Godkendt Handlingsplan 2009
Handlingsplan 2009
Handicappolitik
· DH- Herning vil som i 2008 være med til at præge handicappolitikken i Herning Kommune.
· DH- Herning vil formidle DH’s holdninger til handicaprådet og byrådet, der skal tage den endelige beslutning inden for al handicappolitik.
· DH- Herning vil fortsat påvirke kommunen til at leve op til de hensigter om kommunikation, som beskrives i kommunens handicappolitik.
Samarbejde i bestyrelsen:
· Vi vil udvide arbejdet i de nedsatte arbejdsgrupper repræsenterende de 4 handicapgrupper.
· Gruppernes arbejde bliver at holde sig ajour med, hvad der foregår på deres område og rapportere tilbage til bestyrelsen.
· På de ordinære bestyrelsesmøder afsættes tid gruppens arbejde.
· Hver gruppe kan/bør/skal udnævne en tovholder.
· En gruppe kan afholde møder ud over bestyrelsesmøderne, når gruppen finder det nødvendigt.
· Grupperne opsætter selv deres mål
· Emner til debat kan f.eks. være: Kommunikationscentrets rolle, tilgængeligheder på offentlige hjemmesider m.m.
· Tilgængelighed både informationsmæssigt og fysisk. Herunder tilgængelighed på uddannelsessteder, kollektiv trafik og kultur- og sportssteder.
· Overvågning af kommunens håndtering af opgaverne på de institutioner, der er overtaget fra amtet.
Handicapråd
DH- Herning vil:
· holde jævnlige møde med DH’s repræsentanter i handicaprådet, hvor sager, der tages op i rådet, debatteres.
· være bindeled mellem handicaprådet og DH’s medlemsorganisationer
· rejse sager, som medlemsorganisationerne finder væsentlige.
· bidrage aktivt til at udvikle dialogen og samarbejdet med handicaprådet
· nøje følge udviklingen på bosteder og den nye ungdomsuddannelse
· nøje følge kommunens tiltag med hensyn til tilgængelighed for handicappede, herunder fysisk tilgængelighed, IT-tilgængelighed og adgang til information og kommunikation
· vil deltage i Temamøder etc., der kan være med til at skabe dialog mellem DH og kommunen.
· arbejde på at få tilsluttet flere organisationer
· arbejde for at alle uddannes mere
Det Lokale beskæftigelsesråd.
DH- Herning vil gennem sine tillidsrepræsentanter i LBR påvirke og holde øje med, at kommunen lever op til sine forpligtelser over for personer med nedsat erhvervsevne på hele arbejdsmarkedsområdet.
· Lægge afgørende vægt på at få tilknyttet den nødvendige faglige ekspertise til jobcentret, således at mennesker med handicap kan få rådgivning og bistand til at opnå og/eller fastholde beskæftigelse på arbejdsmarkedet.
· DH repræsentanter vil deltage i Temamøder etc., der kan være med til at skabe dialog mellem DH og Kommunen.
· Det anses også som vigtigt, at LBR repræsentanterne deltager i kurser, (vedrørende LBR arbejde) som afholdes af DH centralt.
Medlemmer i diverse råd og nævn.
· DH- Herning har udpeget medlemmer til forskellige råd i Herning Kommune.( LBR, klageråd for hjemmehjælp og Handicapråd m.m.)
· DH- Herning vil opfordre de udpegede til at referere tilbage til bestyrelsen om, hvad der foregår i de forskellige råd.
Medlemmer i bestyrelser m.m.
· DH- Herning har bestyrelsesmedlemmer i Bytoftens Bestyrelse
· DH- Herning har bestyrelsesmedlemmer i Lindegårdsskolens bestyrelse
· DH- Herning har bestyrelsesmedlemmer i Center for Kommunikation.
Vi vil opfordre vore medlemmer til at deltage aktiv i disse bestyrelser og tilbagemelde tiltag og beslutninger til DH- Herning Afdeling.
Information
· DH- Herning vil gennem tillidsrepræsentanterne informere medlemsorganisationerne om de ting, DH har indflydelse på i Herning Kommune
· DH- Herning vil, når det er nødvendigt, afholde møder, hvor forskellige handicappolitiske politiske emner kan debatteres.
· DH- Herning vil fremlægge dagsorden og referater på afdelingens hjemmeside.
· http://www.handicap.dk/lokalt/herning/
Politisk arbejde
Vi vil gennem vores repræsentanter i Handicaprådet (HR) holde kommunen fast på de grundlæggende principper for dansk handicappolitik, den godkendte handicappolitik og løbende følge op på den handicappolitiske handlingsplan med initiativer for resten af valgperioden.
Offentlige debatmøder med politikkerne
DH- Herning forventer at afholde et debatmøde med politikere og medlemsorganisationer før valg til de nye råd, nævn m.m.
Repræsentation i råd, nævn, udvalg og bestyrelser mv.
DH- Herning er repræsenteret i:
Handicaprådet, Det Lokale Beskæftigelsesråd, Klageråd for hjemmehjælp, Bestyrelsen i Center for Kommunikation, Bestyrelsen på Bytoften, Forum for Sundhed i Herning Kommune, Projektgransningsudvalg i Herning Kommune, Det Sociale Nævn (region Midtjylland), Det Regionale Beskæftigelsesråd, Kontaktforum for handicappede i Region Midtjylland, Sundhedsbrugerrådet i Region Midtjylland og Det Sundhedspolitiske Udvalg i DH.
Pressekontakt
At vi fortsat skal være i de lokale medier, når det er nødvendigt.
Birgit Hagen
