Share |
Forside | Dokumenter | Årsberetninger | Formandsberetning for 2010

Formandsberetning for 2010

For perioden marts 2010 til marts 2011.

Formandsberetning for 2010

Formanden aflægger beretning

 Formandsberetning fra marts 2010 til marts 2011


Mødeaktivitet samt FU’s opgaver i perioden:

Siden marts 2010 har der været afholdt 9 møder i Forretningsudvalget.

Desuden har formanden deltaget ved hvert formøde inden Handicaprådsmøderne året igennem på nær februar mødet.

Formanden har deltaget i DH Formandsmøde i Region Nordjylland 5. Februar 2011.

Vi har valgt at opprioritere regionens arbejde, da vi håber at kunne trække på erfaringer fra de andre 10 nordjyske kommuner. Både Ove & Jeg har deltaget hver gang og det er i alt blevet til 3 regionsmøder.

Der har været et løbende arbejde med at indstille til regionale råd og nævn.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi har måtte prioritere meget i arbejdsopgaverne. Grethe & Jeg har brugt meget tid på oprydning i papirarkiverne. Det viste sig nemlig at DH Hjørring ikke havde tilslutningserklæringer på foreningerne eller personoplysningsskemaer på alle de personer som sidder i råd og nævn. Det har vi valgt at prioritere højst, så vi havde et ordentligt grundlag og kunne starte på en frisk.

Arbejdsgruppen for Lokal Interessevaretagelse:

Formanden blev indstillet til en ny arbejdsgruppe i DH centralt, som skulle udarbejde en ny rekrutteringspolitik til afdelinger. Baggrunden er at det har været sværere og sværere at rekruttere nye tillidsfolk i afdelingen og derefter holde på de selv samme. Arbejdsgruppen er sammensat af organisationskonsulenter fra Gigtforeningen, LEV samt 2 konsulenter fra DH og Janus Tarp, som er FU medlem.

Første møde i gruppen d. 11. November 2010. Foreløbigt plan for afholdelse af 6 møder i 2011 i Hvidovre.

PR:

Vi har valgt at bruge tid på at få lavet en gennemarbejdet folder fra DH Hjørring. Vi er selv godt tilfredse med resultatet og håber også I synes den er tilfredsstillende. Folderen er omdelt på kommunale institutioner, biblioteker, sygehuse, læger, Hjørring Kommune mm.

Vi har været flere gange i den lokale presse via Nordjyske Stiftstidende, 24 Nordjyske & Kanal Hjørring. Vi har det sidste år fået oparbejdet nogle gode kontakter.

Bestyrelsen:

Det her punkt er lidt tomt fordi jeg ikke har fået så mange tilbagemeldinger. Jeg har dog hørt fra Scleroseforeningen, som har mange aktiviteter i gang og som hele tiden fornyer sig med nye tiltag. DH centralt lægger stor vægt på at vi i formandsberetningen får sammenflettet vores aktiviteter for vores foreninger.

Handicapprisen 2010:

Vi har for første gang fået etableret en Handicappris, i samarbejde med Handicaprådet i Hjørring Kommune. Vi har besluttet at prisen skal uddeles hvert år på den internationale dag for handicap d. 3. dec. Men selvfølgelig afhængigt af om vi kan skaffe sponsorer.

Denne gang udvalgte vi frivillig hjælper Jytte Andersen fra Hjørring Handicapsport, som gør et kæmpe arbejde for handicappede. Prisen bestod af et diplom og en græsk marmor skulptur kaldet himmelhvælvningen udformet af billedhugger Klaus Unger.

Prisen er sponsoreret af Sparekassen Vendsyssel Vrå afdeling & Klaus Unger. Mad og lokaler er stillet til rådighed af Hjørring Kommune.

Kursus & Temadage:

Dorthe, Grethe & undertegnede har deltaget i adskillige kurser og temadage, som er følgende:

  • DH Temakursus om ? 19. marts 2010

  • Temadag om Rammeaftaler

  • Handicaprådskonference i Brønderslev 2. november 2010

  • Konference for ligestilling i DH regi 11. nov. 2010

LBR:

LBR har mangfoldige opgaver på det kommunale arbejdsmarkedsområde, men følgende overskrifter er vores arbejdsområder. Det lokale Beskæftigelsesråds primære arbejdsopgaver består i, at rådgive kommunens Arbejdsmarkedsudvalg og Beskæftigelsesregion Nord/Det regionale Beskæftigelsesråd om den kommunale indsats i kommunens Jobcenter. Beskæftigelsesrådets arbejdsopgaver består bl.a. i:
At overvåge resultater og effekter af hele Jobcentrets indsats.
At rådgive de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcentret om tiltag til forbedringer.
At rådgive om hele Jobcentrets beskæftigelsesindsats.
At indgå i statens og kommunens plan- og budgetlægningsproces.
At indstille til Det regionale Beskæftigelsesråd, at Beskæftigelsesregionen tager beskæftigelsesrettede initiativer, fx ved resultatproblemer i Jobcentret.
At udarbejde en plan for, hvilke initiativer der påtænkes gennemført med henblik på at styrke den virksomhedsrettede indsats. For eksempel vha. partnerskabsaftaler.
At samordne og udvikle den lokale forebyggende indsats for personer, der har vanskeligt ved at klare sig på arbejdsmarkedet.

Afgive høringssvar vedrørende Beskæftigelsesplan.
Det lokale Beskæftigelsesråd varetager endvidere udviklingsopgaver for følgende målgrupper:
Personer, der er i risiko for at miste fodfæstet på arbejdsmarkedet
Personer, der har svært ved at vende tilbage til arbejdsmarkedet
Personer, der har vanskeligt ved at komme ind på arbejdsmarkedet

Handicaprådet:

Handicaprådets overordnede formål er at rådgive byrådet, at være høringspart i sager der har betydning for handicappede, samt at formidle handicappedes synspunkter til byrådet.

I 2010 har Hjørring kommune påbegyndt arbejdet med en handicap politik, dette vil selvfølgelig have en meget høj prioritering for de 7 medlemmer af rådet der er valgt af organisationerne.
Rådet har i 2010 haft følgende til behandling:
Temaer:  Børn og specialundervisning

Hjerneskadekoordinator i Hjørring kommune
Besøg på specialskolen for voksne med gennemgang af tilbuddet.
Høringer: Magtanvendelse 2009
Redegørelser fra det regionale udviklingsråd 

a  specialundervisning
b børn og unge
 c voksenhandicapområdet
Rammeaftaler: 

a specialundervisningsområdet
b socialområdet-- Børn og Familie
c socialområdet -- Voksne
Borgerstyret personlig assistance
Kvalitetsmål på S.Æ.H. området
Budget 2011 på SÆH området
Dialogmøder kommunens bo tilbud
Arbejdsrehabiliteringsklubber for voksne med erhvervet hjerneskade
Ny skole og dagtilbuds struktur
Rammeaftaler Region Nordjylland  A det sociale område
Specialundervisnings området
Trafiksikkerhedsplan
Udbudsmateriale vedr. loftlifte

Klagerådet:

I efteråret 2010 blev klagerådene landet over desværre nedlagt. Førhen havde vi en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 3 uger, nu er den 11 måneder i det sociale nævn. Dette er en stor serviceforringelse, da mange forhold tit har ændret sig meget på 11 måneder og nogle er endda døde inden afgørelsen kommer.

Handicappolitikken i Hjørring Kommune:

Baggrund og formål: Med strukturreformens ikrafttræden pr. 1. januar 2007 har kommunerne overtaget en række opgaver, som tidligere var placeret i amterne og generelt er kommunernes ansvar på handicapområdet øget markant.

Hjørring Byråd har i juni 2010 vedtaget at arbejdet med udformningen af en handicappolitik skulle påbegyndes i 4. kvartal 2010 gennem udarbejdelsen af et kommissorium. Samtidig er der fastlagt en overordnet tidsplan, ligesom der er fastlagt en række grundlæggende principper for det videre arbejde.

Udarbejdelsen af en handicappolitik har flere formål:

  • Angive grundlæggende retninger og visioner i kommunens handicappolitik

  • Sammentænke på tværs af kommunale opgaveområder

  • Udbygge dialogen og samarbejdet med handicapråd, brugerorganisationer, brugere og borgere

  • Politikken skal være et prioriterings- og styringsværktøj på handicapområdet

samt det overordnede formål:

  • Bedre levevilkårene for kommunens handicappede og dermed nærme sig FN-konventionen om handicappedes rettigheder

Målet er at der udarbejdes en visionær, retningsgivende og værdibaseret handicappolitik.

Det betyder samtidig at politikken ikke vil indeholde en lang række af konkrete initiativer og handlinger. Den foreslåede proces vil dog generere en række konkrete initiativer og disse vil blive opsamlet i et idé-katalog, som vil blive vedlagt politikken og til senere brug for konkrete projekter eller inspiration.

Der afholdes dialogmøde med workshops Torsdag d. 31. marts kl. 16.30 på Vendelbohus. Mød op og få indflydelse på Hjørring Kommunes fremtidige handicappolitik.

Tilgængelighedsudvalget:

Vi er fem medlemmer i udvalget. Tre af os sidder i Handicaprådet, så er der en fra Ældersagen og Susanne fra DH.

Arbejdsopgaverne er alsidige, der kan nævnes:

  • Møde med arkitekter.

  • Handicapforholdene i Park Vendia.

  • Vi har kigget på forholdene ved det nye Føtex.

  • Været repræsenteret ved planlægning af  Svanelundsbakken.

  • Kigget på forholdene omkring bygning af ny akutmodtagelse ved Hjørring sygehus.

  • Kigget på ramper flere steder i byen, hvor der etableres nye forretninger.

  • Set på forholdene i Løkken omkring den nye gågade.

  • Set på forholdene i Hirtshals også i forbindelse med ny gågade.

  • Afholdt møde med Jørgen Bing og Michael Hammer fra Hjørring kommune.

  • Deltaget i dialogmøde om gågaden i Hjørring.

  • Kigget på adgangsforhold ved VUC Hjørring.

  • Skal til møde i Hirtshals ang. Områdefornyelse.

  • Prøver at være med de steder hvor vi kan få indflydelse på tilgængelighed.

Udvalget holder møde en gang om måneden fast, hvor vi gennemgår de sager vi har kørende og ser på hvad der er af nye tiltag.

Handleplan:

Den vedtagne handleplan for 2010 har vi opfyldt. Handleplanen for 2011 vil blive fremlagt ved næste punkt på dagsordenen.

Afslutning:

Mit første år som formand har været hektisk og stresset, men også humørfyldt og lærerigt. Vi har prioriteret at få styr på papirerne og samtidig at få toptunet alle arbejdsgangene i FU & DH.

Jeg synes vi har et godt og dynamisk FU, hvor vi hjælper hinanden med problemstillingerne. Vi har været gode til at tage over for hinanden når sygdom har ramt.

Jeg er glad og stolt over at være formand for så aktivt et FU, som virkelig kæmper for de handicappedes vilkår på alle områder…Tak for det.

 

Chanette Holst

Formand