Share |
Forside | Referater | Referat af bestyrelsesmøde DH-Nyborg d. 6/10-10

Referat af bestyrelsesmøde DH-Nyborg d. 6/10-10

Referat af bestyrelsesmøde DH-Nyborg d. 6/10-10

 

Referat af bestyrelsesmøde DH-Nyborg d. 6/10-10

 

Deltagere: Inge Qvist Jordhøj(IQJ), Ib Kruse (IK), Lillian Heidenreich (LH), Susanne Geertsen (SG), Torben Jensen (TJ), Anna Bettina Hansen (ABH), Carl-Erik Christensen (CEC), Mitzi Fårbæk (MF) og Birthe Rasmussen (BR)

 

Dagsorden:

1.      Nyt fra formanden

2.      Nyt fra Handicaprådet

3.      Nyt fra bestyrelsen

4.      Eventuelt, forslag til emner til fællesmøde i Ringe.

 

Ad 1) IQJ orienterer om et kursus i PR, som udbydes af journalist Maibritt Lund, på Vejle Fjord d. 13/10 2010 kl. 16.30 – 18.30. Kurset omhandler bl.a.: Hvad er en god historie? Hvordan vinkler man historien? Hvad skal der til for at få avisen vil skrive historien? SG og LH, vil måske gerne deltage i dette. De vil få transportudgifter dækket af DH-Nyborg.

 

DH´s repræsentantskab besluttede på møde i april 2010 at i gangsætte en proces, der frem til repræsentantskabsmødet i 2011 skal udvikle en samlet strategi for Danske Handicaporganisationer. Strategiplanen skal lægge linjer for de hovedtemaer, DH politisk skal arbejde med de nærmeste 5 – 10 år. I den forbindelse afholdes den 3 regionalt placerede møder.  

Møderne er åbne for repræsentanter for alle medlemsorganisationer samt for aktive i DH´s afdeling.
For DH-Nyborg, vil mødet blive afholdt d. 4/12 2010 på Cafe Clara i Odense, mødet afholdes fra kl. 10 – 16.

Der vedhæftes invitation sammen med udsendelse af dette referat. Foreløbig har LH og SG tilkendegivet at de deltager.

 

IQJ oplyser om fællesmøde for DH-medlemmer på Fyn. Mødet afholdes af DH-Faaborg-Midtfyn, og finder sted d. 9/11 2010 kl. 18 – 21.30, Plejecenter Tingager, Østre Ringvej 7-9, 5750 Ringe. Dorthe Stief fra DH vil lede mødet, hvis indhold vi kan være med til at bestemme. Der er på forhånd ikke et fastlagt tema, men der lægges op til en form for diskussionsmøde, hvor afdelingerne kan dele erfaringer og synspunkter til aktuelle emner. Der opfordres til at afdelingerne byder ind med emner til dagsorden. Forslag til punkter til dagsordenen (med en kort beskrivelse af hvad det drejer sig om) sendes til DH-Faaborg-Midtfyn, Pia Pedersen senest d. 27/10-10 hvor der ligeledes er tilmeldingsfrist.
IQJ, CEC, MF, LH og SG deltager.

 

Orientering om at IQJ har indstillet IK til rådet for socialt udsatte, der foreligger endnu ikke svar, om IK er kommet ind i dette råd.

 

Dorthe Stief fra DH, vil gerne aflægge besøg til et vores bestyrelsesmøde, hun kunne ikke denne gang, men bliver inviteret til vores næste bestyrelsesmøde.

 

Ad2)IK orienterer fra Handicaprådet.
Der orienteres om Handicaprådets høringssvar til budget 2011, se vedhæftede fil. Nogle af de områder Handicaprådet havde gjort bemærkninger til, undgik alligevel besparelser, grundet tilladelse til at hæve kommuneskatten i Nyborg kommune.

 

Handicaprådet har rettet henvendelse til Nyborg kommune, vedr. side 3 i LokalAvisen, hvor kommunen orienterer. Det er ikke altid lige læsevenligt for svagtseende, mht. de farver der bliver valgt som baggrund. Der opfordres til at bruge hvid eller gul baggrund, sorte bogstaver, ikke kursiv skrift, almindelig skrift.

 

Der blev ved sidste møde i Handicaprådet, rejst spørgsmål om hvor strandkørestolen v. Fyns badestrand befinder sig. Ved henvendelse til teknisk forvaltning, oplyses det at strandkørestolen befinder sig på materialegården, den blev fjernet fra stranden, idet skuret, som den stod i, blev udsat for hærværk.
Der blev rejst en sag i teknisk udvalg, vedr. strandkørestolen og dens evt. tilbagevenden til Fyns Badestrand.


Der har været henvendelse fra Øksendrup forsamlingshus. Der er ved at blive renoveret og har i den forbindelse søgt råd vedr. ramper mv. så stedet vil blive mere tilgængeligt.

 

Der er indhentet tilbud på teleslyngeanlæg til det mødelokale på Vestervold, tilbuddet er pålydende kr. 15.000.- + moms. Dette videregives til Lars Andersen, kulturforvaltningen.

 

 

Ad 3) Orientering fra Det lokale beskæftigelsesråd(LBR), v. IQJ

IQJ og CEC deltog konference d. 22/9 2010, om ”Er der en vej til job for alle?”.

 

Jobcenter Nyborg er blevet udnævnt til Gazelle-jobcenter, grundet stor succes med, at få unge kontanthjælpsmodtagere, med andre problemer end ledighed (matchgruppe 2),  i virksomhedsrettet aktivering. Dette skyldes i høj grad, det etablerede virksomhedscenter, hvor jobcentret samarbejder med en lang række virksomheder både i og udenfor kommunen.

 

CEC, supplerer fra LBR, at der har været en diskussion om DH-repræsentanter berettigelse i LBR. Udledt at dette er der forslag om et Temamøde i LBR, der skal handler om hvad kan vi brug hinanden til i LBR.

 

Ad 4) Nyt fra bestyrelsen.

BR og TJ som deltager i brugerråd for henholdsvis mobilitets- og synsområdet ved Center for rehabilitering og specielrådgivning (CRS), vil fortsat få dækket deres transportudgifter ved deltagelse i møder, fra DH-Nyborg. BR har forespurgt ved CRS om brugerrådene kunne dækker disse udgifter, men det kan ikke lade sig gøre, da det er frivilligt at deltage i disse brugerråd.

 

 

 

 

TJ rykker igen for at få planlagt en byrundtur med deltagelse af kommunen, mht. at få tjekket byens tilgængelighed. Der er møde med kommuneingeniøren i forbindelse med området ved Svansø, hvor vi kan rejse forslaget.

TJ efterlyser skiltning til handicaptoilettet i Nørregade. TJ bemærker at der ingen afmærkning på rampen ved Nordea. TJ oplyser ligeledes at der er problemer for kørestolsbrugere ved overgang ved naturbroen.

 

Ad 5) evt.

CEC foreslog at vi holder et forberedelsesmøde i forbindelse med deltagelse i DH´s strategimøde. Her kunne tage en drøftelse af, hvad vi gerne vil have med.

 

Næste møde aftalt til d. 5/1 2011 kl. 19.00.   

     

 

Referent: Birthe Rasmussen

  

 

HandiKlip 23/05 2012
Fra dagens dagblade
USA advarer danske sklerosepatienter (Danmark Radio), 23/05 2012
HandiKlip-arkivet
Tilmeld dig Handiklip
Medlemslogin
Log ind
Bliv bruger
 
Søg