Referat: 34. FU-møde d. 06.05.2010
referat
Referat fra FU-møde i DH Kolding
torsdag d. 6. maj kl. 14.30
- Godkendelse af dagsorden.
Dagsorden blev vedtaget.
- Økonomi.
Lilian oplyser at vi d.d. har en kassebeholdning på 15.780 kr. Der er endnu ikke søgt tilskud for i år. Når der er udarbejdet et mere detaljeret budget for 2010 sendes ansøgning. Lilian har aftale herom med DH.
- Orientering fra formanden og/eller FU-medlem.
Der har siden sidste møde været udsendt mail til FU og bestyrelse angående kandidater til brugerkomite ved Nota – vi har ikke fået meldinger om mulige kandidater.
Da Nyreforeningens bestyrelsesmedlem Mogens Nielsen er gået bort lige efter påske bedes alle ajourføre deres bestyrelsesliste og mailliste.
Fra DH har vi fået opfordring om at stille spørgsmål til de kommunale modeller for udmåling af borgerstyret assistance.
Der er udsendt fælles udtalelse fra Ole Pass, formand for socialchefforeningen og Stig Langvad angående debatten om handicapområdet.
DH har udsendt pressemeddelelse: Fri os fra gabestokken – vi forsøger at få det bragt lokalt i avisen.
Invitation til fyraftensmøde om debatten om udgiftsstigninger på handicapområdet 1. juni kl. 16.00 – 19.00 i Handicapcenter København. Da der er langt ønsker vi ikke at deltage!
Referat fra repræsentantskabsmødet er fremsendt. Kan ses på DH´s hjemmeside (link fra forsiden).
Stig Langvad er stadig formand.
Nyvalgt i forretningsudvalget er Sytter Kristensen (LEV), Lone Nørager Kristensen (Dansk Epilepsiforening) og Janus Tarp (PTU).
Næste repræsentantskabsmøde er 6 – 7. maj. 2011.
Der har været fællesseminar for LBR og Arbejdsmarkedsudvalget i Kolding kommune 22 -23. april, hvor man har startet planlægningen af beskæftigelsesindsatsen for 2011.
- Orientering fra Handicaprådet.
Handicaprådet er nu konstitueret, Stepan Svoboda er genvalgt som formand, næstformand er Lis Ravn Ebbesen. Der er formøde 11. maj på KUC – næste møde er 17. maj.
Normalt er møderne 2 torsdag i måneden (i maj udskudt p.-g.a. Kristi Himmelfart).
- Planlægning af årsmødet.
Der er pt. indkommet indstillinger på Hans, Karen og Scleroseforeningen indstiller Jan Isacsson. Inge Stausholm mangler (er kommet når referat skrives).
Kontakt til Jan Isacsson da der var lidt tvivl om hvad indstillingen dækkede – efter samtale d.d. kan oplyses at han indstilles til FU.
Mødet starter med indlæg og debat ved Morten Carlson – ca. fra 19 – ca. 20 – 20.30.
Herefter kaffe med brød. I forbindelse med kaffen foretages registrering af stemmeberettigede.
Stefan spørger John Sørensen og Gudrun Budde om de vil modtage forslag som dirigent og referent.
Beretninger fra råd mm.: Helle Riley og Anette Thorsen kontaktes.
Der udarbejdes foreningsliste til dirigent.
- Eventuelt.
Nye mødedatoer: 8.juni konstituerende møde FU
31. august kl. 14.30
16. november kl. 14.30
Møderne afholdes i KUC.
