Referat fra møde i FU torsdag den 6. jan. 2011 kl. 19
Referat fra møde i FU
torsdag den 6. jan. 2011 kl. 19
hos Bruno på Vesterbakken 34, Høruphav.
Afbud: Liane og Ingrid
Mødet afvikles efter følgende dagsorden:
Referat fra mødet den 28. oktober
Beslutning: Referatet blev godkendt, men er nok for summarisk og kort beskrivende til at kunne give omverdenen et indtryk af mødets indhold. I den forbindelse skal det bemærkes, at der var 3 afbud til mødet.
Opfølgning på drøftelserne om det nye tilgængelighedsudvalg hvor første møde blev afviklet i nov. – udsat fra sidste møde, jf. referat
Det er udvalgets opgave at behandle henvendelser om tilgængelighedsforhold og tillige være opsøgende hvad angår tilgængelighed, samt stille konstruktive forslag til en løsning, herunder vejlede om tilgængelighedsforhold.
Udvalget aflægger rapport om aktiviteterne i forbindelse med årsmødet.
Beslutning: Første møde - med 3 nye medlemmer af udvalget - har været afholdt. Fra FU er Pia repræsenteret og dette sammenholdt med at Bente deltager gør, at linjen til Handicaprådet er OK. I Handicaprådet er endvidere medlemmerne Kirsten og Ernst medlemmer af tilgængelighedsudvalget. Det er vigtigt, at tilgængelighedsudvalget så vidt muligt selv gør sagerne færdige, men mere principielle forhold eller sager der går i hårdknude kan fremlægges i Handicaprådet. Hensigten med denne fordeling er, at Handicaprådet ikke må drukne i enkeltsager om tilgængelighed.
Første møde tegner godt for udvalgets arbejde. Flere eksempler fra tilgængelighedsudvalget blev omtalt og det blev understreget, at det er vigtigt, at DH kan stå inde for de tiltag, der iværksættes og den form, der vælges for at få problemerne afklaret. Næste møde i udvalget er endnu ikke aftalt.
På baggrund af en konkret sag om en større hotelombygning på Nordals kom Kathryn med det forslag, at udvalget kan overveje, at tilskrive den private part og bygherre med henstilling om, at sikre optimal tilgængelighed.
Orientering om budget 2011, herunder drøftelse om anskaffelse af bærbar PC
Beslutning: Randi uddelte og gennemgik budget 2011, som blev tiltrådt. DH centralt har modtaget budgettet til efterretning. Da vi har en sund økonomi har vi ikke søgt om driftstilskud ved DH centralt.
I forlængelse af drøftelserne på sidste møde blev det besluttet, at anskaffe en bærbar PC, som kan benyttes af samtlige medlemmer af FU og bestyrelsen. I første omgang forventes en lettelse i referatskrivning ved direkte at udarbejde referat på selve mødet. Det vil også kunne medvirke til at sikre en hurtig udsendelse af referatet i overensstemmelse med forretningsordenens bestemmelse herom. Tharben sikrer indkøb af PC inden næste møde.
Drøftelse af form og indhold på årsmødet, herunder fastlæggelse af dato for afvikling
Beslutning: Hensigten med dette punkt er en indledende drøftelse af indhold og form på næste årsmøde, der blev besluttet afholdt den 5. maj, idet det forudsættes af Knøss Gård er ledig.
FU forestiller sig dels et fagligt indput, dels et mere underholdende indput.
Hvad angår det faglige kom der flere forslag i spil. Det kunne være et tema om hjælpemidler – muligheder – anskaffelse – politik på området etc. etc. Et andet tema kunne være tilgængelighed. Der kunne også i dette valgår være tale om, at sætte disse temaer eller andre handicappolitiske spørgsmål i fokus.
Endvidere kom der et forslag om, at fokusere på, hvad DH kan tilbyde de enkelte foreninger, herunder tilbyde at komme ud i de enkelte foreninger og lægge op til debat. Dette kan også være med til at inddrage bestyrelsen mere, jf. efterårets mislykkede forsøg herpå, hvor mødet måtte aflyses på grund af for få tilmeldinger.
Endelig kom der et forslag om, at kontakte en "supervelkørende" DH afdeling og måske få en repræsentant til vores årsmøde for at uddele af sin erfaring om den "ideelle" afdeling.
Hvad angår det underholdende indput kommer Bente med nogle forslag herom på næste møde efter at have indhentet prisforlag og art etc.
Det blev aftalt, at programmet så vidt muligt skal kunne udarbejdes efter næste FU-møde i februar, idet medlemmerne overvejer de forskellige forslag forinden.
På baggrund af arbejdsmæssige forhold trækker formanden sig tilbage, hvorfor FU skal have øjnene åbne for nye formandsemner. Hvem der i øvrigt er på valg afklares på næste møde.
Endelig blev det besluttet, at Kathryn og Bruno kontakter hver enkelt medlemsforening under DH for at opnå, at der er et sikkert grundlag for, hvem der er bestyrelsesmedlem. Det skal medvirke til, at vi retter henvendelse til det relevante bestyrelsesmedlem i forbindelse med indkaldelse til årsmøde.
Fastlæggelse af kommende møder i FU
Beslutning: Næste bestyrelsesmøder blev aftalt til den 10. feb. (hos Tharben), den 17. marts (hos Randi og den 14. april (hos Bruno). Sæt også kryds i kalenderen ved 5. maj (årsmøde), hvor endelig dato meldes ud på næste FU møde, når formanden har afklaret om Knøss Gård er ledig.
Orienteringspunkter
Handicaprådet
Fra medlemmerne
Tharben orienterede fra Handicaprådet, hvor hovedpunktet på sidste møde var om ungdomspolitikken og implementeringen heraf. Herudover blev også drøftet forskellige lokalplaner og Bente orienterede om status på BPA-området. Det kommende møde skal bl.a. behandle tilgængelighed og forhold i øvrigt i forbindelse med indskrænkningen af valgsteder i forbindelse med det kommende valg.
Pia orienterede om, at hjerneskadeforeningen forventes opdelt i 3 – Aabenraa/Tønder – Haderslev og Sønderborg med ca. 50 medlemmer i hver afdeling.
Bente orienterede om den kommende generalforsamling i DHF og om arbejdet i dialogforum – et forum hvor KL tillige med repræsentanter fra DH er repræsenteret.
Formanden orienterede om formandsmøde den 6. februar, hvor Tharben deltager på grund af forfald fra formanden. Program udleveret til Tharben. Endvidere oplyste formanden om en ledig plads i VISO´s bestyrelse. Endelig oplyste formanden om repræsentantskabsmøde i DH, hvor vi herfra indstiller Randi til deltagelse. Mødet afvikles den 6. – 7. maj i København.
Åben for tilføjelse – her vil vi kunne drøfte punkter fra sidste dagsorden efter ønske fra medlemmerne. Punkterne er ikke særskilt sat på fordi tiden har gjort en drøftelse mindre relevant.
Beslutning: Intet at bemærke
Eventuelt
Beslutning: Intet under eventuelt
08.01.2011
Bruno
Referent
