Tilgængelighedsgruppen oktober 2011
Referat fra besigtigelsestur den 05.10.11
Referat fra tilgængelighedsgruppens besigtigelses tur den 5. oktober 2011 til Store Merløse og Tølløse.
Deltagere: Knud Erik Dahl fra Spastikerforeningen, fra DHF Hanne Simonsen, fra Muskelsvind-fonden Grete Sonberg, fra Hjernesagen Ilse og Carsten Johansson, Preben Christiansen og Karen Andersen fra Gigtforeningen og fra PTU Jytte Brouer.
Karen Andersen har tilrettelagt turen.
Vi mødtes ved Store Merløse Fritidscenter (Hallen) kl. 10.30.
Vi startede ved hallen, der er handicap parkering, af og pålæsning ved indgangspartiet, hvor der er høj kantsten, der mangler nedsænkning, lille kant ved indgangsdøren, handicaptoilet ok bortset fra toiletpapirholderen, der ikke kan nås.
Derefter var det skolen og SFO én. Skolen er ældre og bygget af flere omgange, ved alle indgange er der stålramper, for korte og smalle og for lidt plads i niveau. På gangen er en rampe, der er så stejl, at en elkørestolsbruger ikke kan benytte den.
SFO én har egen indgang, men der er ikke niveaufri adgang, trods den er forholdsvis nybygget, så der skal man igennem skolen. Der er heller ikke niveaufri udgang til legepladsen og handicaptoilet-tet benyttes som depotrum. Det vil jo selvfølgelig blive ryddet, hvis der kommer en elev med behov for det.
Derefter kørte vi gennem Bygaden, der står skraldespande på fortovet! Og der er brosten som hastighedssænkning på vejen – de er svære at passere med kørestol og rollator.
Ved Brugsen er der kommunal parkeringsplads. For stejl hældning på rampe fra parkeringsplads ned til forretning. Der mangler handicapparkeringsplads. Kan nemt etableres i niveau med brugsen ved plakatsøjlen.
Adgangsforhold til læge, tandlæge og fysioterapi er ok.
Adgangsforhold til Plejecenteret Møllevang er ok, men ikke for blinde og svagtseende, da der skal bruges kaldeanlæg. Kan afhjælpes med ledelinier.
Til 3 forretninger i byen – elektriker, bager, og 1 ud af 3 frisører - er der ikke adgangsforhold for kørestolsbrugere.
Herefter kørte vi til Tølløse.
Hallen har automatiske døråbner, men svære adgangsforhold til selve hallens gulv.
Tandplejen har handicaptoilet uden armstøtter.
Skolen har en nybygget fløj, der lige er taget i brug. Dejligt at se toilet og tilgængelighed er ok, mange udgange med niveaufri adgang, undtagen en, hvorfor har arkitekten ikke bare sat et gitter for den dør? Så havde bygningsreglementet været overholdt.
Efter skolen kørte vi til biblioteket, som er det ”gamle rådhus”. Det har selvbetjening. Scanneren ved døren sidder ca. 20 cm for højt for en kørestolsbruger. Bogscanneren fungerer ok.
Tølløsevej er lukket på grund af kloakarbejde, men der er plantet træer i fortovet, skilte ved forretningerne og svære adgangsforhold til nogle af forretningerne.
Jernbanevej – lægehus og kiropraktor er der fin adgang til, men der mangler 1 til 2 handicap-parkeringspladser. Adgangsforhold til nogle forretninger er som på Tølløsevej.
Vestergade – til lægehuset er der adgangsforhold og rimelig parkeringsforhold.
”Mostjorden” som er indkøbscenter, er der 3 handicapparkeringspladser ved Brugsen, og 2 ved Netto. Handicapvenlige adgangsforhold til alle forretninger.
Til slagter og træningscenter i Vestergade, er der ikke adgang til for kørestolsbrugere og dårligt gående.
Vi sluttede med at spise frokost i Aktivitetshuset på Nytorv, hvor vi fik lov til at benytte køkkenet. Vi fik også en rundvisning, et dejligt tilgængeligt hus. Der er handicaptoilet på hver etage, og der er ved at blive bygget et nyt stort, idet der ofte er brug for 2 hjælperen i forbindelse med toiletbesøg.
Ref.
Karen og Grete
