Årsmøde 2007: referat af Holger Hedegaards indlæg
Referat af indlæg ved formand for Social- og Sundhedsudvalget Holstebro Kommune.
Holger Hedegaard takkede indledningsvis for indbydelsen og tog så udgangspunkt i en udviklingsplan på handicap- og psykiatri området. En plan som jeg forventer mig meget af, sagde Holger Hedegaard og fortsatte, det er noget vi arbejder med og der kan derfor ske ændringer.
- Planen handler om at borgeren skal være i centrum, uanset hvornår og til hvem borgeren henvender sig til på rådhuset, skal det fører frem til den rette kontaktperson.
- Planen skal føre frem til de bedste tilbud på handicap- og psykiatriområdet.
- Planen skal føre til en styrkelse af samarbejde med forældre/pårørende. Det kræver en stor indsats af de ansatte i kommunen, men også en forståelse fra forældre/ pårørende, sagde Holger Hedegaard.
- Planen er også et led i kommunens bestræbelser på, at skaffe kvalificerede medarbejder med de rette og nødvendige kompetencer.
Holger Hedegaard forsatte med at konstaterer, at kommunen var godt med, med hensyn til boliger til voksen handicappede og talte om mulighed for tilbygning/udvidelse af eksisterende, når det blev nødvendig (der blev fra salen givet udtryk for stor betænkelighed ved oprettelse/udvidelse af bosteder hvor antallet af beboer bliver mere end 20-22 i antal og at opgangsfællesskaber eller lignende også skal i spil)
Holstebro Kommune vil ansætte en jobkoordinator, som udelukkende skal hjælpe personer, som har en funktionsnedsættelse, med at finde et job. Det drejer sig om job i såvel det private som det offentlige.
Holger Hedegaard kom også ind på den lovpligtige ungdomsuddannelse for ”unge med særlige behov” og fortalte, at over 70 unge havde søgt Mariebjerg i Vemb og at der pt. kun var plads til 42.
Med stor tilfredshed hørte forsamlingen Holger Hedegaard sige, at det er Holstebro Kommunes holdning, at det ikke skal være kommune grænsen, der skal være afgørende for, om kommunens borger kan få et faglig kvalificeret tilbud.
Holstebro Kommune arbejder allerede sammen med andre kommuner om tilbud på en række områder, det handler om køb og salg af ydelser over kommunegrænserne, en udvikling som er kommet godt i gang og som jeg tror, vil fortsætte og også blive øget, sluttede Holger Hedegaard
referent J.A.
se referat fra selve årsmødet: klik her
