Referat af årsmøde d. 30.04. 2007
Formanden, Birgit Hagen (BH) bød velkommen. Specielt velkommen til Erik Kaastrup-Hansen (EK-H), Herning Kommune og Ole Thomsen (OT), Holstebro.
Inden selve årsmødet var der spisning og derefter orienterede OT om TV-MidtVest. Han var blandt andet inde på
- regionsstof
- stof fra kommuner, der selv har taget tingene "hjem"
- stof fra os
Det er væsentligt, at der er meddelere, der kan fortælle, hvad der sker af interesse. Man kan ringe til stationen eller bruge mail redaktionen@tvmidtvest.dk . Man skal dog huske, at det er bedst, hvis der er "billeder" i det.
Han fortalte endvidere omkring tekstning af udsendelse, som mange kan have glæde af. Måske kunne Tv-midtvest blive den første lokale station med tekstning, men det kræver penge og politisk opbakning.
OT orienterede endvidere om Turistgruppen Vestjylland. Se nærmere herom på www.visithandicapguide.com/ .
Der skal laves et katalog i 2007. Nærmere herom vil tilgå formændene for DSI i de berørte kommuner.
Herefter var der mulighed for spørgsmål og kommentarer fra salen, hvilket bragte flere indlæg om, at henvendelser til TV-MidtVest ikke gav omtale.
OT svarede, at mange - også ikke handicapforeninger afvises. Journalisterne vurderer hver gang, om de finder tingene væsentlige, og om der er billeder i det.
EK-H skulle herefter give en orientering vedr. Sundhedscentre med mere i Ny Herning Kommune. Der var lidt vrøvl med teknikken, så punktet blev udskudt og vi gik over til generalforsamlingen.
1. Valg af dirigent.
OT foreslået og valgt.
2. Godkendelse af dagsorden
Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen
var lovligt indvarslet.
Dagsordenen godkendt.
3. Navneopråb- optælling af stemmeberettigede
Der var 16 stemmeberettigede til stede( inden vi nåede til pkt. 9, havde en stemmeberettiget forladt mødet, så der under afstemningen var 15 stemmeberettigede)
4. Valg af stemmetællere
Valgt blev:
Bitten Madsen, PTU
Egon Nielsen, DHF
5. Fremlæggelse af beretning for 2006 - til godkendelse
BH gennemgik beretningen, som efterfølgende blev uddelt til de tilstedeværende, hvorfor den ikke refereres her, ses på afdelingens hjemmeside (www.handicap.dk/herning).
Der var følgende kommentarer til beretningen
pkt. 22: Arrangør var Herning og Ikast/Brande kommune sammen. Samarbejde med andre kommuner
BH svarede, at der vil komme nærmere om dette samarbejde på et senere bestyrelsesmøde
Tommy omtalte en portal på Nettet. Herom vil der også komme mere.
pkt. 15: Lyngholm deltog i stedet for Henning Pedersen, der havde meldt afbud samme dag.
Beretningen blev derefter godkendt.
Teknikken drillede herefter ikke længere, og generalforsamlingen blev suspenderet, så EK-H kunne komme med sit indlæg.
Det var et godt indlæg, hvor han var omkring mange spændende og interessante ting. En kopi af hans PowerPoint præsentation kan ses på DSI hjemmeside under det lokale.
BH takkede for indlægget og kassereren havde sørget for en vingave.
Generalforsamlingen blev herefter genoptaget.
5. Fremlæggelse af handicapplan - til godkendelse
Planen var udsendt pr. brev til alle. ( kan ses på hjemmesiden)
Da der ikke var andre forslag og ingen kommentarer var planen godkendt.
7. Fremlæggelse af regnskab 2006 - til
godkendelse
Regnskabet blev uddelt.
Bent Ole Nielsen (BON) gjorde opmærksom på, at regnskabet omfattede 13 måneder, da foreningen jo blev startet i december 2005. Han havde fået accept fra DSI centralt til at lave et 13 måneders regnskab.
Tallene blev gennemgået, at da de ikke gav anledning til spørgsmål eller kommentarer, var regnskabet godkendt.
8. Fremlæggelse af budget 2007 - til godkendelse.
Godkendt
9. Valg samt præsentation af kandidater
- formandsvalg - BH genvalgt med applaus
- valg til FU. Der skulle vælges 3 medlemmer, og der var opstillet 5 kandidater, hvoraf den én, Arne Skree, trak sig inden selve valghandlingen
- Der var følgende kandidater, der inden valghandlingen præsenterede sig kort. Dirigenten bestemte, at der skulle afgives 3 stemmer i hver kuvert. I modsat fald ville kuverten være ugyldig. Én kuvert var efterfølgende ugyldig - de øvrige stemmer fordelte sig som anført efter kandidaternes navne
-
- Eva Spelling 12 stemmer
- Kjeld Dahl 14 stemmer
- Tommy Pedersen 4 stemmer
- Elisabet Kjærgaard 12 stemmer
Eva Spelling, Kjeld Dahl og Elisabeth Kjærgaard valgt til FU
10. Behandling af indkomne forslag,
Der var ikke indkommet
forslag.
11. Valg af revisor
Henrik K. Henriksen blev genvalgt.
12. Ernst Gøtze vil kort fortælle om Momhøje
Hvilket han så gjorde på glimrende vis og med kun en meget lille overskridelse af den tildelte tid
13. Eventuelt
BH rettede en tak til de afgåede og bød velkommen til de nye.
Dirigenten kunne herefter takke for god ro og orden og BH takke ham og ønske forsamlingen god tur hjem. Kassereren havde også sørget for vingave til dirigenten.
Referent Thomas Rasmussen (TR)
