Links
Tilgængelighed for alle! BY FOR ALLE programmet under Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen lancerer ny hjemmeside - www.kk.dk/byforalle. BY FOR ALLE arbejder for en bedre tilgængelighed i København, så alle, også fx kørestolsbrugere, ældre, unge, barnevognsbrugere og blinde kan deltage på lige fod med andre i byens liv. Vores nye hjemmeside skal fungere som opslagsværk og informations- og inspirationsportal for tilgængelighed i byen. På hjemmesiden kan man finde information omkring BY FOR ALLE programmet. Herunder eksempler på de tilgængelighedsprojekter BY FOR ALLE er engageret i, samt generelle målsætninger og baggrund for programmet. Desuden kan man finde inspiration til tilgængelighedsløsninger i forbindelse med anlægsarbejde og links til div. organisationer, der har med tilgængelighed at gøre. Håbet er, at hjemmesiden kommer til at fungere som et pejlemærke i arbejdet med tilgængelighed i København. Siden skal kunne benyttes af alle, der ønsker information eller inspiration indenfor emnet. Derfor er det afgørende, at der bliver linket til siden fra div. organisationer, på samme måde som BY FOR ALLE sørger for at linke til dem. Over tid er målet, at siden bliver en ’interaktiv håndbog’ i tilgængelighed. Det vil sige, at siden vil blive formet på baggrund af de forskellige brugeres behov. BY FOR ALLE byder hermed velkommen, og glæder sig til et frugtbart samarbejde med jer alle! www.kk.dk/byforalle
