Referat fra årsmødet 2009 + Beretninger
Referat fra DH-Koldings årsmøde den 13. maj 2009 kl. 19.00 på KUC. Desuden formandens beretning og beretning fra Klagerådet.
Formanden Ole Dahl bød velkommen til de 20 tilmeldte deltagere
1. Valg af dirigent. : John Sørensen, DHF – Kolding afd. blev valgt
John kunne konstatere at årsmødet var lovligt indkaldt og at dagsordenen m.m. var udsendt rettidigt jf. DHs vedtægter.
2. Valg af referent : Gudrun Budde Gade, DHF – Kolding afd. blev valgt
3. Godkendelse af dagsorden : Den blev godtkendt uden ændringer
4. Navneopråb – optælling af stemmeberettigede :
Af de 20 deltagere var der 12 stemmeberettigede -
Ole Dahl – scleroseforeningen
Stepan Svoboda – Dansk Handicap Forbund
Lillian jakobsen – Dansk Parkinsonforening
John Thomhav – LEV
Pernille G. Paulsen – Muskelsvindfonden
Jørgen Meier, Hjernesagen
Inger Jørgensen – Dansk Blindesamfund
Ida Merethe Jørgensen – Landsforeningen Autisme
Karen Rasmussen – PTU
Thorbjørn halvorsen – SIND
Arne Jessen – Høreforeningen
Henning Ravn Larsen – Danske Døves Landsforbund
5. Valg af stemmetællere : Thorbjørn Halvorsen og Pernille G. Paulsen
6. Fremlæggelse af beretning for år 2008.
Formandens beretning :
Ole Dahl læste den skriftlige beretning 2008 op, hvorefter der ikke var yderligere spørgsmål – KUN ros for afdelingens store arbejde.
Beretningen kommer sidst i referatet.
Beretningen blev enstemmigt godkendt.
Handicaprådet :
Stepan Svoboda kom med en mundlig orientering om arbejdet i rådet.
Rådet har i årets løb, brugt meget tid på at få nedskrevet Kolding Kommunens Handicap Politik – et stort arbejde, så er blevet meget godt modtaget af politikerne. ALLE er glade for den og godt med et officielt papir at arbejde ud fra .
Forvaltningerne kommer med sager, som har betydning for mennesker med handicap. Det er også muligt for hver organisation at komme med generelle problemstillinger til rådet. HUSK at tage det med hjem i jeres bagland.
Beskæftigelsesråd :
Henning Ravn Larsen kom med en mundlig orientering om arbejdet i rådet. Det har været meget vigtigt med synlighed af mennesker med handicap og rådet varetager alles interesser. De kæmper for at der skal laves beskræftigelsesplaner for alle ledige.
Politikerne lytter til rådet, som har nogle spændende problemstillinger at arbejde med.
Rådet har taget kontakt til folkeskolerne for at førsøge at stoppe den store ledighed, som vi desværre ser er på vej. Det er specielt unge under 18 år, unge uden uddannelse eller mennesker med handicap, som er ledige.
Rådet vil også arbejde for at nedsætte sygefraværet blandt de unge og menneskerne med handicap.
Kommentar – Dejligt at der bliver lyttet til rådets arbejde, men bliver revalideringens muligheden ikke brugt mere ?? – nej det bruges ikke ret meget mere, det er som om at personen skal gøre sig ” fortjent” til revalideringen !!!
Klageråd for hjemmehjælp :
Annette Thorsen kom med en mundlig orientering om arbejdet i rådet. Sidste år kunne hun oplyse at der ikke havde været ret mange klager at arbejde med, men denne udvikling kunne desværre ikke holde i 2008. Der er kommet 32 klager fra de 3000 borgere, som benytter hjemmehjælp i Kolding Kommune.
Hele Annettes beretning kommer sidst i referatet.
Annette sluttede med at fastslå at hun håber ikke der bliver flere
besparelser på hjemmehjælps området, da det ikke kan bære flere forringelser.
7. Fremlæggelse af handleplan for år 2009
Der var ingen ændringer til den tidligere godkendte handleplan for 2009.
8. Fremlæggelse af regnskab for år 2008
Økonimiansvarlig Lilian Jørgensen gennemgik det reviderede årsregnskab for 2008 – det viser et overskud på 2.480,96 kr. Heraf overføres 192,21 kr. til år 2009 jf. DHs vedtægter omkring overførsel af overskud.
Der var ingen spørgsmål til regnskabet, hvorefter det blev enstemmigt godkendt.
9. Fremlæggelse af budget for år 2009
Det er tidligere blevet godkendt og fremsendt pr. mail, hvorefter det blev fremlagt til orientering på årsmødet.
10. Valg til Forretningsudvalg (FU).
John Thomhav, LEV ønsker at stoppe i FU, da Inge Stausholm, LEV er indtrådt i FU. Derved skal der vælges 4 personer til FU. 3 personer for 2 år samt 1 person for 1 år.
Formand :
Ole Dahl, Scleroseforeningen – ønsker genvalg : Valgt for 2 år
FU :
Stepan Svoboda, Dansk Handicap Forbund - ønsker genvalg: Genvalgt
Nye indstillinger :
Hans Mikkelsen, Dansk Blindesamfund Kreds Trekantområdet : Valgt
Ida Merethe Jørgensen, Landsforeningen Autisme : Valgt
Karen Rasmussen, PTU Trekantområdet : Valgt
Forsamlingen godkendte at FU afklare senere, hvem af de 4, som er valgt for 1 år.
Valg af revisor:
Henning Ravn Larsen – ønsker genvalg : Genvalgt
11. Behandling af indkomne forslag : Der var ikke kommet nogle forslag
12. Eventuelt :
Annette Thorsen kunne fortælle at de forskellige brugerrepræsentanters arbejde nytter noget... Kommunen havde bestemt at det var den billigste leverandør, som havde vundet leveringen af specialindrettet biludstyr de næste 2 år. Pga. brugerrepræsentanternes arbejde, blev denne beslutning ændret, sådan at Langhøj i Århus er kommunens leverandør.
Henning Ravn Larsen kunne fortælle at Kommunikationscenteret i Vejle, hvor han sidder pt. ændre valgprocedure. Sådan at det fremover bliver 1 person fra hver kommune centeret dækker dvs. 4 personer. Det vil være godt, hvis den valgte person har relation til arbejdet i Handicaprådet. DH, Kolding afdelingen skal udpeje en ny repræsentant til efteråret 2009.
Annette Thorsen kom med en opfordring til alle organisationerne.... næste år vil det være godt om alle sendte en ”garvet” repræsentant og en ”ny / yngre” repræsentant til DHs årsmøde, da vi jo er nød til at tænke på fremtiden i organisationerne.
Stepan Svoboda kom med en opfordring i dette valg år om at tænke på, hvilke personer eller partier vi sætter krydset ved i november måned. Nogle personer med handicap stiller op til byrådet i Kolding. Disse personer er måske bedre til at kæmpe for vores synspunkter.
Vi snakkede også om forskellige aktiviteter vi kunne afholde for at få fat i en større del af medlemsorganisationerne og derved også få flere deltagere til DH, Kolding afdelingens aktiviteter.
Referent : Gudrun Budde Gade, Vamdrup den 18.05.2009
--- --- --- --- --- --- --- ---
Formandens beretning – 2008 :
Beretning
Vi har afholdt 7 forretningsudvalgs møder i 2008. Jeg har deltaget i 2 formandsmøder i DH
Birgitte og jeg deltog i workshops angående ombygningen af Koldings Banegård. Vi var meget obs. på tilgængeligheden. De andre deltagere, Politiet, Kolding Bibliotek, Ariva, Kolding Taxa, Saxildhus, Dansk Cyklistforbund, Ældrerådet, Kolding Posthus og ikke at for glemme Ejerforeningen Slotsmøllen. De var lydhør og forstod nødvendigheden af vores ønsker. Mange af ønskerne er tænkt ind i ombygningen.
Birgitte var til temamøde i København, for at få inspiration fra Københavns ombygning af deres banegårdsplads, til vores.
Iver Clausen måtte desværre trække sig fra posten i FU på grund af helbredet, vi ønsker Iver alt godt fremover.
Pladsen i Forretningsudvalget overtog Inge Stausholm fra LEV.
Pernille Gaarde trak sig fra Handicaprådet, grundet arbejde som dagplejer. Suppleant Ole Dahl indtrådte i rådet.
Som ny suppleant indstillede forretningsudvalget Jimmy Kristensen fra Dansk Handicapforbund. Byrådet godkendte Jimmy som vores nye suppleant.
Annette Thorsen ønskede flere brugerrepræsentanter i Kolding Kommune og det med rette. Vi kan selvfølgelig ikke forvente at Annette kender alle hjælpemidler.
Vi fik 7 nye brugerrepræsentanter tilknyttet Kolding Kommune.
Sammen med Scleroseforeningen havde vi en hyggelig aften med Familien Wagner. Vi deltog med 5 fra DH.
Her i foråret ville vi afholde et temamøde med Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH). Det gik i vasken, det var svært at finde en dato og så lige prisen på 1500 kr. var høj for høj. Vi tager det op senere.
Landsforening Autisme har valg Ida Jørgensen som deres repræsentant i bestyrelses, vi ønsker hende og Landsforening Autisme velkommen.
I April var jeg til et møde hos Sydtrafik sammen med andre organisationer i DH. Mødet var om samkørsel kørsel. Der var kun mødt 5 organisationer op. Når jeg modtager referatet sender jeg det ud til jer.
Meget at vores tid i 2008 har omhandlet Kolding Kommunes Handicappolitik. Jeg er af den overbevisning at tiden er givet godt ud.
For at få så mange som muligt til at komme med deres ønsker og ideer til politikken, inviterede Kolding Kommune til debataften på KUC. Efter et kort oplæg af Lis Ravn Ebbesen, Stepan Svoboda og Kaj Stubben, begyndte mødet.
Der var opstillet små borde hvor man kunne diskutere, med de repræsentanter fra kommunen der havde noget med ens handicap at gøre. Efter Kaj Stubben kom der mange ideer og ønsker til politikken.
Vi regner med at politikken er på plads i 2009.
Det er valg år, Vi skal vælge repræsentanter til Handicapråd, Lokale Beskæftigelsesråd og Klagerådet. Der er blevet gjort et stort stykke arbejde af de repræsentanter fra DH i rådene og nævnet og det vil jeg og andre gerne takke for.
Det store arbejde skal helst fortsætte og derfor håber jeg, at mange af jer vil forsætte, det gør det immervæk lettere for de nye medlemmer der måtte komme i rådene og nævnet.
For mit eget vedkommende har jeg valgt ikke at stille op til Handicaprådet, jeg vil bruge mere tid og kræfter i DH lokalt
Som i selvfølgelig ved har DH jubilæum, og for at markerer det, vil der i efteråret blive afholdt en event. Jeg skriver til jer senere om eventen..
Ole Dahl
--- --- --- -- --- --
Beretning fra Klagerådet 2008 :
Der har været langt flere klager i 2008 end i 2007. Men klagerne er stadig for størstedelens vedkommende en konsekvens af revisiteringen som kommunen foretog på baggrund af den besparelse der var lagt ind i budget 2007.
Der har været 32 klager i alt. 29 klager har vedrørt praktisk hjælp og 3 klager vedrørte personlig pleje.
Årsagerne til klagerne er statistisk set:
15 klager over at de er frataget hjælp
8 klager over at de er reduceret i hjælp
6 klager over at de ikke fik bevilget hjælp og
2 klager over udførslen af hjælpen
Klagerådet har i 22 af sagerne givet Kolding kommune ret i at deres afgørelse er i overensstemmelse med kommunens kvalitetsstandard. I to sager har klagerådet været uenige med kommunen og i 4 sager har et rådsmedlem været uenig og 5 rådsmedlemmer enige i kommunens afgørelse. Det er ikke mig der har særstandpunkt.
4 sager var orienteringssager, dvs. sagen har været løst før klagerådet nåede at behandle den.
I forbindelsen med revisiteringen er i alt 3100 borgeres hjælp revisiteret. 240 borgere blev frataget deres hjælp, 900 borgere har fået reduceret deres hjælp svarende til ca. 30 % af de der fik hjælp før besparelsen. I alt er der reduceret med 920 timer.
Annette Thorse
