Læserbrev: Debatten om de sociale udgifter er ved at løbe helt af sporet

Danske Handicaporganisationer (DH), oplever, at debatten i Silkeborg kommune om de sociale udgifter er ved at løbe helt af sporet i forbindelse med valgkampen og budgetforhandlingerne. 

Det er fuldstændig urimeligt og misvisende, at især handicap og psykiatriområdet udråbes til den store synder i forhold til Silkeborg kommunes økonomiske problemer under overskrifter som: »Udgiftseksplosion på det sociale område« og tilsvarende. 

Vores medborgere, der måske ikke alle har tæt kontakt til dette område, kunne jo forledes til at tro, at der er sket en eksplosion i serviceniveauet for mennesker med handicap og psykiske lidelser. 

Det er slet ikke tilfældet. 

Den aktuelle økonomiske situation på området er derimod en direkte konsekvens af kommunalreformen fra 1.1. 2007, hvor kommunerne overtog ansvaret for de meget specialiserede tilbud til mennesker med handicap fra amterne.

Silkeborg kommune har ligesom alle andre kommuner overtaget ansvaret for at yde den støtte, undervisning og omsorg, som børn og voksne med alvorlige fysiske og psykiske handicap har behov for og krav på efter lovgivningen, og kommunen er forpligtet til at opretholde niveauet, som det var før kommunalreformen.

Silkeborg kommune har derudover, i lighed med andre kommuner, selv valgt at overtage driften af yderligere tilbud. Problemet er, at de fleste kommuner simpelthen ikke har en passende størrelse til at løfte denne meget specialiserede opgave. Der kræves derfor et vidtstrakt samarbejde på tværs af kommunegrænserne, og strukturen i dette samarbejde er i bedste fald under udvikling, selv om det ind imellem mere ligner kaos.

Problemet er også, at der skete en omfattende reform af hele den økonomiske struktur på området, så kommunerne havde måske ikke fuld klarhed over størrelsen af udgifterne til det nye ansvarsområde. Dette kan være en af årsagerne til at deres budgettering af området heller ikke har været realistisk.

Endelig spiller det en rolle, at der kan forekomme meget store udsving i udgifterne til handicap og psykiatriområdet, som kommunen ikke har indflydelse på. Man kan nu engang ikke styre, om kommunens borgere pådrager sig et handicap , eller hvornår det sker, og man har heldigvis ikke lov at undlade at stille lovfæstede tilbud til rådighed med økonomien som begrundelse.

For DH-Silkeborg hersker der ingen tvivl om, at tiden efter kommunalreformen på flere områder reelt har budt på deciderede serviceforringelser.

Ikke mindst når det gælder den sagsbehandling som Silkeborg kommune via lovgivningen er forpligtet til at yde borgerne, byder et betragteligt antal tilbagemeldinger fra forskellige organisationer repræsenteret i DH på beretninger, som viser, at serviceniveauet opleves som værende blevet forringet og ikke altid opfylder servicelovens hensigter.

DH-Silkeborg har foretaget en indsamling af konkrete eksempler, som via arbejdet i det kommunale handicapråd ønskes belyst af administrationen. Arbejdet er indledt og det er DH-Silkeborgs klare intention, at dette arbejde hurtigst muligt bør udmønte sig i en enklere tilgang til og markant forbedret sagsbehandling.

Det bekymrer os meget, når vi gentagne gange oplever, specielt Steen Vindum, Venstres spidskandidat til borgmesterposten, udpeger mennesker med handicap som de skyldige i kommunens økonomiske problemer, når han stempler forældre til børn med handicap som særligt krævende, og når han gør sig til talsmand for, at borgere med handicap, som kommunen selv har visiteret til specialiserede bo-, trænings-eller undervisningstilbud i andre kommuner, skal hentes hjem til Silkeborg for at spare penge.

I denne forbindelse undrer det selvfølgelig DH-Silkeborg meget, at han på trods af gentagne opfordringer afviser at stille op i et panel af de øvrige partiers kandidater på et valgmøde arrangeret af DH-Silkeborg, som finder sted den 28. oktober i Lunden.

Forældre til børn med handicap får ikke andet og mere end det, der er hjemmel til i loven. Er man virkelig krævende, fordi man forsøger at få de bedst mulige betingelser for sit barns udvikling? Hvem gør ikke det? Eller er det kun børn, som ikke har et handicap, hvis forældre må søge at sikre dem et godt liv? Og er det kun mennesker, der ikke har et handicap, som må bo der, hvor de har det bedst og leve sammen med dem, de er knyttet til? Det er vigtigt at tage i betragtning, at de borgere, som nogle politikere nu mener, skal flyttes til Silkeborg af økonomiske grunde, kan have boet uden for kommunen i mange år, og at kommunen ikke selv råder over et tilbud til dem, som imødekommer deres behov.

Hvis Silkeborg kommune selv skulle opbygge ekspertise og specialiserede tilbud, som kunne imødekomme alles behov, ville det med garanti blive meget dyrere end at samarbejde konstruktivt med andre kommuner og derved skabe et større befolkningsgrundlag for de stærkt specialiserede tilbud, som få, men meget udsatte borgere, har behov for.

På baggrund af ovenstående eksempler på forråelse af tonen i den offentlige debat ville det som repræsentanter for danske handicaporganisationer have været rart at kunne orientere sig andetsteds i det lokale politiske landskab og finde håb, visioner eller i det mindste en reaktion på denne type uklædelige udfald.

Det er med beklagelse, at dette ikke i ønskelig grad er lykkedes.

I forbindelse med handicap-og psykiatrichef Svend Erik Rasmussens meget pludselige fratræden, hedder det nu i kommunens pressemeddelelse, at der er brug for andre kompetencer.

Denne udmelding er noget foruroligende ikke mindst med tanke på, at Svend Erik Rasmussen i høj grad har bistået ved udarbejdelsen af den lovbefalede handicappolitik samt med Plan 2015 har initieret et stykke temmelig visionært arbejde om forbedring af boligforholdene for mennesker med handicap i Silkeborg Kommune.

Det uddybes ikke yderligere, hvilke kompetencer der tænkes på, Men i DH Silkeborg håber vi bestemt ikke, at det betyder, at Silkeborg kommune vil gøre som en del andre kommuner i samme situation, nemlig give afslag på ydelser, som borgere med handicap har krav på efter loven, for derefter at håbe på, at de fleste af dem ikke kan finde ud af, eller har det fornødne overskud til at anke.

Vi er havnet i en situation, som truer med at afstumpe vores menneskesyn. Det er ved at blive legalt at stemple mennesker, fordi de har behov for mere støtte end flertallet. Det hænger ikke alene sammen med de store økonomiske problemer, som Silkeborg deler med de øvrige kommuner. Det skyldes også, at det meste af den hidtidige viden om behov og ressourcer hos mennesker med handicap er forsvundet med kommunalreformen, og viden er jo ofte vejen til forståelse.

Et kendt ordsprog siger: »Når krybben er tom, bides hestene« . I DH Silkeborg ved vi, at det altid er de mindste og svageste heste, der bliver bidt. Sådan er det i dyreriget, men skal det også være sådan blandt mennesker?. 

På vegne af Danske Handicaporganisationer lokalafdeling i Silkeborg:

Formand Peter Sørensen, Ligustervej 6, Them og
næstformand Anders Christensen, Sejlingkrogen 14, Silkeborg