Share |
Forside | Referater | Mødereferater 2009 | Bestyrelsesmøde den 16. november 2009

Bestyrelsesmøde den 16. november 2009

Referat

Bestyrelsesmøde d. 16. november 2009

 Til stede: Poul, Merete, Ole, Ulla, Kurt, Birthe, Bent Li, Bent Lu, Frank,  Hans, Gunnar,

 Afbud: Jens, Knud, Karsten,  Anja, Rosa.

 Dagsorden:

 1.      Godkendelse af dagsorden

2.      Godkendelse af referat

 3.      Gennemgang af dagsorden for Handicaprådets møde d. 19. november.

 4.      Uddeling af Handicappris og udstilling. Da Handicapprisen uddeles den 3. december, og hvor vi skulle have vort næste bestyrelsesmøde, aflyses bestyrelsesmødet den 3. december. I stedet opfordres bestyrelsens medlemmer til at deltage ved prisoverrækkelsen, der foregår i Rådhusets forhal kl. 19

 5.      Krisepsykologisk bistand til handicappede

 6.      Oplæg om en basisorganisation, denne gang om PTU.

 7.      Gensidig orientering

 8.      Eventuelt

 Ad 1. Godkendelse af dagsorden. Efter ønske fra Ole er punkt 5 ”Krisepsykologisk bistand til handicappede” tilføjet

Ad 2. Godkendelse af referat. Godkendt

 Ad. 3. Gennemgang af dagsorden for Handicaprådets møde d. 19. november.

¨      Punkt 1. EVENTUEL LUKNING AF BORGERSERVICECENTRE: Borgerservice ønskes indskrænket med 2-3 steder. Carsten Spang vil orientere om planerne. Såfremt der skal afgives høringssvar vil DH siden modsætte sig lukning medmindre skitsering af anden løsning er tilfredsstillende.

 ¨      Punkt 3. Meddelelser: Der er afgivet 2 høringssvar vedrørende budgetbeskæringer. Social- og sundhedsskolen har fremsendt et kursuskatalog. Ole har haft møde med Spjald svømmehal, der skal gennemgå en renovering, og derfor ønsker oplyst, hvilke krav der skal opfyldes for at gøre hallen handicapegnet.

¨      Punkt 8. Tilgængelighed til valgstederne 2009: Spørgsmålet drøftes på mødet torsdag, hvorfor erfaringer hermed bedes meddelt Bent Lundstrøm senest torsdag formiddag.

 ¨      Punkt 9. HANDICAPPRISEN 2009: Uddelingen foregår på Rådhuset den 3. december kl. 19. Prisen er et mindre kunstværk. Efter uddelingen er der en let anretning til de fremmødte.

 Ad 4. Uddeling af handicappris og udstilling.

I forbindelse med arrangementet er der mulighed for, at handicaporganisationerne kan udstille materialle m.v. om deres respektive organisationer. I umiddelbar forlængelse af arrangementet afholdes bestyrelsesmøde i Medborgerhuset, Vesterkær 5, Ringkøbing. Ulla og Bent Li reserverer lokale og sørger for kaffe m.v.

 Ad 5. Krisepsykologisk bistand til handicappede:

Ole havde fået en forespørgsel om, hvem der har kendskab til dette område. Poul oplyste, at frivilligcentrene har kendskab til området med offerrådgivning, der landet over mere eller mindre er sat i system. Merete oplyste, at der findes en Sygesikringsordning, hvor der gives tilskud til 12 psykolog konsultationer f.eks. i forbindelse med, at mennesker får konstateret at de lider af en kronisk sygdom. Området bør undersøges og differentieres mellem personer med nyopståede(opdagede) handicaps og gamle handicaps, der medfører psykiske kriser.

 Ad 6. Oplæg om en basisorganisation, denne gang om PTU

 Bent Lundstrøm orienterede om PTU. PTU er stiftet i 1945 som følge af de store polioepidemier. I takt med at forekomsten af polio er blevet minimeret, har foreningen mere og mere opbygget en meget stor viden også om andre bevægelseshandicappedes forhold. Medlemskredsen omfatter i dag flere grupper som f.eks. trafikskadede og ulykkesramte, som udgør en stor del af medlemskredsen. PTU har ca. 10.000 medlemmer. Der er ca. 30 medarbejdere i sekretariatet. Foreningen beskæftiger sig bl.a. med tilgænglighedsspørgsmål, handicapbiler og driver køreskole for handicappede. PTU’s formand Holger Kallehauge udfærdigede i 2000/2001 det første udkast, til det der senere er blevet FN’s Handicapkonvention. I øvrigt henvises til den uddelte brochure ”Brug for hjælp”.

 På næste ordinære møde orienterer Merete om Landsforeningen Autisme.

 Ad 7. Gensidig orientering

 Ole oplyste, at Høreforeningens Hovedbestyrelse har besluttet at arbejde for en række landsdelscentre, hvor om ekspertise m.v. om høreomsorg skal samles. Endvidere omtalte Ole en sag, hvor en hørehæmmet fra Skive Kommune havde mistet sit høreapparat, og hvor kommunen havde meddelt, at man kun kunne få tilskud til et høreapparat hver fjerde år uanset begrundelsen. En nævnskendelse i Syddanmark går stik imod denne opfattelse. På det seneste møde i Kontaktforum for Handicappede var det blevet oplyst, at der er sket et fald i abonnementstimer købt hos det regionale Tale-/høreinstitut (i Århus). På høreområdet i 2009 16.921 timer og i 2010 8.481 timer eller fald på 49,9 %. På taleområdet er faldet på ca. 20 % bortset på børneområdet (tale), hvor der en stigning på 1,12 %. For perioden 2007 - 2010 (fra strukturreformens start) er faldet på høreområdet på ca. 60 % og på taleområdet fra 18 - 33 % (mindst på børneområdet).. Man har skrevet til ministeren om de problemer det kan volde med hensyn til samling af ekspertisen på området. Poul orienterede fra seneste møde i LBR om de mål der var sat for 2009 og status herfor (se vedlagte bilag).

Ad 8. Eventuelt

Det blev omtalt at følgerne af at Ringkøbing-Skjern Kommune ikke længere vil yde et tilskud til PI-Vest skulle medføre at PI-Vest ophører. Bent Lundstrøm mente imidlertid, at det alene var et ophør med ajourføring af PI-Vests mapper på kommunens sygehuse.

 Referent: Kurt Weber.