Møde på Bytoften
Referat fra bestyrelsesmødet i DH- Herning
den 13. maj 2009 kl. 19.00-21.30 i på ”Bytoftens Bo- og Aktivitetscenter”.
Til stede var Birgit Hagen (formand, gigtforeningen), Eva Spelling (Diabetesforeningen), Elsebeth Kærgaard (Høreforeningen), Magny Kristensen (Diabetesforeningen), Bente Mejndor (Døvblinde) med ledsager, Tommy Pedersen (Muskelsvindfonden) og ledsager, Egon Hjelm (PTU), Arne Skree (Strubeløse), Inge-Lise Pilgaard (Lev), Tove Rahbek (Scleroseforeningen), Bent Ole Nielsen (Spastikerforeningen), Kaj Erik Jensen (Boserupminde), Anna Grethe Dybroe (Osteoporose), Johannes Dybroe, Elisabeth Hangaard Everts, (Sind) og Kjeld Dall Petersen (Autismeforeningen).
Fraværende: ADHD foreningen, Nyreforeningen, Hjerneskadeforeningen, Parkinsonforeningen, Dansk Epilepsiforening, Danske Døves Landsforbund
Birgit Hagen bød velkommen og ledede mødet.
Før det egentlige bestyrelsesmøde fortalte Uwe Zink, forstander for ”Bytoftens Bo- og Aktivitetscenter”, om Centeret og supplerede sin fortælling med billeder og en rundvisning i fællesarealet .
Dagsordenen blev godkendt, og det samme blev referatet fra sidste bestyrelsesmøde.
Problem 1: Hvordan får vi vore medlemmer til at melde enten fra eller til mødet?
Der bliver sendt brev ud til dem, der ikke modtager e-mail. Måske var det en ide også at sende en reminder ud i form af et brev til dem, der ikke giver tilbagemelding på e-mailen.
Problem 2: Skal resten af vore bestyrelsesmøder i 2009 være ordinære bestyrelsesmøder?
Det er forfriskende at afholde møderne på institutioner (det hedder det vist ikke), som det er sket flere gange (blot præsentationsdelen bliver afviklet kvikt). Men bedst ville det være at veksle mellem denne typer møder og så de ordinære møder. Næste møde den 10. juni d.å. vil blive ordinært og holdt i HFC.
Problem 3: Hvordan gør vi vore organisationer opmærksomme på, at der skal indstilles kandidater til LBR, Handicapråd, Skolebestyrelser, Klageråd mm?
Der vil blive sendt brev ud til formændene i de forskellige organisationer.
Problem 4: Skal vi bibeholde dialogmødet med andre afdelinger?
Vi giver projektet endnu en chance, idet vi afventer resultatet af det næste dialogmøde, som Ringkøbing-Skjern skal stå for.
Problem 5: Skal vi have ”udnævnt” en pressekontaktperson?
Anna Grethe Dybroe vil hjælpe bestyrelsen med gode råd.
Orientering:
Birgit Hagen orienterede fra det nyligt afholdte Repræsentantskabsmøde, hvor hun fremhævede følgende punkter som interessante for os:
Der skal bygges et nyt domicil på en grund, placeret tæt på Høje Tåstrup Station
Morten Carlsson blev genvalgt som næstformand for 2 år. Desuden blev valgt to forretningsudvalgsmedlemmer, hvoraf man især kan fremhæve valget af Torben Kjær fra Hillerød.
Derefter redegjorde Birgit Hagen for sager, der skal behandles i Handicaprådet mandag, den 18. maj d.å.
Udskrivelseskoordinatorer i Visitationsenheden, der skal have deres gang på Sygehuset.
Ventepatienter.
DHs udtalelser om, at den kommunale sagsbehandling er for ringe.
Udtalelser fra kommunens skoler om tilgængeligheden.
Forslag til familiepolitikken.
Genbehandling efter høring om handicapkørsel og individuel befordring
Afgivne høringssvar vedrørende udbudsmateriale på stomi- og inkontinensprodukter - samt EU-udbud på ortopædisk fodtøj 2009.
Emner til drøftelse på kommende Handicaprådsmøder
Oplysningsmøde forud for valg til det nye Handicapråd fra 2010.
Referent: Kjeld Dall Petersen.
