Referat: Bestyrelsesmøde 22.5.06
Referat fra bestyrelsesmøde i DSI, Hillerød Afdeling 22.5.06.
Dagsorden
Godkendelse af dagsorden.
Gensidig orientering fra bestyrelsens medlemmer.
Handicaprådet.
Mødeplan.
Evt.
Deltagere i mødet: Rosa Rindom, Frank Ulmer Jørgensen, Ida Bodewarth Møller, Rita Poulsen, Vinnie Carass, Torben Kjær, Ole Hagemann, Lotte Dalgaard.
Afbud fra Jens Møller, Kirsten Puck, Birthe Lundsteen.
Ad. 1. dagsordenen godkendt
Ad. 2. Torben Kjær kom ikke ind i DSIs centrale beskæftigelsesudvalget, da formanden for Dansk Blindesamfund kom ind som FU medlem. Andre udvalg har to fra samme organisation, men er så indstillet fra DSI afdelingen i stedet, det må vi sørge for næste gang.
Mødet i LBR aflyst, da kommunens udpegede medlemmer ikke var lovligt udpegede.
Ny vejviser fra DSI uddelt til alle tilstedeværende. Frank har de resterende.
Adresselisten skal lægges ind på hjemmesiden (når den er kommet op at stå)
DSI vil evt. bygge nyt kontorhus i Høje Tåstrup tæt på stationen med mange organisationer samlet. Et ”mønsterhus”, som kan vises frem.
Det sundhedspolitiske udvalg består af Ole Hagemann, Kirsten Puck og Vinnie Carrass
Ad. 3. Handicaprådet skal spørges om:
problemet med børn, der afvises fra pladser i handicapgrupper i de daginstitutionerne, som har et sådant tilbud, og som i stedet kommer ud med støtte i almindelige institutioner.
børn og unges ventetid på aflastningspladser.
kommunens hjemmeside skal være tilgængelig for alle uanset handicap.
Problemet med formandsvalget i Handicaprådet blev diskuteret. Da Rådet skulle konstitueres viste det sig at der var afgivet 4 stemmer på Torben Kjær og 5 stemmer på kommunens kandidat fra de radikale. Der var 5 medlemmer fra DSI og 4 fra Kommunen, så en af DSI stemmerne var gået til kommunen - stik imod de aftaler, vi i bestyrelsens havde indgået.
I bestyrelsens er der i forbindelse med opstilling af kandidater tydeligt indgået en aftale om arbejdet i handicaprådet, ligesom der lå en klar aftale om håndteringen af konstitueringen. DSIs repræsentanter i Handicaprådet er bogstaveligt tænkt som repræsentanter for DSI, hvorfor der skal være et tæt samarbejde mellem bestyrelsen og repræsentanterne, idet bestyrelsens ses som bagland for repræsentanterne, så alle ikke tilstedeværende organisationer også kan medvirke i rådets arbejde. Afstemningen og tilkendegivelserne fra DSIs repræsentanter tyder på, at Birthe Lundsteen fra DHF ikke har fulgt bestyrelsens anvisninger. Dermed er der sket brud på det grundlag som Birthe Lundsteen er udpeget på. Bestyrelsen udtrykte på baggrund af dette forløb manglende tillid til Birthe Lundsteen. Birthe Lundsteen har efter mødet i handicaprådet ikke søgt at forklare fravigelsen fra den indgåede aftale, hvilket understreger, at bestyrelsen heller ikke fremover kan stole på Birthe Lundsteens overholdelse af aftaler.
Der lå til mødet en skriftlig tilkendegivelse fra Jens Møller.
Frank Ulmer har talt med konsulent i DSI om muligheden for at udskifte medlemmer opstillet af DSI til Handicaprådet. Iflg. Henrik Søndergaard, konsulent i DSI, er det muligt at ændring indstillingen. Hvis ikke kommunen vil acceptere det, kan vi tage en prøvesag på det.
Det blev besluttet at trække Birthe Lundsteens indstilling til Handicaprådet tilbage, da tilliden til hende efter første møde i Handicaprådet er væk. Frank Ulmer vil på DSIs bestyrelses vegne anmode Birthe Lundsteens organisation, Dansk Handicaporganisation, om at trække Birthes Lundsteens kandidatur til DSI tilbage. Sker der ikke udtræden ved DHFs mellemkomst eller på eget initiativ fra Birthe Lundsteen, skrives der til kommunen en meddelelse om, at bestyrelsen har trukket indstillingen af Birthe Lundsteen tilbage. Rosa Rindom vil, som suppleant, indtræde i Handicaprådet for Muskelsvindsfonden.
Iflg. Lisa Schultz, socialministeriet, er det ikke i orden at udpege rådsmedlemmer fra de politiske foreninger. Kommunen skal udpege nye medlemmer. Der vil inden så længe komme en skrivelse fra ministeriet.
Handicaprådsmøder skal ikke være åbne.
Ad. 4 Mødeplan: Næste møde bliver d. 20.6.06 kl. 19, og første efter ferien d. 14.8.06. kl. 19. Begge dage i Grønnegade Centret.
Ad. 5. Klagerådet:
Birthe Lundsteen blev skiftet ind i stedet for Torben Kjær frem til 31.12.06. Men Torben Kjær fortsætter i stedet perioden ud.
Frank lover at gemme et sæt af alle papirer, så vi ikke alle behøver det.
Referent Lotte Dalgaard
