Share |
Forside | Referater | Referat af FU-møde og HR-formøde 4. august 2011

Referat af FU-møde og HR-formøde 4. august 2011

  1. Godkendelse af referat fra sidste møde
    Referatet godkendt
  2. Gensidig orientering
    I ferien er udsendt en del materiale til orientering:

    Den ved sidste møde aftale henvendelse til Laila Carlsen ang. butikkernes manglende overholdelse af gaderegulativet, nærmere bestemt friholdelse af afstand til de nedlagte ledelinier i Kordilgade, specielt ved gadesalg og loppemarkeder. Der er endnu ikke indgået svar på henvendelsen, men hvis man fra handelslivet fortsat negligerer forbuddet, må vi overveje en samtale med Laila Carlsen og formanden for Handelsstandsforeningen.

    Bertel Haarder er medunderskriver på en tværministeriel vejledning til kommunerne, som skal understøtte kommunens opgaveløsning ved rehabilitering og tværfagligt samarbejde på tværs af sektorer og forvaltningsområder.

    DH har udsendt en invitation til "Kursus for afdelinger i region Sjælland" d. 8. oktober 2011 i Ringsted Kongrescenter. Alle, der har interesse i kurset, kan få samkørsel betalt. Der skrives ud til bestyrelse og suppleanter om tilmelding til FU's sekretær.

    Indbydelse til temamøde: "Tilgængelighed for alle". Dette møde finder sted d. 8. september 2011 i Asnæs Forsamlingshus, og Inge Jørgensen deltager og rapporterer til FU ved næste møde.

    I Amfiteatret i Brejninge er det umuligt for handicappede at komme på toilettet i pausen ved deres forestillinger. Der er lavet en trærampe op til toilettet til den dør, som lukker indad, hvilket gør det helt umuligt for en kørestolsbruger både at holde stolen og åbne døren. Inge Jørgensen har kontakte Dan Bisp, der har svaret, at kommunen ikke har tilsynspligt, men da de formentlig må have haft byggesagen til behandling, vil vi forsøge at finde en løsning ad den vej.
  3. Regnskab
    Saldo: kr. 29.585,62
  4. Sommermøde for FU
    Vi mødes kl. 18.30 hos Søren til pølseborg og medbringer egne drikkevarer
  5. HR-formøde:

    ad pkt. 3: Drøftelse/fastlæggelse af Handicaprådets aktiviteter 2011.
    Vi må se at få en status i forhold til det budgetterede regnskab til vores møde om Bruger/pårørenderåd og til Aktivitets- og samværstilbud.

    ad pkt. 4: Handicappedes inklusion på arbejdsmarkedet.
    Vi kan ved denne diskussion benytte det udsendte tværministerielle materiale ved at spørge kommunen, hvordan de har tænkt sig at gribe betænkningen an.

    ad pkt. 5: Voldelige episoder i botilbuddene på Voksenspecialområdet.
    Vi ønsker specietl at tale om information til værge. Ikke ud fra specifikke sager men for at blive klogere på, hvordan man tackler det fra Voksenspecialområdet.

 

HandiKlip 23/05 2012
Fra dagens dagblade
USA advarer danske sklerosepatienter (Danmark Radio), 23/05 2012
HandiKlip-arkivet
Tilmeld dig Handiklip
Medlemslogin
Log ind
Bliv bruger
 
Søg
 
  • Formand: Søren Munk
  • Birchsgade 9
  • 4400 Kalundborg
  • 5945 1952
  • smm@os.dk