Handlingsplan for DH Silkeborg 2008
Vedtaget på årsmødet 2009.
DH-Silkeborg skal i 2009 lægge særlig vægt på følgende:
- Vi skal meget nøje følge kommunens planer og forslag om ændringer i opgave-fordelingen mellem kommune og region på handicapområdet, herunder planer og forslag om hjemtagelser af opgaver, om ikke at fortsætte overenskomster og kontrakter, om overtagelse af institutioner osv. DH-Silkeborg skal holde sig in-formeret og nøje overvåge, at sådanne ændringer ikke medfører forringelser for brugerne, og at overgange bliver tilrettelagt harmonisk.
- Vi skal arbejde på at gøre DH-Silkeborg mere synligt i vores kommune, både PR mæssigt og politisk med udgangspunkt i de konkrete muligheder, der opstår.
- Vi skal arrangere vælgermøde forud for kommunalvalget, og i det hele taget ar-bejde for at sætte handicapspørgsmål på dagsordenen i valgkampen.
- Vi skal fortsætte arbejdet i de kommunale organer, hvori vi er repræsenteret, med henblik på en god dialog og en tydelig profil.
- Vi skal arbejde videre på færdiggørelsen af handicapguiden for Silkeborg.
- Vi skal bakke op om samarbejdet i PISK.
- Både forretningsudvalget og bestyrelsen skal arbejde på at nå frem til en møde-struktur og -indhold, som både er realistisk i forhold til ressourcerne, og skaber muligheder for information og medindflydelse for alle tilsluttede medlemsorga-nisationer i afdelingen. I denne sammenhæng skal vi fortsætte med temamøder i bestyrelsen, men også sikre, at der bliver plads til det almene mødeindhold.
- Både forretningsudvalg og bestyrelse skal til stadighed være opmærksomme på at inddrage flere DH medlemsorganisationer i afdelingen.
- Både forretningsudvalg og bestyrelse skal bestræbe sig på at inddrage så mange aktive mennesker som overhovedet muligt i arbejdet, herunder at fordele poster i forretningsudvalget, eksterne råd og udvalg mellem flest mulige repræsentanter.
