Referat: Årsmøde 2010
Årsmødereferat
Referat af årsmøde 2010
DH, Kolding afdelingens årsmøde den 26. maj 2010 på KUC kl. 19.00
Ole Dahl har desværre været nødt til at trække sig som DH`s formand i Kolding p.gr.a. Sygdom.
Konstitueret formand, Karen Rasmussen bød velkommen til DH`s næstformand, Morten Carlsson og de 24 tilmeldte deltagere.
Morten Carlsson er uddannet journalist, socialformidler og TV-regissør. Udover at være DH`s næstformand i Hovedbestyrelsen er han også i Klagenævnet for vidtgående specialundervisning. Han er formand i Landsforeningen Autisme. Er tidligere DR-redaktør, hvor han bl.a. var leder af Melodi Grand Prix. Morten Carlsson er også projektmanager, Bestyrelsesformand i SOVI (erhvervsdrivende fond). Han er Event produ-cent i STV Production A/S.
Som man kan regne ud, er Morten Carlsson en meget energisk og driftig mand, så vi er glade for, at han kunne finde tid til at komme til vores årsmøde.
Morten Carlsson holdt oplæg omkring kommunernes handicappolitik, der bygger på FN`s handicapkonven-tion.
Referat kan ses under evt.
1. Valg af dirigent: Stepan Svoboda, DHF - Kolding afd. blev valgt.
Stepan kunne konstatere, at årsmødet var lovligt indkaldt og at dagsordenen m.m. var udsendt rettidigt
jf. DH`s vedtægter.
2. Valg af referent: Ida Merethe Jørgensen, Landsforeningen Autisme, blev valgt.
3. Godkendelse af dagsorden: Den blev godkendt uden ændringer.
4. Navneopråb - optælling af stemmeberettigede:
Af de 24 deltagere var der 11 stemmeberettigede -
Karen Rasmussen - PTU
Stepan Svoboda – Dansk Handicap Forbund
Lillian Jacobsen - Dansk Parkinsonforening
John Thomhav - LEV
Inge Stausholm - LEV
Ida Merethe Jørgensen – Landsforeningen Autisme
Thorbjørn Halvorsen - SIND
Henning Ravn Larsen – Danske Døves Landsforbund
Hans Mikkelsen - Dansk Blindesamfund
Gudrun Budde Gade – Dansk Handicap Forbund
Arne Jessen - Høreforeningen
5. Valg af stemmetæller: Rasmus
6. Fremlæggelse af beretning for år 2009.
Konstitueret formands beretning:
Karen Rasmussen læste den skriftlige beretning 2009 op. Beretningen kommer sidst i referatet.
Karen kunne derudover fortælle, at der er søgt tilskud til et afd. møde.
At kommunens handicappolitik blev vedtaget i efteråret 2009.
Thorbjørn Halvorsen spurgte, hvilke arrangementer DH var interesseret i. Karen vil tage kontakt med
foreningerne ang. dette.
Beretningen blev enstemmigt godkendt.
Handicaprådet:
Stepan Svoboda kom med en mundtlig orientering om arbejdet i rådet.
Han kunne berette, at der er et meget positivt samarbejde i rådet. Hvis man har en sag, opfordres der til at kontakte en fra rådet.
Handicaprådet får sagerne før de er behandlet i udvalgene.
Desværre er der opstået problemer vedr. mødetidspunkter. Se sidst i referatet brev fra DH til borgmester og gruppeformænd.
Beskæftigelsesråd:
Henning Ravn Larsen er trådt ud af beskæftigelsesrådet og fortæller lidt om de 3 år, han har siddet i rådet. Han startede sammen med Helle Riley, og de havde et godt samarbejde.
Da han startede var der lav ledighed i Kolding, men i efteråret 2008 startede det med arbejdsløshed, som siden er vokset. Det gik fra "hvidt til sort".
Handicapgruppen drukner herefter under "den svage gruppe". Så der er nok at gøre.
Karen Rasmussen, PTU, er trådt ind i beskæftigelsesrådet i marts i år i stedet for Henning Ravn Larsen.
Karen Rasmussen har været med til et møde og har været med til seminar i Haderslev ang. beskæftigelsesplan.
Thorbjørn Halvorsen fortæller, at han har hørt fra Tine Roos i marts måned , at Kolding Kommune har en flexpulje på 20 mill. kroner. Hvor er de penge? Det er jo meningen, at de skal bruges til skåne- og flexjob.
Handicaprådet vil spørge ind til det.
Gudrun Budde mener kommunen skal lave PR for ordningen.
Thorbjørn Halvorsen foreslår, at vi etablerer en flexjobmesse.
Klageråd for hjemmehjælp:
Karen Rasmussen, PTU læste op af beretning fra Annette Thorsen, som ikke havde mulighed for at være til stede.
Annette Thorsen siger bl.a., at det at være selvhjulpen har fået en renæssance. Serviceniveauet er reduceret betydeligt. Der har været 23 klager og 3 orienteringssager. Under 10% af dem, der er omvisiteret, har kla-get. Beretning findes under evt.
Handicaprådet opfordrer til at når og hvis man får afslag, så få det på skrift. Til dette kan Jan Isacsson, Scleroseforeningen, oplyse, at der er sket en ændring, nu tilbyder kommunen selv, at man får det skriftligt.
7. Fremlæggelse af handleplan for år 2010/2011:
Stepan Svoboda mener vi skal lave et arrangement, som kunne hedde:
Fra førtidspensionist til folkepensionist.
Man kunne invitere borgere fra kommunen i samarbejde med foreningerne i DH.
Handleplanen blev vedtaget.
8. Fremlæggelse af regnskab for år 2009.:
Økonomiansvarlig Lillian Jakobsen gennemgik det reviderede årsregnskab for 2009.
Der var ingen spørgsmål til regnskabet, hvorefter det blev enstemmigt godkendt.
9. Fremlæggelse af budget for år 2010:
Det er tidligere blevet godkendt og fremsendt pr. mail, hvorefter det blev fremlagt til orientering på årsmødet.
10. Valg til Forretningsudvalg (FU)
Formand:
Konstitueret formand Karen Rasmussen, PTU modtager valg: Valgt for 1 år(formand var ikke på valg i år)
På valg for 1 år FU medlem Hans Mikkelsen, Dansk Blindesamfund, modtager genvalg: Valgt
På valg for en 2 årig periode:Lillian Jacobsen - Dansk Parkinsonforening - modtager IKKE genvalg
Inge Stausholm – LEV modtager genvalg: Valgt
Nye indstillinger: Jan Isacsson, Scleroseforeningen Valgt
Valg af revisor:
Henning Ravn Larsen – modtager genvalg: Valgt
Evt..
Oplæg med Morten Carlsson.
M.C. skulle snakke om kommunernes handicappolitik, som bygger på FN`s Handicapkonvention.
Det er vigtigt, at vi i DH og handicaprådene følger op på den politik mindst en gang årligt. Har man nået de mål, man satte, og hvad skal man videre arbejde med? Man skal have prioriterede projekter i handicappolitik.
M. C. fandt det mærkeligt, at klager i handicapsager er steget efter at handicappolitikken er vedtaget, det kan man da kun være enig i!
Der blev også drøftet BPA, borgerstyret, personlig assistance, hvor DH oplever stor utryghed hos borgerne, der har BPA.
Der er kommet en ny lovgivning om BPA, der trådte i kraft den 1. januar 2009, men der hersker i den grad kaos omkring den.
På den ene side går det trægt med at få lovgivningen ført ud i livet, og på den anden side udmåles tilskuddet langt fra altid efter lovgivningens intentioner.
DH har erfaret, at det ikke er alle 98 kommuner, der er nået lige langt i forhold til at efterleve lovgivningen i servicelovens § 95 og § 96 i ord og bogstav.
M. C. mente, at KL, kommunernes landsforening, saboterer BPA, og at de mener DH har fået for meget magt!!
Hvis man som borger har BPA og er i tvivl ang dette, kan man altid henvende sig til LOBPA, Landsorganisationen Borgerstyret personlig assistance, de kan råde og vejlede i forbindelse. med BPA.
Der blev også talt om STU, Den særlig tilrettelagte Uddannelse for unge med særlige behov.
Der er 84 %, der får en STU.
Her 1½ år efter lovgivningen er trådt i kraft, er der stadig kommuner, der ikke er i stand til at give alle unge i målgruppen mulighed for at gå på uddannelsen - selv om de har retskrav på uddannelsen!
Så der er stadig nok at gøre for DH....
Morten Carlsson var meget inspirerende og god til at få folk med, det var et virkeligt godt oplæg, han holdt.
Han sluttede af med at sige, at vi er et samfund med flere kontrolfunktioner end hjælpefunktioner!!
Handicappolitikken skal forenkles, da det er utrolig svært for den enkelte borger at finde vej i junglen.
Vi i DH har masser af opgaver at tage fat på, men vi skal huske , at indflydelse også betyder ansvar.
Beretning fra klagerådet for hjemmehjælp 2009. Af Annette Thorsen
Tildelingskriterierne for praktiskbistand og personligpleje har fyldt en del i medierne. Derfor er det mig en gåde at kun 26 personer har klaget over kommunens afgørelse. Lad mig slå fast: det er svært at få bevilget hjælp, hvis visitator kan anvise en metode så ansøgeren selv bliver i stand til at løse opgaven. Det, at være selvhjulpen har fået en renæssance.
Generelt vil jeg sige, at hvis visitator har beskrevet en metode til hvordan en borger kan magte en praktisk dagligdagsopgave uden brug af ”håbløse hjælperedskaber ” og på en ergonomisk forsvarlig måde, har jeg vurderet at borgerne selv kan udfører opgaven.
Jeg er enig med forvaltningen, i at hvis en borger f.eks. kan skovle sne, slå græs, luge ukrudt, feje fliser eller spille bowling, så er der en god grund til at tro, at borgeren også kan bruge en støvsuger.
Jeg forstår godt den frustration borgere, der mister hjemmehjælp føler. Det er selvfølgelig nærmest umuligt at forstå, hvorfor man nu selv skal, selv om ens diagnoser ikke er anderledes. Men service niveauet er reduceret. Fremover vil endnu færre få permanent hjælp, da der skal forsøges ”genoptræning” før bevillig. Foreløbig som forsøg i udvalgte områder.
Statistikken for 2009 viser, at der har været 23 klager og 3 orienteringssager, dvs. sager hvor problemet er løst før sagen kom i klagerådet.
Klagerne fordeler sig sådan:
10 klagere har ikke fået bevilget hjælp
9 klagere har fået reduceret deres hjælp
4 klagere er frataget alt hjælp
17 borgere har klaget over praktiskhjælp og 8 har klaget over personlig pleje.
Klagerådet har i 20 af sagerne vurderet at forvaltningens afgørelse var i orden. Kun i 3 sager har nogle af klagerådets medlemmer haft en anden opfattelse. Seniorudvalget har i 21 sager fastholdt visitators afgørelse og kun i 2 tilfælde delvist imødekommet klageren.
Overordnet har der været 2 typer sager der har fyldt en del. Ægtefælles forpligtigelser og trygheden ved at der er en hjemmehjælper når borgeren er i bad. Uanset hvor hårdt det er, så er loven altså bare sådan, at en rask eller næsten rask ægtefælle skal varetage de praktiske opgaver i hjemmet, også selv om ægtefællen yder personligassistance til sin ægtefælle. Desværre rammer det i høj grad de af vores medlemmer som er gifte og der har brug for hjælp.
Der har tidligere være en praksis for at borgere der har været utrygge ved at gå i bad, pga. risiko for fald, har fået bevilget hjælp. Sådan er det ikke mere. Man får kun hjælp til bad, hvis man ikke selv kan vaske sig. Jeg er personlig enig i, at der ikke skal ydes hjemmehjælp til at stå udenfor badeværelsesdøren og vente på at en borger er færdig med at bade. Hvis hjemmehjælperen skal bevilges skal det være til en konkret ydelse.
Referent Ida M. Jørgensen
