Share |
Forside | Dokumenter | Formandens beretning

Formandens beretning

Årsmøde 2009: Formandens beretning for 2008-2009 Godkendt på årsmødet d.3.3.2009

Aulum d.18. februar 2009

Formandsberetning: 2009

DH Herning.

 

1.Igen i år må jeg desværre starte med at meddele, at vi har mistet et af vore dygtige medlemmer af bestyrelsen. Hans Fuglsbjerg fra Parkinsonforeningen har været med i DH arbejdet i mange år. Først i DSI Amtskreds og siden i arbejdet i DH- Herning. Hans var meget ihærdig inden for frivilligt arbejde. Han har i årenes løb været med til at starte mange tiltag op bl.a. Herning Frivilligheds Center, Ældresagens afdeling i Kommunen og meget mere. Sidst bestyrelsen havde kontakt med ham, var da han på trods af en meget fremskredet sygdom formåede at arrangere et møde for os på plejecenter Toftebo, hvor han var flyttet til. Jeg besøgte ham flere gange kort før hans død, og han mistede aldrig glæden ved at leve, og til det sidste formåede han at sætte ting i gang på Toftebo. Æret være hans minde

2. 2008 blev igen et travlt år for DH Herning. Det har været et år, hvor vi har udvidet samarbejdsrelationer til kommunens politikere, embedsmænd og sekretariat. Vi har indgået i arbejdsgrupper vedr. byplan, DGI- huset, Sundhedsforum og Sundhedspolitik.

3. Vi har afholdt 5 forretningsudvalgsmøder og 5 ordinære bestyrelsesmøder + årsmøde.

4. Vi har besøgt Langvadbjerg, hvor målgruppen er unge og voksne med kommunikations- og opmærksomhedsforstyrrelse (autisme spektrum forstyrrelse) samt tilgrænsende handicaps, hvilket bl.a. omhandler diagnoserne infantil autisme, Aspergers Syndrom, ADHD, ADD m.v. Jørgen Ahler fortalte om stedet.

5. Vi har besøgt Toftebo i Hammerum. Toftebo består af 49 plejeboliger, hvoraf de 3 er ægtepar boliger. Derudover er der 6 aflastningsboliger og 9 skærmede boliger. Madservice Herning driver et cafeteria, hvor også borgere udefra kan spise. Vi prøvede balance- og dufthaven, som Hans Fuglsbjerg har været primus motor for. Vi fik en rundvisning på stedet og var en tur i værkstedsområdet, som Hans havde fået etableret. En leder gav os en orientering om forholdene på stedet.

6. Jeg repræsenterede sammen med formanden for DH Århus og DH Viborg DH afdelingerne i Region Midtjylland ved til repræsentantskabsmødet d. 25.-26. april 2008 i Dronningens Ferieby i Grenaa.

7. Handicappolitik/handicapråd
Arbejdsgruppen, der har været nedsat vedrørende Herning Kommunes Handicappolitik afleverede i maj materialet til godkendelse i Byrådet. Byrådet vedtog i møde 24. juni 2008 den nye handicappolitik for Herning Kommune.(se beretningen fra handicaprådets arbejde i 2008)

8. Henrik fra PTU og undertegnede, har i 2008 sammen med nogle arkitekter set på nye projekter i kommunen. Det gælder bl.a. Poulsens Plads, DGI Huset m.m.

9. Jeg har som formand for Handicaprådet holdt oplæg sammen med udvalgsformanden for Social og Sundhed ved KL´s Handicapkonference i Nyborg og ved KL´s og DH’s Handicapkonference i Region Nord.
Jeg har desuden givet oplæg til, hvordan vi har udarbejdet vores handicappolitik for handicaprådene i Lemvig og Struer. (d. 21. marts gælder det Odder Handicapråd)

10. Det Lokale Beskæftigelsesråd

Vore repræsentanter i LBR får ros for deres arbejde. Deres opgaver er at rådgive og overvåge, at der sker en samordning og udvikling i den lokale virksomhedsrettede og forebyggende indsats for personer, der har svært ved at klare sig på arbejdsmarkedet.

11. Klagerådet for hjemmehjælp

Tove Rahbek(Scleroseforeningen), som er vores repræsentant i Det Kommunale Klageråd for hjemmehjælp fortæller, at der har været færre sager i klagerådet i 2008. Klagerådet samles 1 gang i måneden, og der har været 1-3 sager pr gang. Tove meddeler: ”Det ser ud til, at det fungerer fint med plejen, men at det er mere end svært at få praktisk hjælp. Vi har haft et møde med visitationen, hvor jeg bl.a. spurgte til, hvornår indførelse af fællessprog 2, som er en videreførelse af fællessprog 1. 2'eren tager mere hensyn til, at de borgere, der har brug for hjælp, kan have et arbejde og eller en familie, der også skal tænkes ind i hverdagen, altså aktive under folkepensionsalderen. Det trækker ud med indførelse af den, så kun dele af den vil blive indført her først på året.”
Egon Hjelm (PTU) er blevet suppleant i Klagerådet.

12. Skolebestyrelsen for Lindegårdsskolen

Vore repræsentanter til skolebestyrelsen for Lindegårdskolen fortæller:

Arbejdet har været præget af kommunalreformen store omvæltninger. Der har manglet samarbejde mellem forskellige afd. på kommunen. Alt er kommet for sent, og regnskabet / bevillinger er løbende blevet reguleret.  Skolen vidste først meget sent, hvor mange elever, der blev indskrevet til året 2008 / 2009, til stor frustration for lærere og pædagoger, som ikke vidste, om de skulle forflyttes eller fyres.

 Ved budgetforliget valgte byrådet at nedskære budgettet med kr. 100.000 pr. elev, svarende til det beløb staten overfører, dog plus kr. 25.000 ekstra.  Med dette beløb kan uddannelsen kun fortsætte, når der skæres i den undervisning, der tilbydes eleverne. På Lindegårdskolen er der 30 elever, og det vil først være muligt at få et rimeligt undervisningsforløb, når der er flere end 50 elever. Forventningerne er, at der vil komme flere elever hvert år fremover, men så får vi et plads problem, da der ikke i bygningerne kan rummes flere elever.

 Der er til skolen oprettet et kollegium, hvor 12 elever kan bo i den tid, de går på Lindegårdskolen. 2 af pladserne er indrettet til kørestolsbrugere.

 Forstanderen gennem flere år har sagt sit job op på grund af nedskæringerne og manglende samarbejde med forvaltningen. Der er nu en konstitueret forstander, og der søges efter en ny forstander.

 13. Medlemmer af bestyrelsen på Bytoften.

 Der er gang i om og tilbygninger. Byggeriet går planmæssigt, men giver en del ekstra arbejde og forstyrrelser.  Når byggeriet i 2009 er færdig, vil alle have gode, store 2 rums lejligheder.  Som det sidste del af ombygningen, bliver cafeteriet udvidet, og der bliver lavet en festsal.

 Året startede med en besked fra byrådet, at der skulle spares 2 mil. på den daglige drift. Dette er ikke nemt uden serviceforringelser og taget i betragtning, at besparelserne stort set kun kan tages på personalet. Dette er i forvejen hårdt klemt af tidligere besparelser og hårdt arbejde med fysisk handicappede.  Sygemeldingerne har været rimelige høje, og vikarer er svære at få og rimelige dyre.

13. Center for Kommunikation

 I kalenderåret 2008 blev der afholdt 4 bestyrelsesmøder på Center for kommunikation. Vi har, som DH repræsentanter, fået en bred orientering om de forskellige afdelinger. De spørgsmål vi har stillet, har vi fået besvaret. Det er vores indtryk, at Center for Kommunikation er veldrevet med fagligt dygtige og engagerede medarbejdere samt en kompetent ledelse Den første marts flyttede Center for Kommunikation til Brahmsvej 8 Herning, hvor man vil samle de forskellige afdelinger på samme adresse.

14. DH Centralt
har afholdt kurser, konferencer og temamøder for de udpegede til Handicapråd, Klagerådet for Hjemmehjælp, Det Lokale Beskæftigelsesråd, Det Sociale Nævn og Det Regionale Beskæftigelsesråd. Desuden er der afholdt 2 kurser for tillidsmænd i afdelingerne. Flere af vore repræsentanter har deltaget. DH Centralt har afholdt møde for afdelingsformændene i Region Midtjylland.

15. Hvad har formanden lavet i 2008.

Jeg har som formand været ude at fortælle om DH´ s arbejde i forskellige sammenhænge bl.a. på Handicapkonferencen i Region Nord.

Jeg har været i Lemvig og Struer kommuner for at fortælle om DH’s rolle i Handicaprådet.

Jeg er blevet uddannet til konventionspilot for DH.

Undertegnede har deltaget i en række møder med Herning Kommune på stort set alle områder. Det drejer sig lige fra Børne- og familieområdet, Byplanudvalget til sundhed - og socialområdet og beskæftigelsesområdet.

På regionsplan repræsenterer jeg DH i Sundhedsbrugerråd.  http://www.rm.dk/sundhed/sundhedsbrugerråd/aktiviteter/aktiviteter+i+2008

Jeg repræsenterer DH i Kontaktforum for handicappede i Regionen. Vi samarbejder med politikere og andre bruger- og pårørende organisationer om indholdet og udførelsen af den regionale virksomhed inden for de områder, der er relevans for handicappede. Det kan være spørgsmål om handicaptilgængelighed, psykiatrien, brugerinddragelse og planlægning.

Jeg repræsenterer DH i Det Sociale Nævn i Regionen

På landsplan er jeg repræsentant i Det Sundhedspolitiske Udvalg i DH

Økonomi: Tilskuddet fra DSI central har for året 2008 været: 23 000,00 kr

Vi har fået nye repræsentanter. Jeg vil her gerne sige velkommen til de nye med håb om et godt samarbejde.

Med venlig hilsen

Birgit Hagen

Afdelingsformand

_________________________________

DSI - Herning

Søndermarken 34 | 7490 Aulum

97472678| M. 40636041

E-mail: birgit@hagen.ac| http://www.handicap.dk/lokalt/herning         

 

 

 

 

 

 

 

 

Dokumenter
 
HandiKlip 08/02 2012
Fra dagens dagblade
Reform af førtidspension skal give de svageste håb (Information), 08/02 2012
Forældet føleskrift forvirer blinde (JyllandsPosten), 08/02 2012
Se indslag om handicap og arbejde i Aftenshowet (Andre aviser og hjemmesider), 08/02 2012
Leder: Hvor kommunalt (JyllandsPosten), 08/02 2012
HandiKlip-arkivet
Tilmeld dig Handiklip
Medlemslogin
Log ind
Bliv bruger