  Eva og Kjeld deltog d. 28.3. i en konference om "Autismefyrtårnet" arrangeret af Herning Kommune.

22.  d. 16.4. deltog Eva og Stinne Wittendorff i en konference om Handicaprådets arbejde på Nyborg Strand. Der deltog mere end 300 personer fra hele landet. Undertegnede deltog som oplægsholder.

23.  Økonomi: Tilskuddet fra DSI central har for året 2007 været: 23 000,00 kr

24.  DSI har fra 1. januar skiftet navn til DH (Danske Handicaporganisationer). Dette har resulteret i nyt brevpapir, og vi skal have lavet nyt stempel. Jeg har sendt brev til kommunens afdelinger om navneforandringen.

25.  Vi har fået nye repræsentanter. Jeg vil her gerne sige velkommen til de nye med håb om et godt samarbejde.

Med venlig hilsen

Birgit Hagen

Afdelingsformand

_________________________________

DH - Herning

Søndermarken 34 | 7490 Aulum

97472678| M. 40636041

E-mail: birgit@hagen.ac| http://www.handicap.dk/lokalt/herning         

 

 

 

 

 

 

 

Dokumenter
 
HandiKlip 08/02 2012
Fra dagens dagblade
Reform af førtidspension skal give de svageste håb (Information), 08/02 2012
Forældet føleskrift forvirer blinde (JyllandsPosten), 08/02 2012
Se indslag om handicap og arbejde i Aftenshowet (Andre aviser og hjemmesider), 08/02 2012
Leder: Hvor kommunalt (JyllandsPosten), 08/02 2012
HandiKlip-arkivet
Tilmeld dig Handiklip
Medlemslogin
Log ind
Bliv bruger