Årsberetning DH OA 2009/2010
Formandens beretning 21/4 - 2010
v./ Bjarne Milandt Petersen
Lokalt
Efter sidste årsmøde hvor vi måtte igennem et ekstraordinært årsmøde med omvalg, på grund af forskellige procedure fejl og hvor der blev valgt ny formand, kom vi stærkt forsinket ( 9/10 )i gang med arbejdet i FU.
2009 var jo et kommunalt valgår, og da det ”gamle” FU ikke virkede i perioden april til det nye FU havde konstitueret sig, fik DH OA ikke markeret sig ret meget i valgkampen. Dog fik vi i sidste øjeblik arrangeret et valgmøde (lån en politiker) på biblioteket i Nykøbing. Politikeren der stillede op var borgmesterkandidat Morten Egeskov. Desværre var opbakningen fra DH OA´s medlemsorganisationer ikke særlig stor, vi 8-10 der mødte op, hvilket var en skuffelse, især når der blandt medlemmerne efterlyses arrangementer. For dem der var mødt op, fik vi en go´ debat og dialog med Morten og indtrykket var at han gik derfra lidt klogere på handicappe end da han kom.
Udover kommunalvalget, var der også valg til de kommunale råd som DH sidder i. Efter at indstillinger fra medlemsorganisationer kom tilbage og et par småknaster blev overvundet/løst blev følgende udpeget:
Handicaprådet: pr. 1/1 2010
· Bjarne Milandt Petersen ( Lev )
· Lena Nielsen ( DHF )
· Uffe A. Hansen ( PTO )
· Elin A. Schmidt ( Gigtforeningen )
LBR: (Det lokale beskæftigelses råd) pr.1/1 2010
· Kim Knudsen ( Sind )
· Dorthe Pedersen ( Lev )
Klagerådet: pr. 1/1 2010
· Kirsten Terp Hansen (Høreforeningen )
Det har så vist sig at Kirsten på grund af personlige årsager, måtte trække sig fra klagerådet og pr. 1/4 2010 er der endnu ikke udpeget en anden. ( vil blive bekendtgjort på årsmødet )
De lovede bestyrelsesmøder er så desværre ikke blevet til noget. FU har sendt en opfordring ud til medlemmerne, om at komme med forslag til hvilke emner vi skulle tage op, tilbagemeldingen var et stort 0. I stedet fik vi arrangeret en temaaften i Pakhuset, med emnet ADHD, autisme og kost, arrangementet var tæt på at være et tilløbsstykke, vi fik 63 tilmeldinger hvilket må siges at være flot.
Fu har også været involveret i forskellige høringssvar udsendt af kommunen, bl.a. kan nævnet lokalplanen for Dragsholm Slot, hvor vi fået indføjet et afsnit om tilgængelighed.
Tengslemark Børnehave har vi sendt et høringssvar til, sagen er endnu ikke afsluttet.
Høringssvarerne ligger tilgængelig på hjemmesiden.
Økonomi er noget kasseren tager sig af, men jeg kan nævne at DH centralt har ændret tilskudsordningen, således at tilskuddet bliver beregnet på en anden måde, umiddelbart ser det ud til at vi får mindre i tilskud end før, hvilket så gør at vi ikke kan lave så mange arrangementer vi gerne vil.
Kommunens håndtering af handicaprådet er et kapitel for sig selv. Borgmesteren lovede at handicaprådet nok skulle være på plads til den 23/3, men som forventet havde kommunen ikke formået at finde det sidste medlem, og derfor kunne der ikke konstitueres et handicapråd den 24/3. DH´s forslag om enten at trække en politiker eller at give den sidste plads til DH var der ikke lydhør, da man vil forsøge en gang til at annoncere efter et medlem,derfor vil der yderligere gå nogle måneder før vi har et handicapråd.
Til sidst vil jeg gerne opfordre medlemmerne til at komme med forslag, ideer og emner til bestyrelsesmøder, til handicaprådet og til FU.
