Share |
Forside | Referater | DH-Lejre 2011 | 2011.11.30 - Ligeværdighed i fokus for ny handicappolitik - pressemeddelelse

2011.11.30 - Ligeværdighed i fokus for ny handicappolitik - pressemeddelelse

Ligeværdighed var i fokus, da Handicaporganisationerne i DH-Lejre i sidste uge gik i gang med at inspirere til den nye handicappolitik i Lejre Kommune.

2011.11.30 - Ligeværdighed i fokus for ny handicappolitik - pressemeddelelse

Inspirationsmøde i Østergadecentret - Foto: Susan Wiingaard

30.11.11
Pressemeddelelse

Ligeværdighed i fokus for ny handicappolitik

Ligeværdighed var i fokus, da Handicaporganisationerne i DH-Lejre i sidste uge gik i gang med at inspirere til den nye handicappolitik i Lejre Kommune. Mødet kom på rette tidspunkt i en  uge, der fik handicap i fokus. Mandag aften vedtog kommunalbestyrelsen nemlig en tidsplan for hvordan man kan have en handicappolitik klar inden sommerferien. Og allerede tirsdag havde DH-Lejre inviteret til en inspirationsaften i Østergadecenteret med menneskerettighedsrådgiver Birgitte Kofod Olsen om Handicapkonventionen og Handicappolitik. Endelig slutter ugen med uddeling af kommunens Handicappris lørdag den 3. december på FNs internationale handicap-dag.

-” Mennesker med handicap oplever i mange sammenhænge at være udelukket fra at deltage i aktiviteter, der er vigtige for deres liv og dagligdag. Mange oplever at være afhængige af andre og ikke at kunne bestemme over egen dagligdag. Ofte bliver man opfattet som sit handicap, ikke som en person med en funktionsnedsættelse. Det gælder både i det offentlige liv og i privatlivet ”, sagde Birgitte Kofod. ”FN-konventionen understreger at mennesker med handicap har ret til at være inkluderet i samfundet og deltage på lige vilkår med andre borgere. De har ret til selv at træffe beslutninger og valg for eget liv og hverdag.”

Birgitte Kofod Olsen
Birgitte Kofod Olsen - Foto: privat

- ”Det er klart at dette giver nogle udfordringer på det kommunale plan – især i en ressourceknap tid. Her er det godt at vide, at dengang staterne i FN forhandlede konventionen, da vidste de godt, at det vil tage tid med den nødvendige ændring både holdningsmæssigt, administrativt og praktisk. Konventionen taler derfor om fremadskridende fuld opfyldelse i forhold til retten til bolig, uddannelse, arbejde og sundhed. Det betyder,  at myndighederne skal tænke langsigtet og lave en plan for hvornår man kan opfylde konventionens forskellige mål”, fortsatte Birgitte Kofod.

Inspirationsmøde i Østergadecentret - beskåret
Inspirationsmøde i Østergadecentret - Foto: Susan Wiingaard

Udover personer med handicap og bestyrelsen for DH-Lejre, deltog der på mødet repræsentanter for Lejre Kommune, Kommunalbestyrelsen, Handicaprådet og fra handicaptilbud i Lejre Kommune. Der var stor spørgelyst på mødet, som var støttet af Lejre Kommunes §18-midler.

Pressemeddelelsens fulde tekst findes nedenfor.

Søg