Share |
Forside | Referater | Mødereferater 2010 | Årsmøde den 17. maj 2010

Årsmøde den 17. maj 2010

Referat

Referat fra Årsmødet d. 17. maj 2010.

 

 

 

Tilstede: Poul, Ole, Jens, Ulla, Kurt, Hans, Bent Lu, Karsten, Bent Li, Birthe C, Birthe J og Rosa

 

 

 

1)      Valg af dirigent og stemmetællere

 

Som dirigent valgtes Bent Lindgren, der konstaterede, at årsmødet var lovligt indvarslet og beslutningsdygtig over for de punkter, der er opført på dagsordnen.

 

 

 

2)      Beretning for 2009 til godkendelse

 

Formandens skriftlige beretning var udsendt på forhånd og følger her:

 

 

 

”Udover årsmødet er der afholdt 10 bestyrelsesmøder. Vi har et ret stabilt fremmøde, og fællesskabsfølelsen er fortsat stigende.

 

På årsmødet blev det besluttet, at vi fremover skulle have et oplæg fra basisorganisationerne. Der har i årets løb været oplæg fra: Landsforeningen Autisme, Poleo Trafik og Ulykkesskadede PTU, Høreforeningen, Diabetesforeningen, Dansk Handicapforbund DHF og Dansk Blindesamfund DBS.

 

 

 

Da DH-centralt fik beskåret økonomien, blev de fleste planlagte kurser aflyst.

 

Vi sendte 4 repræsentanter til dialogmødet mellem de vestlige afdelinger i region Midtjylland.

 

 

 

Handicaprådet inviterede til dialogmøde 1. april om den fremtidige handicappolitik. Såvel form som indhold var tilfredsstillende, og det store fremmøde gav stof til eftertanke. Især var der mange emner for tilgængelighedsudvalget.

 

 

 

Revision af kommunens handicappolitik har der været brugt en del tid på i årets løb. Og den reviderede politik er nu til vurdering i de politiske udvalg - til forhåbentlig godkendelse.

 

 

 

I forbindelse med kommunevalget inviterede handicaprådet til dialogmøde mellem byrådskandidaterne og borgerne med handicap. Et velbesøgt arrangement hvor politikerne fik indsigt i mange handicapaspekter, da det blev gennemført som en art cafédebat.

 

 

 

Da Danske Handicaporganisationer fyldte 75 år i 2009, blev vi opfordret til at få vore kommuner til at indstifte en handicappris; hvilket Ringkøbing-Skjern kommune fandt var en god ide. Den første uddeling gik til teatergruppen ”Teater for alle” repræsenteret ved Birgit Faneskov-Jensen, som d. 3. december i forbindelse med prisoverrækkelsen fremførte eksempler på teatergruppens formåen”.

 

 

 

Under den efterfølgende diskussion om beretningen nævnte Ole, at den reviderede Handicappolitik er blevet godkendt af økonomi- og erhvervsudvalget og forventes endelig godkendt på Byrådets kommende møde. Endvidere vil der blive rettet henvendelse til formanden for valgkommissionen om tilgængelighed til valgstederne.

 

Herefter godkendtes beretningen

 

 

 

3)      Årsregnskab 2009 til godkendelse

 

Regnskabet for 2009 blev fremlagt og godkendt. Kassereren havde forinden gennemgået regnskabets hovedpunkter, der viser, at vi i 2009 fik et tilskud på kr. 18.000  og at vore udgifter udgjorde godt kr. 15.200, således at vi sluttede året med et overskud på kr. 2,731,24.

 

DH har meddelt, at lokalforeningerne fremover ikke vil få et automatisk bidrag, men skal søge herom. De foreninger, der har en vis formue, skal ikke regne med at kunne modtage tilskud. Da vi råder over en formue på ca. kr. 32.000 vil vi ikke for det indeværende år søge om tilskud.

 

 

 

4)      Handlingsplan til godkendelse.

 

 

 

”Handleplan for DH-Ringkøbing-Skjern kommuneafdeling.

 

 

 

Til stadighed opsøge repræsentanter fra DH-organisationer som ikke er repræsenteret i afdelingen.

 

Fortsat udveksle orientering om vore handicap og organisationer.

 

Få skabt traditioner og rammer i vor mødevirksomhed.

 

Fortsat støtte vore repræsentanter i Handicaprådet og Det lokale Beskæftigelsesråd.

 

Søge vor afdeling repræsenteret i andre råd, nævn og udvalg som f.eks. Folkeoplysningsudvalget, Sundhedscentret o. l.

 

Fortsat styrke vort kendskab til handicappedes situation og livsvilkår i vores kommune.

 

Gennem positiv dialog at bibringe det offentlige system øget kendskab til "sådan nogen som os".

 

Kontrollere at Ringkøbing-Skjern kommune indfrier sit myndighedsansvar på handicapområdet.

 

Hvis vi finder urimeligheder/ulovligheder, da påtale disse overfor rette myndighed.

 

Støtte øget netværksdannelse blandt handicappede i kommunen f.eks gennem folkeoplysning, handicapidræt, frivilligrådet o. l.

 

Fremme generel tilgængelighed i kommunen til information, uddannelse og job, fritid og kultur, gennem påpegning af en evt. mangelsituation.

 

Arbejde for at tilgængeligheden i bred forstand bliver analyseret, så der kan laves en egentlig handleplan for den fremtidige indsats.

 

Til stadighed være opmærksom på Ringkøbing-Skjern kommunes handicappolitik, så den altid favner alle aspekter af det at være handicappet”.

 

 

 

Det drøftedes om handleplanen burde indholde nogle mere specifikke arbejdsområder, men da flere fandt, at den formulering, der er brugt stort set gør den anvendelig i alle tilfælde

 

 godkendtes handlingsplanen med de faldne bemærkninger.

 

    

 

5)      Valg af 3 medlemmer til forretningsudvalget.

 

Da formanden Poul Villadsen kort før årsmødets afholdelse meddelte, at han om kort tid fraflytter kommunen. Endvidere har Jens Winding ønsket at fratræde ekstraordinært p.g.a. helbreddet. Da man ønsker at give alle mulighede for at kandidere til de ledige poster. Besluttedes det, at suspendere årsmødet for så vidt angår valghandlingen. Mødet genoptages i forbindelse med næste ordinære bestyrelsesmøde den 7. juni kl. 19.

 

Følgende har p.t. meldt sig som kandidater:

 

Til Formandsposten                      Kurt Weber (ekstraordinært)

 

Til FU                                           Ole Matthesen (genvalg-ordinært)

 

                                                     Karsten Jensen (genvalg-ordinært)                                                                                      Birthe Jensen (ekstraordinært)

 

                                                     Hans Pinderup(ekstraordinært)

 

                                                     Bent Lindgren(ekstraordinært)

 

For at så mange som muligt skulle have mulighed for at kandidere til de ledige poster, suspenderedes årsmødet til næste ordinære bestyrelsesmøde for så vidt angår valg. Årsmødet blev genoptaget den 7. juni.

 

 

 

Der havde ikke meldt sig yderligere kandidater til formandsposten, hvorfor Kurt Weber var valgt.

 

Ved det ordinære valg til FU var der genvalg af Ole Matthesen og Karsten Jensen.

 

Ved det ekstraordinaræe valg til FU valgtes Hans Pinderup og Bent Lindgren.

 

      .

 

6)      Indkomne forslag.

 

Der var ikke indkommet forslag til behandling på Årsmødet.

 

 

 

7)      Evt.

 

Ingen bemærkninger

 

 

 

Dirigenten takkede herefter for god ro og orden og suspenderede årsmødet til den 7. juni.

 

 

 

Referent: Kurt Weber.