Bilag til årsberetning 2006 - Handicapråd
Silkeborg 8. maj 2006
Beretning fra De kommunale Handicapråd. Ved DSI's årsmøde
Det gamle Handicapråd i Silkeborg Kommune
Vi har holdt møder ca. hver måned af ca. 2 timers varighed.
Vi har arbejdet med tilgængelighed herunder bla. IT for blinde og svagtseende på
biblioteket, meddelelser til og fra kommunen, nogle byggesager efter vi skriftligt havde undret os over adgangsforholdene i forbindelse med flere ombygninger i gade/stueplan. Vi har været, og er ikke enige i flere dispositioner.
Vi har også arbejdet på en Kommunal Handicappolitik, byggende på FN's standardregler. Dette stoppede vi da vi mente det var en bedre og rigtigere opgave for det nye Handicapråd.
Vi har brugt en del kræfter på den meget, siden 1. marts 2005, forringede handicaptransport ordning, uden synderlig gode resultater.
Vi har løbende haft gang i en ny Handicapguide. Vi havde ikke nok midler til en tilretning og tryk. Vi lavede en gruppe, som søgte fonde, og det lykkedes her til sidst hvor vi fik 5000 kr. fra Søster logen Ulrika. Men nu var der gang i sammenlægningen af Ny Silkeborg hvorfor vi fandt, at vi måtte returnere pengene, hvilket jeg gjorde med en opfordring til at støtte en ny Guide for hele Ny Silkeborg.
Vi er imidlertid blevet opfordret af turistbureauet til at lave evt. en prisbillig udgave i et mindre oplag. Dette er blevet vendt med det nye Handicapråd, som mener det er ok. Dette skal nu undersøges.
Det er lykkes os at få en endelig formulering om en gratis ledsager/hjælper med i Biografen på særlige tidspunkter og uden begrænsning i Musik & Teaterhuset.
Vi fik fir handicapparkeringspladser tæt ved Teatret. Det viste sig det var et rigtig dårligt sted. De er nu sløjfet og vi får nu to et bedre sted og yderligere to når Performers House byggeriet er afsluttet.
Vi forsøgte os med oprettelse af et registreringskursus til RYK's tilgængelighedsbase, med henblih på at bruge informationerne til vores Handicapguide. Dette blev aflyst grundet manglende tilmeldinger.
Det gamle Handicapråd havde 14 medlemmer heraf 2 fra kommunen. Vi besluttede i april, at reducere dette til fire FU medlemmer, som kan trække på de to medlemmer fra kommunen, og hvis det skønnes nødvendigt indkalde hele bestyrelsen. Så vi arbejder videre på reduceret kraft året ud.
Vi er en del fra det gamle Handicapråd, som er med i et Jazz(Riverboat) arrangement i Bo & Levefællesskab for fysisk handicappede Grønnegade 8, torsdag den 18. juni kl.19:00-21:30. Musik: Six City Stompers.
Det ny Handicapråd i Silkeborg Kommunen
Vi har haft to møder til dato.
Et konstituerende møde hvor vi fra DSI til forundring fra politisk side pegede på, at det blev en politiker der blev formand, efter yderligere argumentation blev Mia Schmidt fra Venstre, støttet af de tilstedeværende politikere og en enkelt begejstret DSIer valgt som formand. Efter reglerne skal Næstformandsposten tilgå de handicappedes organisationer og det blev Freddie Førster fra PTU (Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede)
Herefter blev gennemgået og tilrettet og godkendt.
Møde 2 var en gennemgang og høring angående de gensidige Rammeaftaler.
Fremtidige emner for arbejdet kan, og vil blive Handicaptransport, Tilgængelighed, Handicappolitik, overvåge evnt. Svigt i forhold til overgang fra Amtet m.m.
Handicaptransport er speciel vigtig, da det amtslige kørselskontor bliver nedlagt pr. 1. januar 2007, og al ansvar samt økonomi bliver Kommunens.
Vi kan forvente meget besvær med mødekalenderen, hvorfor suppleanterne kan forventes flittigt brugt.
Der kan avnt. Også komme ressourceproblemer i den nye Handicapafdeling, hvilket evnt. Kan medvirke til færre møder end vi tidligere har haft,
Denn rapport er udfærdiget af:
Freddie Førster
