Share |
Forside | Dokumenter | Samarbejsforum for frivilligt socialt arbejde | Samarbejdsforum: Referat fra møde den 9. februar 2011

Samarbejdsforum: Referat fra møde den 9. februar 2011

Birthe Bjerre fra PTU og medlem af DH-Odenses forretningsudvalg er repræsentant i Samarbejdsforum, der arbejder for at styrke dialogen mellem frivillige foreninger og Odense Kommune. Referat fra seneste møde kan læses her.

Samarbejdsforum: Referat fra møde den 9. februar 2011

Birthe Bjerre

Samarbejdsforum for det frivillige sociale arbejde.
Referat af møde den 9. februar 2011.

Tilstede: Hanne Syrak, Malene Lange, Flemming Petersen, Pia Andersen,
Birthe Bjerre, Pia Estad, Benny Bech-Iwang, Erik Simonsen, Lise Christiansen,
Dorte Larsen, Susanne Kvolsgaard, Peter Rahbæk Juel, Malene Lange,
Morten Kibæk og Berit Yding Sørensen.


1. Godkendelse af dagsorden.
Godkendt.

2. Godkendelse af seneste referat.
Godkendt med tilføjelse til pkt. 4./ Ankestyrelsens § 18 redegørelse
2009: Tallet på 12.617.000 kr på side 36 vedrører ikke § 79. Beløbet
dækker Kommunens tilskud til væresteder, der helt eller delvist bygger
på frivilligt socialt arbejde fx Reden, Café Paraplyen, Café Thrivsel.

3. Høring, Strategi for det frivillige sociale arbejde.
Eventuelle rettelser til nedenstående notering skal være Berit Yding
Sørensen i hænde senest den 1. marts 2011.
· Generelle bemærkninger
i. Et flot oplæg, der giver strategien luft under vingerne
ii. Opdelingen +/- 60 år giver ingen mening
iii. Bekymring for om udviklingsprojekter får så meget
fokus, at det går ud over tilskud til drift af små foreninger.
iv. Projekter med støtte fra udviklingspuljen kan efterfølgende
være afhængige af § 18 tilskud til drift.
v. Bekymring for om Kommunen har for store ambitioner
på udviklingspotentialet i frivilligt socialt arbejde.
vi. Borgere, der arbejder frivilligt i kommunale institutioner
mv bør være medlem af en forening eller sikres et
netværk, der varetager den frivilliges interesser.
vii. Hører socialøkonomisk virksomhed med i en strategi
for frivilligt socialt arbejde?
viii. Politikerne på Fyn må gerne tale sammen om § 18 tilskud
til aktiviteter på tværs af kommune grænser.
Mange Kommuner giver ikke tilskud, hvis aktiviteten
ikke foregår i deres kommune til trods for, at Kommunens
borgere deltager.
· Specifikke bemærkninger
i. Præciser ”lokalsamfundet”, s. 4.
ii. Frivilligcentret har en rolle i forhold til frivillige i
kommunal opgaveløsning, og bør derfor nævnes i inspirationsmaterialet,
s.6
iii. Ansatte kan være usikre på samarbejde med frivillige,
bør nævnes i inspirationsmaterialet, s. 6.
iv. Præciser hvordan § 18 skal understøtte socialøkonomisk
iværksætteri, s. 7.
v. Justér § 18 tildelingskriterie vedr. aktiviteter på tværs
af kommuner, s. 11: I praksis giver Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen
§ 18 tilskud forholdsmæssigt i forhold til andel Odense borgere.

4. Udviklingspuljen, Servicelovens § 18
§ 18 udviklingspuljen bliver ikke søgt. Der er pt. i området 700.000
kr. i puljen. www.odense.dk/frivillig oplyser om kriterier - fx. nye metoder,
samarbejdsprojekter og udvikling af egen organisation fx. bestyrelser
mv. Følgende tiltag skal motivere for ansøgninger:
· Odense Kommune annoncerer puljen i Ugeavisen
· Frivilligcenter udsender mail sammen med rapporten fra
Lundgaard konsulenterne som inspirationsmateriale.
· Valgrepræsentanterne drøfter puljen med foreningerne.
· Kommunens interne 2011 tiltag, der sætter fokus på samarbejde
mellem institutioner og frivillligt socialt arbejde.
Det bemærkes at frivilligcentret bør være samlende for udvikling på
området, og at fritidsområdet har gode erfaringer med kvalitetsudvikling
i foreningerne.

5. EUs frivillighedsår.
· Odense Kommune afholder møde i Socialcentret om rammerne
for Frivillighedens dag, den 14. marts kl. 13.30. Dorte Larsen,
Hanne Syrak og Birthe Bjerre repræsenter Samarbejdsforum.
· Socialministeren har udnævnt den sidste fredag i september
som national frivilligdag.
· Samarbejdsforum foreslår, at Frivillighedens Dag og foreningernes
frivilligfestival fremover ligges i forlængelse af hinanden
på den nationale frivillighedsdag – i år den 30. september.
· Frivilligcentret efterlyser skæve ideer til events.
· Frivilligfestivalen arrangeres i år som happenings i tre af
Kommunens kantiner.
· Frivilligcentret har modtaget ministerielle midler til en plakatkonkurrence
og vil være lokalt omdrejningspunkt i en landsdækkende FriSe kampagne, hvor lokalpolitikere inviteres i praktik i frivillige sociale foreninger.
· Frivilligrådet, FriSe, Socialministeriet, IBM m.fl. har indgået
et partnerskab om initiativer i frivillighedsåret.

6. Åbne/lukkede møder
Samarbejdsforums møder er lukkede. Der er sikret dialog og gennemsigtighed
ved valgrepræsentanterne, referater på www.odense.dk/frivillighed, frivilligcentrets udsendelse af referater med videre.


7. Tema til mødet i maj.
Temaet den 25. maj bliver samarbejde med det private erhvervsliv jf.
strategiens mål om socialøkonomisk virksomhed og private virksomheders
sociale ansvar (CSR). Hvordan kan vi tænke det i praksis?
Frivilligcenteret arrangerer mødet.

8. Orientering.
· Nyt fra Odense Kommune
i. Årshjul med væsentlige datoer for kommunale møder
med interesse for Samarbejdsforum udleveret.
· Nyt fra foreningerne
i. Frivilligcentret har fået ny kræfter i bestyrelsen
ii. Frivilligcenter har problemer med fugt og skimmel.
Bekymrede for at der er tale om et tilbagevendende
problem. 60 foreninger bruger centret. Ønsker mere
plads med flere rum, vinduer og bedre kontorfaciliteter.
· Nationale nyheder
i. Kulturministeriet har oprettet en webbaseret ”Væk
med bøvlet postkasse”. Foreninger opfordres til at
skrive ind.
· Kommende aktiviteter
i. Møde om Frivillighedens Dag, den 14. marts.
ii. Frivilligrådets Årsmøde holdes i september.

9. Evt.

Søg