Årsmøde
DH- Herning afholder årsmøde d. 16.marts 2010 kl. 17.00-21.30
- Sted
- Bytoften i Herning
- Tidspunkt
- 16/03 2010 (17:00 - 21:30)
- birgit@hagen.ac
21.februar 2010
Tilmelding til Årsmødet kan gøres på e-mail, telefon eller på udsendte tilmeldingsblanket: senest d. 12. marts p.g.a. bespisning
Til Organisationsformænd og repræsentanter i DH- Herning.
Hermed fremsendes indkaldelse til årsmøde i DH- Herning
d. 16. marts 2010 fra kl. 17.00- 21.30 på Bytoften, Tjørring 7400 Herning
Hver organisation kan møde med 3. repræsentanter
Ordstyrer (forslag): Ole Thomsen
Program for aftenen:
17.00: Formanden byder velkommen til Årsmødet.
17.10 - ca. 18.45: Vi får besøg af Direktøren fra Danske Handicaporganisationer Poul Erik Petersen, der vil fortælle om DH’s visioner og værdier for det fremtidige arbejde i DH. Han vil ligeledes komme ind på fordele og ulemper ved en ny struktur, som er foreslået i forretningsudvalget. Forslaget skal tages op på repræsentantskabsmødet i foråret. Poul Erik vil komme ind på hvilke tanker, der er gjort m.h.t. det nye domicil, og hvordan fremtiden ser ud for det.
19.00 – 19.50: Middag.
Fra Klokken ca. 20.00- 21.30: Generalforsamling
Dagsorden:
- Valg af dirigent (forslag Ole Thomsen)
- Godkendelse af dagsorden
- Navneopråb- optælling af stemmeberettigede
- Valg af stemmetællere
- Fremlæggelse af beretning for 2009 – til godkendelse
- Hvad har vi nået fra vores Handlingsplan for 2009?
- Fremlæggelse af regnskab 2009 - til godkendelse
- Fremlæggelse af budget for 2010 - til godkendelse
- Valg samt præsentation af kandidater: Ulige år 4 FU- medlemmer. På valg er: Bent Ole Nielsen, Spastikerforeningen(genopstiller), Inge- Lise Pilgaard,LEV (genopstiller), Egon Hjelm, PTU (genopstiller), da Kjeld Dall Petersen, Autismeforeningen ønsker at stoppe, skal vi have valgt en i stedet for ham.
- Behandling af indkomme forslag
- Valg af revisor
- Derefter vil Ole Thomsen, der er DH repræsentant i TV Midt Vest kort fortælle om arbejdet der. Han vil ligeledes komme in på DH’s samarbejde med Turistforeningen.
- Eventuelt
Vedtægterne siger:
De udpegede organisationer udpeger hver 1 stemmeberettiget repræsentant, som skal være bosiddende i kommunen, til afdelingens bestyrelse. Hver organisation har 1 stemme.
Der kan ikke stemmes ved fuldmagt. Hver repræsentant kan kun repræsentere 1 organisation.
På årsmødet vælges i ulige år en formand, samt 3 forretningsudvalgsmedlemmer. I lige år 3 forretningsmedlemmer. Valget til formand og forretningsudvalgsmedlemmer sker for 2 år ad gangen. Genvalg kan finde sted.
Medlemmerne fra organisationerne kan deltage i årsmødet med taleret uden stemmeret.
Formanden og forretningsudvalgsmedlemmer skal indstilles af den organisation, hvor kandidaten hører til i DH. Kandidaten skal indstilles skriftligt til formanden senest 21 dage før årsmødet.
Er der ikke indstillet tilstrækkeligt antal kandidater, kan der finde indstilling sted til ledige pladser på årsmødet. Det skal i så fald sikres, at kandidaten har sin organisations opbakning. Dette sker ved skriftlig godkendelse senest 14 dag efter årsmødet af den pågældendes organisation.
Formand
Danske Handicaporganisationer (DH- Herning)
Søndermarken 34, 7490 Aulum
Tlf.: 97 47 26 78
E-mail: birgit@hagen.ac
http://www.handicap.dk/lokalt/herning/

