Referat Bestyrelsesmøde 14. marts 2006
Referat af bestyrelsesmøde i DSI- Silkeborg tirsdag den 14. marts 2006 kl. 19.00 til 21.00.
Deltagere: Karen-Marie Pedersen (Dansk Blinde Samfund), Peter Sørensen (landsforeningen LEV), Freddie Førster (Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede), Inger Marie Madsen, (Muskelsvindfonden), Jan Høj Sørensen, (ADHD-foreningen), Freddy Hansen (Gigtforeningen), Ingelise Lund Pedersen (Stomiforeningen COPA), Claus Jensen og Christian Pedersen (Dansk Ordblindeforening), Jens-Ejnar Mikkelsen (Nyreforeningen),.
Afbud fra: Solveig Hansen (PTU), Anders Christensen (DHF Dansk Handicap Forbund)
Dagsorden:
1) Velkomst og præsentation.
2) Valg af referent.
Christian Pedersen skriver referat
3) Godkendelse af dagsorden.
Dagsorden godkendt
4) Orientering fra forretningsudvalget,
A) Handicaprådet og det lokale beskæftigelsesråd, indstillinger, manglende suppleanter, det videre forløb, handicaprådskursus.
Indstillingerne kan ses på http://www.handicap.dk/lokalt/silkeborg/dokumenter/rep_hr_lbr
Vi mangler to suppleanter til det lokale beskæftigelsesråd, det vil være bedst, hvis de har tilknytning til arbejdsmarkedet.
Vi mangler desuden en suppleant til Handicaprådet for Birgitte Derlev.
Karen Marie henvender sig til kommunen for at få en fortegnelse over medlemmer af Handicaprådet og LBR.
Den 28. marts fra kl. 15.00 til 17.30 er der handicaprådskursus i Viborg. Man skal selv melde sig til kurset.
Det er muligt at Freddie Førster har en ledig plads i sin bil.
B Ny handicapchef ansat i Ny Silkeborg kommune.
Ny handicapchef bliver Svend-Erik Rasmussen, som kommer fra en stilling som socialchef i Kjellerup kommune. Vi har fået et meget venligt og imødekommende svar på henvendelse til ham.
C) Økonomi - tilsluttede medlemsorganisationer.
Vi har modtaget afdelingstilskud fra DSI centralt på 18.000 kr.
FU kommer med et budgetforslag til årsmødet den 8. maj
D) Afdelingens hjemmeside.
På afdelingens hjemmeside kan man se mødereferater, der vil løbende komme mere indhold på siden.
E) Nyt om handicapkørsel.
Handicapkørslen fungerer ikke på nuværende tidspunkt. Freddie Førster følger udviklingen
F) TM-uddannelse i amtet.
TM-uddannelsen modul 1 er den 4. april om aftenen og modul 2-3 hele dagen den 29. april. Indbydelse kommer snarest fra amtsbestyrelsen.
G) Nærdemokratiprojektet i Ny Silkeborg kommune, etablering af nærdemokratiportal og -startpakke.
Freddie Førster deltager i projektet
H) Nyt fra det frivillige handicapråd, (det afgående).
Intet nyt
I) Evt. andre punkter til orientering.
Ikke flere punkter.
5) Nyt fra udvalg, råd og nævn
Bestyrelsens faste udvalg.
Birgitte Derlev, Ingelise Pedersen og Christian Pedersen, havde onsdag den 8. marts møde hjemme hos Birgitte. Temaet på mødet var hjælp til handicappede. Vi drøftede forskellige muligheder og valgte at arbejde videre med at etablere en handicapvagt til nyhandicappede. Det er meningen at nyhandicappede skal kunne få råd og vejledning til at komme videre.
Gruppen fik tilslutning i bestyrelsen til at fortsætte drøftelserne herom.
Repræsentanter i råd og nævn.
Freddie Førster orienterede fra Videncenter for Bevægelseshandicaps konference om metoder og rapportering i sagsbehandlingen, - funktionsevnemetoden / arbejdsevnemetoden, Fællessprog II.
Nyt fra amtsbestyrelsen
Intet nyt.
6) Kommende arrangementer, - formål, idéer, omfang. Nedsættelse af arrangementsgruppe. (punktet genoptaget fra sidste møde).
Der kunne ikke træffes beslutning vedr. dette punkt. Det tages op igen på årsmødet til maj.
7) Orientering om muligheden for Indstilling af medlemmer til stående udvalg i DSI centralt.
DSI har 5 faste udvalg. Afdelingerne har mulighed for, ligesom medlemsorganisationerne, at indstille medlemmer til disse udvalg.
Der er følgende udvalg:
Tilgængelighed
Arbejdsmarked
Social
Sundhed
Undervisning
Det blev besluttet, at medlemmer, der ønsker at blive indstillet til et centralt udvalg af DSI-Silkeborg må kontakte FU inden dets møde den 3. april.
8) Kommende bestyrelsesmøder.
Næste møde bliver årsmødet den 8. maj kl. 18.00 - 22.00 med spisning.
9) Eventuelt.
Bestyrelsen er inviteret af forstander Else Knold til at besøge Solbo, som er en institution for handicappede børn i Silkeborg. Peter Sørensen og Anders Christensen formidler kontakten.
Christian Pedersen
Referent
Karen Marie Pedersen
formand
