Referat af DH FU møde d. 26 september 2011
Nr. 6/2011
Referat af DH FU møde d. 26. september 2011 kl. 15.00 - 18.00
Pakhuset, 4500 Nykøbing Sj.
Dagsorden
1. Godkendelse af dagsorden
2. Forslag til dagsorden?
3. Godkendelse af referat af 25/8 2011
4. Aflevering af kørebilag og kvitteringer
5. Orientering fra formanden
6. Orientering fra FU medlemmer
7. Økonomi
8. Priserne i svømmehallerne
9. Bestyrelsesmøde
10. Fastsættelse af dato for årsmødet 2012
11. Regionstog
12. ”Prøv-selv-tur” temadag
13. Nyt fra handicaprådet
14. Nyt fra LBR
15. Forslag til punkter på næste FU møde
16. Næste møder
17. Evt.
Til stede
Bjarne Milandt, Eddy Tersløse, Lissa Rejnholdt, Lena Nielsen, Elin A. Schmidt, Uffe A. Hansen, Ulla Rolsted.
Afbud
Ingen.
*************
Bjarne bød velkommen.
1. Godkendelse af dagsorden
Godkendt.
2. Godkendelse af referat af 25/8
Godkendt.
3. Forslag til dagsorden?
Ingen.
4. Aflevering af kørebilag og kvitteringer
Bilag afleveret.
5. Orientering fra formanden
Efter utallige opfordringer fra DH Odsherred er ”Ildsjælekonferencen” endelig flyttet til et tilgængeligt sted, og vi opfordrer til stor deltagelse fra DH i konferencen lørdag, d. 12/11 kl. 9.00 - 15.00 på Odsherreds Gymnasium, Åstoftevej 34, 4550 Asnæs. Yderlige oplysninger og tilmelding til Holger Petersen, Kultur og Fritid - tlf.: 59 66 64 00 - mail: hop30@odsherred.dk
Bjarne har sendt en redegørelse til Vig festival for det beløb, som vi modtog i 2010.
Elin og Ulla deltager i DHs kursus d. 9. oktober kl. 10.30 - 16 på Scandic i Hvidovre.
Gruppen af Vandmotionister i Nykøbing har d. 5/9 sendt brev til borgmesteren og Handicaprådet med anmodning om at få tilbageført træningstiden på 45 minutter i varmtvandsbassinet i Nykøbing. D. 31. august 2011 er de oprindelige 45 minutter ændret til at være bruttotid, så man inden for de 45 minutter skal nå i bad inden man går i bassinet, træne i vandet, bade efter træningen, klæde sig på, tørre hår, mv. Bjarne videresender til Handicaprådet med anbefaling af, at de tildelte 45 minutter fuldt ud skal kunne bruges til bassintræning.
6. Orientering fra FU medlemmer
Ulla har holdt to møder med Høreforeningens landsformand, og der skal holdes en ekstraordinær generalforsamling, hvis Høreforeningen Odsherred skal nedlægges.
Lena orienterede fra DHF´s temadag om tilgængelighed d. 8/9, hvor Søren Ginnerup fra SBi underviste i lovkrav og standarder. Asnæs Forsamlingshus har fået projektor, mikrofoner og teleslyngeanlæg, som fungerede rigtig godt.
Eddy fortalte, at der på hans initiativ vil blive opsat 23 individuelle postkasser i plejecentret i Grevinge frem for en fælles postkasse for de 23 boliger.
7. Økonomi
Status d.d. kr. 23.549,19. Heraf øremærkes kr. 15.000 til Prøv-selv-turen.
Eddy har udfyldt oplysningsskema til DH vedr. refusion på forskellen mellem kr. 2 pr. km op til kr.3,67 pr. km.
8. Priserne i svømmehallerne
Der er kommet en klage over, at prisen for et seniorkort for 10 gange i Odsherreds svømmehaller er kr. 250, hvilket er en rabat på kr. 50 i forhold til ikke-pensionister. Bjarne sætter det på dagsordenen til DHs bestyrelsesmøde.
9. Bestyrelsesmøde
Der afholdes bestyrelsesmøde onsdag, d. 16. november 2011 kl. 18.00 - 22.00,
Asnæs Forsamlingshus.
10. Fastsættelse af dato for årsmødet 2012
Årsmødet i 2012 holdes onsdag, d. 28. marts kl. 18.00 - 22.00, Asnæs Forsamlingshus.
11. Regionstog
Intet nyt.
12. Prøv-selv-tur - temadag
Temadagen holdes tirsdag, d. 22. maj 2012. Da vi ikke kan få Pakhuset, booker Bjarne Nordgårdshallens cafeteria og hører, om der er projektor, mikrofoner og teleslynge.
13. Nyt fra handicaprådet og punkter til næste møde
På møde i Handicaprådet d. 21/9 blev ledelinien på Algade i Nykøbing drøftet. Årsagen var Lissas indslag i TV2 Øst ”Blinde i forhindringsløb” http://www.tv2east.dk/video/2011-08-22/blinde-i-forhindringsloeb Afdelingsleder René Olesen deltog under punktet og orienterede bl.a. om kommunens lejekontrakter med reglerne for butikkernes arealer uden for butikkerne. Klima- og Miljøudvalget vil undersøge muligheder og vende tilbage til Handicaprådet. Kommunen har taget fotos af de steder, hvor der står varer for tæt på ledelinien.
De overordnede rammer for budgettet for 2012 - 2015 var i høring og blev gennemgået af økonomichef Claus Hansen.
Handicaprådet har sendt høringssvar til budgettet med anbefaling af, at der af anlægsmidlerne afsættes kr. 300.000 til FTA (Foreningen Tilgængelighed for Alle) til registrering og handleplaner for tilgængelighed til og i offentlige bygninger. Herudover medtages forslag om ombygning og renovering af toiletforholdene og etablering af handicapparkeringspladser på havnene i Rørvig, Nykøbing og Odden.
Socialudvalget har besluttet at forenkle kommunens administration af Ledsageordningen efter Servicelovens § 97, så de 15 timers ledsagelse per måned gives som en fleksibel årsbevilling på 15 timer x 12 = 180 timer, hvor det samlede timeforbrug blot skal passe ved årets udgang.
14. Nyt fra LBR
Intet nyt.
15. Forslag til punkter på næste FU møde
Send forslag til dagsorden til Bjarne.
16. Næste møder
Bestyrelsesmøde onsdag, d. 16. november kl. 18.00 - 22.00, Asnæs Forsamlingshus.
FU møde torsdag, d. 15. december kl. 13.00 - 17.00. Sted senere.
17. Evt.
Intet.
