Årsberetning 2008

Årsberetning 2008

Brugerrådet ved Socialforvaltningens hjemmepleje

Af Sven A. Knudsen

Mandag den 15. december 2008 havde vi vort første møde hvor rådet konstituerede sig.

Resultatet blev at, Sven A. Knudsen blev valgt som formand for rådet.

Det første møde i 2009 bliver den 3. marts 2009 hvor vi for alvor kan trække i arbejdstøjet.

Center for Specialundervisning for voksne

Af Jørgen Eckmann

I løbet af 2008 har medarbejder, Ledelse og bestyrelse færdiggjort arbejdet med visionen for centret. Dette arbejde har helt tydeligt ført til et større engagement og en større arbejdsglæde, hvilket blandt andet afsløres i den undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø, som blev afsluttet lige før jul.

Centret har i årets løb udvidet sit arbejdsfelt, idet nogle kommuner i Region Hovedstaden køber ydelser af centret.

Ved årets udgang blev det besluttet af direktionen i Børne- og Ungdomsforvaltningen, at specialvejledningen af blinde og svagsynede børn fremover skal organiseres fra CSV, hvilket må betyde at vi må finde et nyt navn. Det kunne f. eks. værre Center for Specialundervisning København forkortet CVU København, men herom er der endnu ikke truffet beslutning.

Økonomisk kører centret tilfredsstillende, og ydelserne leveres til absolut konkurrencedygtige priser.

Det lokale Beskæftigelsesråd i Københavns kommune

Af Jørgen Eckmann & Janne Sander

Den gunstige udvikling på arbejdsmarkedet betyder, at der er opstået en mangel på arbejdskraft inden for en række områder, og der forventes et stigende pres på arbejdsmarked fremover. Jobcenter København skal ruste de ledige til fremtidens arbejdsmarkeder bl.a. via målrettet fokus på at afhjælpe paradoksproblemer, paradoksproblemer er områder med høj ledighed og rekrutteringsproblemer. Jobcenter Købehavn vil udnytte virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft til at nedbringe antallet af ledige. Der er i jobcenterets indsats fokus på en jobrettet indsats og opkvalificering af de ledige indenfor områder med gode beskæftigelsesmuligheder.

Vi har i årets løb fået nogle henvendelser fra borgere med handicap og/eller deres pårørende, som beklager sig over den måde de bliver behandlet på i jobcenteret.

LBR har blandt andet fået en skriftlig redegørelse vedrørende særlig støtte til mennesker med ordblindhed. Denne redegørelse afslører og praksis viser, at medarbejderne i jobcenteret ikke er rustet til at imødekomme de særlige behov mennesker med forskellige former for handicap har. Denne udfordring vil der bliver arbejdet videre med i 2009.

Borgerrepræsentationen vedtog for nogle år siden principperne for en kommunal handicappolitik. Heri hedder det blandet andet, at de enkelte forvaltninger skal udarbejde en konkret handicappolitik for deres specifikke ansvarsområder. LBR vedtog på sit sidste møde i 2008 forvaltningens forslag til en handicappolitik for jobcenter København. Forslaget er videresendt i det politiske system.

Handicapcenter København

Af Bente Ullits Eckmann

Dette år har været meget turbulent. Allerede ved udgangen af 2007 blev det klart, at der ville ske en ændring af Handicapcentrenes struktur. I januar måned afgav vi høringssvar, som støttede det forslag om nyetablering, som Handicaprådet havde anbefalet, nemlig at der kun skulle være ét handicapcenter i kommunen.

Vi lagde i svaret vægt på: ”at vi finder det meget vigtigt, at der fortsat er brugerrepræsentation i det kommende Handicapcenter”

Der var for Handicapcenter Øst så meget opbrud på dette tidspunkt, ikke mindst på grund af det voldsomme byggerod, der har præget centret i mere end 2 år, at mødet d 14. januar, hvor vi skulle have talt om høringssvaret blev aflyst.

Vi tog kort efter afsked med Centerchef Søren Suurland og hilste velkommen til Jan Jensen, som i en periode skulle have både Handicapcenter øst og Handicapcenter vest under sin ledelse.

Vi afholdt årets første centerrådsmøde d 14. april sammen med Centerrådet fra Handicapcenter vest og Jan Jensen samt Jørgen Eckmann som var inviteret med som gæst.

Vigtigste punkt på dette møde var ”Overvejelser om ny forretningsorden for Centerrådet i det nye handicapcenter.

Vores næste møde blev afholdt i maj. Også på dette møde fyldte forretningsorden og ny struktur meget, samtidig var der nogle praktiske spørgsmål, da der jo var planlagt fællesmøde den 4. juni 2008. På det tidspunkt regnede DH København med, at kunne have deres repræsentanter på plads i løbet af sommeren, så et nyt Centerråd kunne påbegynde august 2008.

Som omtalt afholdtes der fællesmøde d 4. juni på Handicapcenter Syd

Hvor der bl.a. blev taget afsked med de 4 gamle Centerråd.

Det nye samlede Handicapcenter (ikke fysisk) startede den 01.06.09

Det nye Centerråd var etableret den 1. august og kom til at bestå af:

Jan Jensen, Janne Sander, Frank B. Steffensen, Bente Ullits Eckmann, Birthe Lynghøj Jensen, Kirsten Christensen, Thorkil Frandsen, Kirsten Danielsen, Lisa Rosengren, Momme Knudsen og Connie Bjernager

Centerrådet trådte sammen for første gang den 1. oktober 2008, hvor bl.a. konstitueringen var planlagt.

Som følge af at en af brugerrepræsentanterne ikke var blevet indkaldt, måtte valg af formand og næstformand og vedtagelse af mødeplan vente til det kommende møde

Et vigtigt punkt på dette møde blev drøftelse af centrets arbejde med overgang fra barn til voksen.

Budget 2009 blev naturligvis også drøftet.

Centerrådet ønsker status i foråret 2009.

Et nyt fælles værdigrundlag for det nye Handicapcenter er også en af opgaverne i den kommende tid.

Det konstituerende møde afholdtes i november, hvor

undertegnede Bente Ullits Eckmann blev valgt som formand og

Birthe Lynghøj Jensen blev valgt som næstformand.

Det blev besluttet, at der afholdes et temamøde forår og et efterår.

Vi blev orienteret om, at det nye Handicapcenters adresse er Thoravej 29, 2400 København NV

Og ibrugtagningen formentlig bliver d. 01.07.09

Indtil videre er Handicapcentrets funktioner samlet på 2 adresser, nemlig Valdemarsgade (tidl. Vest): Hjælpemidler (personlige og tekniske). Serridslevvej (tidl. Øst): Børneteam og voksenrådgiverne.

Centerrådet drøftede desuden på dette møde, visioner, missioner og værdigrundlag med centerchefen. Det besluttedes, at Centerrådet, ASU, arbejdsgruppen vedr. værdigrundlag afholder et temamøde sammen den 21. januar 2009.

På mødet i december blev der bl.a. enighed om, at 1. suppleanten får tilsendt relevant materiale.

Der blev drøftet vision og resultatkontrakt.

Vi kommer ikke til at kede os i det nye Centerråd. Der er mange ting at holde styr på. Men blot vi får de materialer, vi skal bruge, så må vi bare hænge i. 

Handicapråd Københavns kommune

Af Janne Sander

Handicaprådet vil udsende en selvstændig og fyldig årsberetning som kan læses på Københavns kommunes hjemmeside: www.kk.dk/Borger/SocialeTilbud/Handicappede/Handicapraadet.aspx

Handicaprådet har besluttet, at vi vil virke dialogsøgende og ikke i alle sager skal søge konsensus. Vi har også erkendt, at nogle høringssvar bedst besvares af organisationsrepræsentanterne. Vi har på d ordinære møder haft en lang række spørgsmål til drøftelse bl.a. den kommende BPA lovgivning, FN’s Handicapkonvention, Handicapcenter København, hjemmeplejens organisering og strukturen omkring tilbud til sindslidende. Desuden har vi haft eksternt besøg på Lions Kollegiet og afholdt 2 offentlige arrangementer dels om hjemmeplejeområdet, dels om tilgængelighed i København. Året har bl.a. båret præg af de turbulente forhold på bostederne, som pressen har belyst. Socialforvaltningen har på den baggrund bedt Niras konsulenterne om at udarbejde en undersøgelse af bosteder og bofællesskaber. Heri opregnes en række anbefalinger, som kommunen er indstillet på at iværksætte. Handicaprådet støtter disse anbefalinger.

Vedr. budgetforhandlingerne har det være Handicaprådets intention at få indflydelse på prioriteringerne vedr. mennesker med handicap. Vi har indtil nu opnået at få etableret samarbejdsaftaler med de enkelte forvaltninger og dette vil fra 2009 bliver mere systematisk fulgt op i forhold til det kommende budget. Med stor glæde kunne vi konstatere, at rådets massive pres på at få et større budget og dermed en bedre sekretariatsbetjening blev imødekommet, så rådet fra 2009 har hvad der svarer til en fuldtidssekretær. Derfor har vi store forventninger til at Handicaprådet fremadrettet får bedre betingelser for at yde indflydelse og styrke dialogen med kommunens politikere.

Klageråd København

Af Bente Ullits Eckmann

Klagerådets sammensætning

Fra ældrerådene: 3 personer og 2 stedfortrædere

Fra Danske Handicaporganisationer: 1 person og 1 stedfortræder

Fra Borgerrepræsentationen: 2 personer samt 2 stedfortrædere.

Stedfortræderne bliver indkaldt ved forfald.

Antallet af sager

I 2008 har Klagerådet afholdt i alt 8 møder og behandlet 76 sager.

41 sager vedrører Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og 35 sager vedrører Socialforvaltningen (altså de under 65 årige).

For hele valgperioden 2005 – 2008 ser udviklingen i antallet af sager således ud:

I hele valgperioden har Klagerådet behandlet i alt 359 sager.

Der er ingen umiddelbar forklaring på faldet i antallet af sager i forhold til de foregående år. Måske er det en følgevirkning af strejken i forsommeren. Endvidere at der i 2008 ikke er foretaget serviceforringelser i kvalitetsstandarderne.

Vi har tidligere set, at en ændring af ydelserne medfører stigning af klager.

Jeg mener også, at én af grundene er, at det ofte ikke kan nytte noget at klage, så derfor er der mange, der afholder sig fra det. Der er meget stramme kvalitetsstandarder, så selv om, der naturligvis skal foretages en individuel vurdering, er der alligevel regler, der skal følges.

I år har vi f eks haft en del sager, hvor borgeren er blevet frataget ydelsen praktisk hjælp, fordi der er en rask ægtefælle i hjemmet..

Den stigning i SOF`s andel af sagerne, som blev registreret i 2007 er fastholdt i 2008.

Særlige problemstillinger, som ikke er nye i år, men ofte forekommende: 

Klagerådet kontrollerer i sin sagsbehandling, om visitationerne overholder de forvaltningsretlige regler for god forvaltningsskik for eksempel reglerne om begrundelse, partshøring og klagevejledning.

Det præciseres i rådets indstillinger, at Klagerådet skal vurdere sagerne med udgangspunkt i kvalitetsstandarderne og at disse standarder er politisk vedtagne.

Præciserer at kvalitetsstandarderne ikke giver borgerne krav på en bestemt tid, men på ydelser.

Fokus på de mange skiftende hjemmehjælpere i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen.

Sager om Grundig rengøring hvor Klagerådet ikke kunne udtale kritik af, at det generelle serviceniveau blev ændret men sikrede, at ydelsen først blev frataget den enkelte borger efter en konkret og individuel vurdering.

Klagerådet har i perioden haft ca.10 sager om plejen og omsorgen i plejeboliger til behandling. Generelt har rådet ikke fundet anledning til at rejse kritik af den måde servicen udføres på. 

Indkøbsordningen i SUF, hvor der pludselig kun var én leverandør og hvor der ikke længere kunne betales kontant.  Rådet har i sagerne 1) konstateret at SUF ikke har haft indflydelse på situationen

2) udtrykt tilfredshed med den skriftlige orientering, som forvaltningen gav til de berørte borgere og  

3) bemærket at der arbejdes på at genindføre valgmulighed fra 1. maj 2009. 

Klagerådet har ved flere lejligheder haft fokus på spørgsmålet om, hvordan man sikrer, at der ikke sker svigt i forbindelse med udskrivning fra hospital.  

Det er spændende at arbejde i klagerådet. Vi får den administrative bistand, vi har brug for fra et velfungerende sekretariat.

Københavns kommunes Folkeoplysningsudvalg

Af Birgitte Lindahl

FOU har afholdt 7 ordinære møder og et weekendseminar i 2008.

Udvalget har svaret på ansøgninger om penge til drift, foreningsarrangementer og stillet lokaler til rådighed. 455 folkeoplysende foreninger har fået tilskud, plus der er givet driftsstøtte til aftenskole og forbund.

I 2008 er tilskuddet til handicapkørsel forøget noget.

I 2008 har FOU brugt meget tid på at diskutere fremtiden for folkeoplysningen generelt og for Kbh.’s Kommune specielt.

Folkeoplysningen er noget trængt pt., og det er i høj grad op til de enkelte kommuner, hvorvidt og i hvilken grad de følger Folkeoplysningsloven.

På forårsseminaret blev det klart, at loven snart ville blive set efter i sømmene. Alle på seminaret ønskede at bevare FOU i Kbh.’s Kommune, men der vil komme ændringer.

Regeringen er i gang med at nedsætte et folkeoplysningsudvalg, som skal se på folkeoplysningens fremtidige muligheder. Undervisningsminister Bertel Haarder har påpeget, at udvalgets forslag skal være udgiftsneutrale, ”da det vil fremme nytænkning for de samme penge”. En sådan ”nytænkning” forsøger FOU i Kbh. at praktisere, og kultur- og fritidsforvaltningen har udarbejdet et oplæg om tildeling af tilskud og tidsfrister for ansøgninger, som skal diskuteres i FOU i starten af januar.

Udvalget har selv valgt at lave en strategi inden for idræt, spejdere, kultur og aftenskoler.

Ved at lave en strategiplan inden for foreninger på de 4 områder håber FOU på en bedre folkeoplysning i Kbh.’s Kommune og at imødegå drastiske stramninger.

I 2008 har Kbh.´s Kommune prioriteret børn og unge og via udviklingspuljen får FOU støttet ”street-projekter”, fitnesstiltag, og børn og unge med særlige problemer.

Fra DH-København har undertegnede og Bente Winther Olsen deltaget i FOUs møder.

Problemet er stadig, at DH ikke har fuldgyldige medlemmer men kun observatører (tilforordnede).

Revacentret i København / INCITA

Af Jørgen Eckmann

I 2008 skiftede Revacentret i København navn til INCITA. Incita er en forkortelse af incitament.

Fra 1. januar 2009 har Incita fået en ny rammeaftale med Københavns Kommune og med Jobcenter Stat. Der er opnået driftsaftale med Socialforvaltningen om fortsættelse af Kilden, der er et aktivitetsprojekt for borgere med senhjerneskade. Derudover har Incita fået udviklingsmidler til flere forsøgsprojekter indenfor beskæftigelsesområdet.

Incita tilbyder også konsulentydelser indenfor sundhedsområdet og sygefraværsområdet til virksomheder og offentlige institutioner. Det mest interessante perspektiv for Incita er, at virksomheden nu er i position til at koble rehabiliteringen til tilbagevenden til job.

Ungdomsskolen i Utterslev

Af Steen Stavngaard

1-8-2007 blev ”Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov” vedtaget, og vi havde i LEV set frem til, at der i løbet af 2008 ville tegne sig et klar billede af, hvordan kommunerne incl. Københavns Kommune ville løse denne nye spændende opgave.

Kommunalreformen og uenighed mellem regeringen og Kommunernes Landsforening om det økonomiske grundlag har nok tilsammen bevirket, at der reelt set ikke er sket ret meget. Jo de unge får - som loven kræver - tilbud, men nok mest ud fra de forhåndenværende søms princip. En produktionsskole her, en efterskole der, men også nogle af de få nye og spændende tiltag.

I LEV havde vi set frem til, at politikerne i København havde vedtaget en visionær plan for, hvordan kommunen, f.eks. på samme vis som Ungdomsskolen i Utterslev er et dynamisk uddannelsessted for de udviklingshæmmede, fik skabt et nyt sted, der kunne være omdrejningspunkt for andre unge med særlige behov. Et sted der også ville se det som sin opgave at skabe inkluderende samarbejde med andre ungdomsuddannelser og arbejdsmarkedet.

Vi kan håbe på, at Specialundervisningsreformen, der jo i Spor 8 netop har UNGDOM som fokus, kan skabe grobund for en politisk beslutning.

Ungdomsskolen i Utterslev er normeret til 90 unge, og i deres klubtilbud er der 20 pladser. Allerede da UiU blev projekteret i 2001, forudsagde forvaltningen, at der omkring 2010 ville være mangel på pladser på UiU, da de kommende UiU elever jo allerede var født og kendt i systemet. Denne prognose ser ud til at holde således, at der om et år eller to vil være akut behov for et tilsvarende sted som UiU. Ifølge statistikken topper antallet af unge først i 2015, og på det tidspunkt forventer man, at der er behov for ca. 125 ”UiU” pladser. Her kan vi igen håbe på, at Specialundervisningesreformens fokus på ”Ungdom” sikrer, at tilbuddet er klar når behovet er der, således at kommunen fortsat på kvalificeret vis, kan leve op til retskravet i ”Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov”.

Sundhedspolitiskudvalg DH København

Af Jette Bay

Udvalget blev etableret i 2007 havde sit første møde i oktober så. I 2008 er der afholdt 4 møder og et 5. er udsat pga. sygdom til januar 2009.

Udvalget har bestået af FU-medlemmerne Jette Bay (formand) og Annette-Marie Jensen, samt indstillede fra medlemsorganisationerne Benthe Winckler, Inger Munck og fra juni Tine Heerup.

Vi måtte allerede ved opstarten konstatere at området er meget omfattende og har behov for en særlig fokus især aktualiseret i forbindelse med Kommunalreformen.

Udvalget har besluttet at ville have et realistisk ambitionsniveau, hvorfor vi

-         beskæftiger os med afgrænsede områder, hvor vi vil kunne gøre en mærkbar indsats for sundheden for handicappede i København.

-         Må prioritere benhårdt i forhold til egne ressourcer.

Derfor prioriterede vi i 2008 følgende områder

·        Sundhedsfremme og forebyggelse, hvor vi har forsøgt at få et overblik over kommunens organisering og relevante tilbud for handicappede/kronisk syge på området.

·        Sundhedstilbud for udviklingshæmmede og psykisk syge med udgangspunkt i en fremtidig og måske bekymrende udvikling på ambulatoriet på Sundbyvang besluttet at forsøge at følge op på en kontakt til forstander og politikere.

Da det er besluttet at forsøge at tage afsæt i arbejdet i Sundhedspolitisk Udvalg centralt i DH er det glædeligt at Jette Bay, næstformand SUP DH også efter fraflytning af København vil stille sig til rådighed for udvalget.

OPLÆG TIL DEBAT VED ÅRSMØDET 2009:

·        Hvorfor er der så få af DH medlemsorganisationerne i København, der tilsyneladende beskæftiger sig med sundhed.

·        Hvordan mener i, at vi kan gøre en indsats ved uligheden i sundhed i København. Mange handicappede tilhører de socialklasser som i sundhedsprofilerne ’halter bagud’ i forhold til levealder og antal ’raske år’

Tilgængelighedsudvalg DH København

Af René Stampe

KKs eksterne tilgængelighedsteam kom i gang igen. Det er hensigten at afholde 4 faste møder om året plus ad hoc møder, besigtigelser og deltagelse i kurser. Hjemmesiden kk.dk/byforalle, en interaktiv håndbog i tilgængelighed, beskriver på en udførlig måde det eksterne udvalgs opgaver. Udvalget består af 5 repræsentanter fra DH samt embedsmænd fra Teknik- og Miljøforvaltningen. Team’et har i efteråret deltaget i KKs interne kurser for det udøvende personale samt besigtigelse af Christianshavnerruten.

Tilgængelighedsrute 1, fra Hovedbanegården til Kongens Nytorv, må som pilotprojekt betragtes som en succes. Det skal bemærkes, at adgang til forretninger etc. på ruten ikke indgår i projektet. De værdifulde erfaringer vil berige Christianshavnerruten samt Købmagergadeprojektet (2011). Christianshavnsruten (rute 2) er udsat. Skrivelse fra Overborgmesteren beklager denne udsættelse.

Anvendelsesændring/Byggetilladelse. Der er dialog med Center for Byggeri, Byggesagsafdelingen med henblik på sagsbehandlingen med tilgængelighed.  DH har rejst spørgsmål vedrørende otte byggetilladelser, og DH får i skrivende stund svar løbende.

 Inden et byggeri igangsættes udsender Byggesagsafdelingen et på begyndelseskort som bygherren underskriver og indsender til bygningsinspektoratet. Byggetilladelsen er også vedlagt et færdigmeldingskort, der underskrives og sendes til bygningsinspektoratet inden byggeriet/ændringen tages i brug. Bygningsinspektoratet foretager herefter et afsluttende eftersyn. Denne procedure skulle sikre tilgængelighed, men alligevel ses diskutable vurderinger. Der er anmodet om et orienterende møde herom mellem KKs tilgængelighedsteam, Center for Byggeri samt Bygningsinspektoratet. Mødet forventes afholdt primo 2009.

Der er indgået en aftale med SBI (Statens Byggeforsknings Institut) med hensyn til afklaring af faglige spørgsmål, Bygningsinspektoratets vurderinger ved det afsluttende eftersyn, såsom lempeligere krav til Byningsreglementet08 ved ombygninger med ”indgribende ændringer”. Økonomi er ikke generelt gyldig begrundelse for at undlade niveaufri adgang og toiletforhold.   Konstruktive forhold, bærende bygningsdele må ikke fjernes eller svækkes i forbindelse med udførelse af de ansøgte bygningsændringer.

Rådgivning og ansvar. DH-afdelingens rolle i konkrete byggesager er vejledende. For at sikre en tilstrækkelig kvalitet skal der hyres professionelle folk som påtager sig rådgivning og det egentlige ansvar for at lovens krav til tilgængelighed er opfyldt. Det egentlige ansvar påhviler bygherren.  DH henviser som eksempel til Statens Byggeforsknings Institut.