Share |
Forside | Dokumenter | Handicappris | Pressemeddelelse: Handicap Pris

Pressemeddelelse: Handicap Pris

Uddeling af handicapprisen til Fårup Camping (tidligere Ribergaard Camping). Handicaprådet uddeler onsdag den 12. maj 2010 kl. 16.00 handicapprisen for 2009 vedr. tilgængelighed.

Dato 27-04-2010

Pressemeddelelse

Uddeling af handicapprisen til Fårup Camping (tidligere Ribergaard Camping)

Handicaprådet uddeler onsdag den 12. maj 2010 kl. 16.00 handicapprisen for 2009 vedr. tilgængelighed.

Prisen uddeles til Fårup Camping og overrækkes til dem på Campingpladsen, Fårupvej  184, Saltum.

Handicaprådet har siden rådets start arbejdet med tilgængelighed i det offentlige rum og temaet for 2009 har været Turisme med fokus på adgangsforholdene/tilgængeligheden på kommunens campingpladser og vandrerhjem.

Rådet har i forbindelse hermed nedsat et ad hoc-udvalg - tilgængelighedsudvalg – på 4 personer med repræsentanter både fra Handicaprådet og fysisk handicappede – et bred sammensat udvalg, således at alle problemstillinger omkring tilgængelighed blev belyst.

Udvalget har i løbet af eftersommeren 2009 været rundt på besøg og undersøgt adgangsforholdene og tilgængeligheden til toiletter, vaskepladser, informationskontorer, butikker på alle kommunens campingpladser og vandrerhjem. Der er også set på aspekter som niveauforskelle, belægninger, ledelinjer for blinde og svagsynede m.v.

Der er herefter lavet en rapport og en indstilling, som er blevet sendt til Handicaprådet.

På baggrund heraf har Handicaprådet besluttet, at det er Fårup Camping, som har gjort sig fortjent til prisen, idet den overgår de andre pladser hvad angår tilgængelighed, overskuelighed og imødekommenhed.

Tilgængelighedsudvalget konstaterede samtidigt, at flere af kommunens campingpladser og vandrerhjem er meget handicapegnede og de resterende campingpladser kan bruges af handicappede med en smule hjælp. 

Dokumenter
 
HandiKlip 23/05 2012
Fra dagens dagblade
USA advarer danske sklerosepatienter (Danmark Radio), 23/05 2012
HandiKlip-arkivet
Tilmeld dig Handiklip
Medlemslogin
Log ind
Bliv bruger
 
Søg