Referat af bestyrelsesmøde i DSI Hjørring 27 februar 2006
De Samvirkende Invalideorganisationer - Hjørring
v/ formand Hans Brink Lauridsen, Søndergade 5, 9850 Hirtshals
Tlf.: 98 94 44 04. E-post: hans-brink@fdf-hirtshals.dk
Referat af afdelingsbestyrelsesmøde i DSI Hjørring
d. 27. februar 2006 i Forsamlingsbygningen
Tilstede:
Jette Myglegaard, ADHD-Foreningen
Jørn Størup, DBS (Dansk Blindesamfund)
Inge Gammeljord Christensen DBS
Else Marie Stenderup DBS
Anne Charlotte Sørensen Dansk Epilepsiforening
Kim Brogaard Christensen DHF (Dansk Handicap Forbund)
Chanette Holst DHF
Susanne Pedersen DHF
Jørgen T. Pedersen Diabetesforeningen
Axel Hartmann, Dansk Parkinsonforening,
Inga Brøndum Gigtforeningen
Anne Marie Jensen Gigtforeningen
Peter Buus FDDB (Foreningen af Danske DøvBlinde)
Hans Brink Lauridsen, Foreningen til bedre hørelse
Hermann Christmann FSD (Foreningen for Stammere i Danmark)
Jan Vejen, PTU (Landsforeningen af Polio- Trafik og Ulykkesskadede)
+ hjælper
Birgitte Pedersen, PTU
Else Harboe, Scleroseforeningen,
Heidi Dalsager Scleroseforeningen
Poul Erik Mogensen Scleroseforeningen
Erik Christoffersen SIND
Afbud:
Charlotte Roesdahl, Landsforeningen LEV
Christian Pedersen, Spastikerforeningen
Dagsorden:
1. Velkomst
2. Valg af dirigent og referent
3. Navneopråb - optælling af fremmødte organisationer.
4. Fremlæggelse af beretning vedr. udpegelse til Handicaprådet.
5. FU´s forslag til handicappolitisk strategi.
6. Forslag til 2 kandidater og 2 suppleanter til LBR.
7. Forslag til 1 kandidat til Klagerådet for hjemmehjælp og 1 suppleant.
7 a) indstilling af DSI medlem til bestyrelsen for Kamillus Hjørring
8 Eventuelt.
*********************************************************************************************
Ad 1. Velkomst
Hans Brink Lauridsen bød velkommen og glædede sig over, at så mange var mødt op. På FU´s vegne foreslog han Jørgen T. Pedersen som dirigent.
Ad 2. Valg af dirigent og referent
Dirigent: Jørgen T. Pedersen.
Referent:Birgitte Pedersen.
Ad 3. Navneopråb - optælling af fremmødte organisationer.
Navneopråb jf. ovenstående deltager liste. Der deltog 21 organisationsmedlemmer + 1. hjælper. 13 organisationer var repræsenteret.
Ad 4. Fremlæggelse af beretning vedr. udpegelse til det lovpligtige Handicapråd.
Hans Brink Lauridsen fremlagde som indledning en opsummering af FU´s opgaver siden konstitueringen herunder møde med det nuværende Hjørring Handicapråd og FU´s høringssvar vedrørende Hjørring kommunes udkast til vedtægter for det lovpligtige Handicapråd, som skal nedsættes 01. april 2006.
Hans Brink Lauridsen fremlagde herefter beretning vedrørende udpegning af DSI medlemmer til det lovpligtige Handicapråd. Hovedpunkterne gengives her:
FU havde modtaget indstillinger på 13 repræsentanter og 7 suppleanter.
fordelt på 14 foreninger. 13 foreninger er repræsenteret i udpegningen enten via repræsentant eller suppleant. Scleroseforeningen er den eneste forening, som er repræsenteret i Handicaprådet med både en repræsentant og en suppleant.
FU har udpeget DSI medlemmerne ud fra følgende kriterier:
Kvalifikationer, at tænke bredt (DSI), at få dækket DSI´s 4 hovedgrupperinger, at sikre at social- sundheds- tilgængeligheds- og arbejdsmarkedsområdet er dækket ind og at så mange organisationer og nuværende kommuner som muligt blev repræsenteret i Handicaprådet.
Der var skriftlig afstemning, da også FU-medlemmer opstillede til Handicaprådet.
Udpegede til Hjørring Handicapråd pr. 01.04.06
(Suppleanterne står med kursiv udfor den person, som de er suppleant for.)
gruppe 1: Psykisk handicappede:
repræsentanter:
Jette Myglegaard, ADHD-foreningen , Erik Christoffersen, SIND
Charlotte S. Roesdahl, LEV, Anne Charlotte Sørensen, Dansk Epilepsiforening
Gruppe 2: bevægelseshandicappede:
repræsentanter:
Axel Hartmann, Dansk Parkinsonforening, Chanette Holst DHF
Birgitte Pedersen, PTU, (Heidi Dalsager, Scleroseforeningen)
Poul Erik Mogensen, Scleroseforeningen, (Christian Pedersen, Spastikerforeningen)
Gruppe 3: kommunikationshandicappede
Repræsentant:
Jørn Størup, DBS, (Jonna Kjærsgård, Hjernesagen)
Gruppe 4: Varig medicinsk behandling
Repræsentant:
Jørgen T. Pedersen, Diabetesforeningen, (Grethe Lykkegård Petersen, Fibromyalgiforeningen)
FU mener, at Hjørring har fået et stærkt Handicapråd med ressourcestærke repræsentanter og suppleanter.
Jørgen T. Pedersen takkede for gennemgangen og spurgte, om der var spørgsmål.
Jan Vejen, PTU, spurgte om det var muligt at arbejde med arbejdsmarkedsområdet i det
kommende Handicapråd.
Birgitte Pedersen svarede, at det var det kommende Handicapråd, som skulle nedsætte adhoc- udvalg til Handicaprådet. Det har DSI ingen indflydelse på.
Under næste dagsordenpunkt vil der blive fremlagt en strategi, hvori det fremgår, at DSI vil nedsætte underudvalg og at det her vil være muligt heri at arbejde med bl.a. arbejdsmarkedsområdet.
Ad. 5. FU´s forslag til handicappolitisk strategi.
Jette redegjorde for forslaget til strategi. I FU er arbejdsopgaverne delegeret ud og dette
forslag er udarbejdet af Birgitte og Jette. Det er ikke blevet forelagt FU og derfor har FU mulighed for at kommentere på lige fod med alle andre på dette møde.
Forslaget er vedlagt dette referat.
Der var god debat om oplægget og for at belyse indgangsvinklerne på diskussionen, er nogle af kommentarerne gengivet:
Jørn Størup:” flot oplæg, ambitiøst. DSI har spillet en rolle i mange år og det er vigtigt, at der bliver videnskapacitet i DSI Hjørring, hvis DSI skal have indflydelse.
Jørn ville endvidere vide, om DSI Hjørring vil kæmpe for, at DBS´s medlemmer blev optaget i den individuelle handicapkørsel.
Birgitte Pedersen svarede: ”at DSI på landsplan har kæmpet for, at DBS medlemmer skulle have mulighed for at blive godkendt som brugere af den individuelle handicapkørsel. Presset på lovgiverne bør foregå fra DSI centralt.”
Kommuneafdelingerne skal vare tage handicaporganisationernes interesser.
Charlotte Sørensen: ”godt oplæg - godt at få nogen ting på plads. Det er et stort område, som er svært at overskue. Det er nødvendigt at drøfte det flere gange.”
.
Jørgen T. Pedersen: ”Det er fint at FU er i gang, at der er et arbejdende forum. God ide med udvalg, som kan arbejde med konkrete opgaver. Vi skal i DSI løbe stærkt for at nå kommunen, så jo før udvalgene kommer i gang des bedre.”
Susanne Pedersen spurgte, om udvalgene under DSI har beslutningskompetencer og kan udtale sig til eks. kommunale myndigheder.
Jørgen T. Pedersen: ”udvalgene er rådgivende og skal arbejde for FU.
FU bør klæde Handicaprådets medlemmerne på. Bestyrelsen træffer de endelige politiske beslutninger. DSI skal være talerør udadtil og stå for den overordnede handicappolitiske strategi. Hvis vi ikke er enige fra starten, må vi se at blive det, ellers bliver vi svage.”
Poul Erik Mogengensen:: ”Det er vigtig, at viden samles og bruges.”
Peter Buus:” Kommunen beder om høringssvar og andre ting, hvem skal udarbejde dem?”
Birgitte Pedersen: ”Som jeg tænker det, kan udvalgene være aktive i udarbejdelsen at høringssvar, da de har eksakt viden om et givent område.”
Chanette Holst spurgte: om pkt. 3 i strategioplæggets afrundingen skulle forstås på den måde, at der ikke er økonomi til at starte udvalgene.
Birgitte Pedersen: ”Vi har i FU besluttet, at der skulle udarbejdes et strategioplæg, som I som bestyrelse skal tage stilling til. Vi har ikke på forhånd lavet en masse beregninger på, om vi har råd til at have 5 råd med en mødeaktivitet på x-antal møder pr år. Vi ville have jeres tilkendegivelse på om udgangspunktet i oplægget kunne bruges og om I ville indstille medlemmer til udvalgene. Efter jeres tilbagemeldinger i dag, kan vi i FU bearbejde oplægget og foretage de nødvendige kalkulationer, som vi kan fremlægge på DSI´s årsmøde.”
Jørgen T. Pedersen konkluderede, at der var almindelig stemning for, at der skulle
nedsættes udvalg og opfordrede til, at organisationerne meldte sig på banen med medlemmer til diverse udvalg, så FU havde noget at arbejde videre med.
Følgende personer meldte sig som interesserede i at arbejde i følgende udvalg:
Jan Vejen, beskæftigelsespolitisk udvalg.
Jørgen T. Pedersen, sundhedspolitisk udvalget,
Inge Gammeljord Christensen vil gerne deltage i sundhedspolitisk udvalg (og interesser sig for hjælpemiddelområdet)
Else Marie Stenderup, tilgængeligheds- og hjælpemiddelpolitisk udvalg eller socialpolitisk udvalg
Birgitte Pedersen, tilgængeligheds- og hjælpemiddelpolitisk udvalg
Susanne Pedersen, tilgængeligheds- og hjælpemiddelpolitisk udvalg
---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Peter Buus opfordrede organisationerne til at sikre, at tilgængeligheds- og hjælpemiddelpolitisk udvalg blev et bredt sammensat udvalg og ikke kun bestod af kørestolsbrugere.
Jørgen T. Pedersen opfordrede til, at FU i referat angiver hvor længe og til hvem organisationerne kan indstille personer til respektive udvalg.
FU har besluttet, at organisationerne kan indstille personer til udvalgene jf. strategioplæg til og med 10. april 06 til Hans Brink Lauridsen på Tlf.: 98 94 44 04 eller på mail: hans-brink@fdf-hirtshals.dk
6. Forslag til 2 kandidater og 2 suppleanter til LBR.
Følgende blev indstillet til LBR på mødet. (FU udpeger blandt indstillede)
De opstillede præsenterede sig mundtligt på mødet.
Repræsentanter:
Jette Myglegaard, ADHD-foreningen
Jørn Størup, DBS,
Erling Petersen, DBS,
(Figgsvej 38, Sindal, tlf. 98 93 54 11 )
Suppleanter:
Jan Vejen, PTU
Efter mødet har Christian Pedersen, Spastikerforeningen, tilkendegivet overfor Hans Brink Lauridsen, at han gerne vil gøre et stykke arbejde i LBR evt. som suppleant.
7. Forslag til 1 kandidat til Klagerådet for hjemmehjælp og 1 suppleant.
Repræsentant:
Else Harboe, Scleroseforeningen.
Else præsenterede sig mundtligt på mødet.
Der blev på mødet ikke indstillet personer til suppleantposten.
Jørn Størup gjorde opmærksom på, at man kun kan deltage som klagerådsmedlem indtil man er 60 år.
Efter mødet har Axel Hartmann, Spastikerforeningen, tilkendegivet, at han gerne vil være suppleant i Klagerådet for hjemmehjælp..
7 a)Indstilling af DSI medlem til bestyrelsen for Kamillus Hjørring
Der var med kort varsel indsendt opfordring til DSI om, at indstille et DSI medlem til bestyrelsen for Kamillus Hjørring. Kamillus Hjørring skal bl.a. arbejde for at støtte KamilianerGaarden og den palliative indsats i Nordjylland.
Materiale om stiftelsen af Kamillus Hjørring var forud for mødet sendt rundt til afdelingsbestyrelsen pr mail.
Der blev på mødet ikke opstillet kandidater til bestyrelsesposten.
Jonna Kjærsgaard; Hjernesagen, er efterfølgende indstillet som DSI-udpeget medlem til bestyrelsen for Kamillus Hjørring.
8. Eventuelt.
Jørn Størup efterlyste information om Formidlingsenhed Nord. Ingen på mødet kunne redegøre for situationen. Hans Brink Lauridsen forfølger sagen.
Poul Erik Mogensen, Scleroseforeningen, efterlyste møde for de DSI-udpegede medlemmer til det lovpligtige Handicapråd.
Der har tidligere været problemer med, at teleslyngen ikke har fungeret på DSI-møderne Peter Buus tilkendegav, at teleslyngen havde fungeret tilfredsstillende indtil batterierne i mikrofonen ikke duede længere.
Referent
Birgitte Pedersen
20. marts 06
