Share |
Forside | Dokumenter | Handicappris 2010

Handicappris 2010

Handicapprisen i Herning kommune består af et kontant beløb på 10.000 kr og uddeles hvert år i december. Handicapprisen 2010 blev uddelt til Birgit Hagen

Birgit Hagen, lokalformand for Danske Handicap-organisationer, fik årets handicappris

Birgit Hagen, lokalformand for Danske Handicap-organisationer,
fik årets handicappris

Det blev Birgit Hagen, ildsjæl og forkæmper for handicappede gennem en lang årrække, der modtog Handicapprisen 2010.

Det afslørede borgmester Lars Krarup (V) ved en ceremoni på rådhuset i denne uge.

- Dette års prismodtager er et ganske bemærkelsesværdigt menneske. Vi taler om en person, som yder en utrættelig indsats for at sikre alle borgere med handicap en bedre livskvalitet. En person, som er kendt og respekteret for sin store viden om handicappolitik. Og så har vi at gøre med en person, som er kendt for at give sin mening til kende og gøre det på en måde, så man ikke er i tvivl om, at hun mener, hvad hun siger, lød det blandt andet i talen fra borgmesteren.

Det er andet år Handicaprådet i Herning Kommune uddeler handicapprisen. At Birgit Hagen er en helt central person i det lokale arbejde for at sikre handicappede ordentlige vilkår understeges af, at hun siden kommunalreformen har været formand for Handicaprådet, der som nævnt står for at uddele prisen.

Det lykkedes dog for resten af rådet at holde vidnernavnet hemmeligt for deres formand frem til uddelingen.

Udover Herning Kommunes Handicapråd er Birgit Hagen også formand for Danske Handicaporganisationers afdeling i Herning.

DH Herning er en paraplyorganisation, der repræsenterer 23 forskellige lokale handicaporganisationer.

Hun er desuden næstformand i Region Midtjyllands Sundhedsbrugerråd,  næstformand i det regionale Kontaktforum for handicapområdet, medlem af Beskæftigelsesankenævnet og Det Regionale Beskæftigelsesråd.

 

 

Dokumenter
 
HandiKlip 23/05 2012
Fra dagens dagblade
USA advarer danske sklerosepatienter (Danmark Radio), 23/05 2012
HandiKlip-arkivet
Tilmeld dig Handiklip
Medlemslogin
Log ind
Bliv bruger