Handicappris 2009
På handicapdagen den 25. juni kl. 13-19 i forbindelse med Slagelse Festuge uddeltes Handicapprisen i Slagelse. Handicapprisen på 10.000,- kr. blev tildelt Boldklubben B73 og i formandens fravær var det Anne Eversby fra Handicaprådet, der overrakte prisen.
Klubben fik prisen, fordi det er lykkes den at skabe en for handicappede værdig måde at kunne dyrke sin sportslige side. Ligeledes understregede Anne Eversby at klubben B73 skaber en ”flot plads til det, at være anderledes, og ikke have den samme formåen og kunnen, som andre”.
Et bredt udsnit af repræsentanter fra handicapverdenen var igen i år med til at gøre dagen til en uforglemmelig oplevelse for både deltagere og gæster.
Der var diverse boder, aktiviteter med arbejdende værksteder, workshops, oplysning m.m. samt underholdning med sang, musik og optræden, - kun fantasien satte grænser og alle bidrog på bedste vis, for at det hele kunne gå op i en højere enhed.
For yderligere oplysninger kontakt:
- Handicaprådets formand, Ole Andersen på e-mail: anron@slagelse.dk
- Poul Bjergved, handicapchef, tlf. 20 69 20 05
