Referat af bestyrelsesmøde d. 05.05.2010
Møde med Polsk delegation fra Fuga Mundi
- Før mødet med den Polske delegation blev der tid til nogle få oplysninger fra det sidste møde i Handicaprådet:
- Rammeaftale: Handicaprådet har afgivet høringssvar til rammeaftalen mellem kommunerne i regionen og regionen.
- DH- Herning har ligeledes afgivet høringssvar.
- Vedligeholdelse af nagelfaste hjælpemidler: Kommunen har meddelt, at sådanne udgifter fra 1.1.2010 skal afholdes af brugeren. Jeg stillede spørgsmål ved, om der ikke kunne søges enten merudgifter eller enkeltydelse til dette, såfremt brugeren ikke havde mulighed for selv at betale eller spare op til reparationen. Spørgsmålet tages op igen ved næste møde.
- Besparelser på ældre – og handicapområdet: Der er fra brugernes side afsendt et brev med bemærkninger til de planlagte besparelser.
- Der blev forelagt et nyt byggeprojekt ved Løvbakkevej. Vores bemærkninger til forslaget er: Flot gennemarbejdet projekt, men uhensigtsmæssigt at anlægge golfbane inde midt i et beboelsesområde.
- Budget: Der mangler på nuværende 32 mil. Kroner på budgettet for ældre- og handicapområdet.
- Møde med delegation fra Fuga Mundi, Polen.
DH- bestyrelsen havde et møde med delegationen fra Fuga Mundi fra Polen på Bytoften. Her fortalte vice- præsidenten for Fuga Mundi om et projekt, man havde kørt i Polen for at gøre handicappede mere synlige for befolkningen. Man har fået berømte sportsfolk, skuespillere og politikere til at være med i et projekt, man har kaldt ”You Can”. Her har man sammen med disse folk udgivet en bog og en kalender, hvor kendte personer er fotograferet sammen med folk med forskellige handicaps. Meget professionelt udført.
Delegationen havde et filmhold med, som optog mødet og lavede interview med flere medlemmer. Ligeledes er der lavet optagelser på de steder, som man har besøgt.
Delegationen har bl.a. besøgt Rosenholm, Center for Kommunikation, et sundhedscenter, et plejecenter, en fysioterapi og Medema i Herning.
Vi fortalte om arbejdet i DH- Herning. Vi blev spurgt, om der egentlig var mere at kæmpe for, da delegationen syntes alle, at handicappede i Danmark har det godt og bliver hjulpet på mange måde. Vice præsidenten for Fuga Mondi mente, at Polen var mindst 30 år bagefter.
Besøget bliver sendt i Polsk fjernsyn.
p.v.a.
DH- Bestyrelse
Birgit Hagen
